Studiet, der blev foretaget af eksterne forskere og offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift viste, at når der bruges røntgen på dyreklinikkerne, rammes de veterinærsygeplejersker, der holder dyrene under røntgenundersøgelserne, af mange og kraftige røntgenstråler, kaldet spredt stråling, som er ekstra farlig.

Studiet peger også på, at jo tættere veterinærsygeplejerskerne står på dyret, jo mere spredt stråling udsættes de for - og jo farligere er det. I denne undersøgelse viser det sig, at øjnene rammes af alt for meget spredt stråling.

Chokerende læsning

Alvoren i det videnskabelige studie, bekræftes desværre af en medlemsundersøgelse fra 2. halvår 2021 foretaget af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, hvor over 200 veterinærsygeplejersker svarede på en række spørgsmål.

99 procent arbejder med røntgen som del af deres job

Det svarer til mere end 20 procent af de godt 1000 veterinærsygeplejersker, der arbejder i faget.

Undersøgelsen viser, at 99 procent arbejder med røntgen som del af deres job. Hele 93 procent arbejder mindst en gang om ugen med røntgen, og op til daglig basis. Hvad der er endnu mere alarmerende er, at 13 procent svarer, at de har oplevet at stå uden beskyttelse i forbindelse med røntgenfotografering.

Med tanke på at alle veterinærsygeplejersker stort set jævnligt tager røntgenfotografering, er dette tal alt for højt.

En livsfarlig cocktail

Endnu mere skræmmende er det, at mere end en ud af fire (26 procent), fortæller,at de har oplevet at have for travlt til at indstille røntgenudstyret bedst muligt.

At det ikke bare er almindeligt og sæsonpræget travlhed, som er synderen, bekræftes desværre, når der spørges ind til, hvorvidt der en sikkerhedspolitik på deres respektive arbejdsplads for røntgen.

Gode intentioner og anbefalinger er ikke nok

Her svarer et lille stykke under halvdelen (41 procent af respondenterne), enten at de ikke ved, om de har en sikkerhedspolitik for røntgen på arbejdspladsen, eller at der slet ikke er en sikkerhedspolitik for røntgen på deres arbejdsplads.

Travlhed kan i nogen grad forklare problemerne med sikkerheden, men at arbejdsgiverne på landets dyreklinikker ikke sikrer, at der er kendskab til eller eksisterer en sikkerhedspolitik for røntgen, er under al kritik. Hele 70 procent svarer også, at de enten ikke tester deres beskyttelsesudstyr jævnligt eller ikke ved, om det bliver testet.

Anbefalingerne er klare

Anbefalingen er klar. Man skal som veterinærsygeplejerske gå ud af rummet under røntgenfotograferingen, hvis det på nogen måde er muligt.

Derfor er det også chokerende at 92 procent svarer, at de sjældent eller aldrig forlader rummet under røntgenfotograferingen. Ni procent har endda oplevet, at være direkte i strålingsfeltet.

Resultaterne er særligt foruroligende med tanke på, at bekendtgørelsen og dermed gældende lovgivning på området klart siger, at rummet så vidt muligt skal forlades under røntgenfotograferingen.

Svarene vidner om en klar modsætning mellem anbefalingerne og den dagligdag, der findes for de godt 1.000 danske veterinærsygeplejersker på deres arbejdsplads.

Noget tyder på at gode intentioner og anbefalinger ikke er nok, og det må og skal vi have lavet om på. For veterinærsygeplejerskernes skyld. Røntgenfotografering er nemlig det hyppigst brugte redskab i diagnosticeringen af dyr, og den teknologiske udvikling på området har gjort det både billigt og brugervenligt, hvilket har accelereret brugen af røntgen.

Udsættelse for livsfarlig stråling, er forbundet med store risici

Det er i sig selv ikke problematisk. Men det bliver det, når de sikkerhedsmæssige hensyn ikke er fulgt med udviklingen og den stigende brug.

Der er jo en grund til, at radiografer og tandlæger stort set uden undtagelse forlader rummet, når de bruger røntgen. De forlader nemlig rummet fordi den fysiske tilstedeværelse, og dermed udsættelse for livsfarlig stråling, er forbundet med store risici. Så det er ikke ny viden.

Brug for stærkere sikkerhedspolitik

Flere veterinærsygeplejersker beretter om, at hverdagen i dyreklinikker og hospitaler ofte er præget af travlhed, og at det går ud over veterinærsygeplejerskernes sikkerhed.

Men når det ikke er muligt at forlade rummet - og der kan være enkelte situationer, hvor det ikke er muligt - så er det vigtigt, at veterinærsygeplejerskerne er beskyttet ordentligt.

Det er i dag lovpligtigt, at der er blyhandsker og blyforklæder til stede i rummet.

Men det gælder ikke blyhalskrave – hvis brug kan reducere udsættelsen for stråling på skjoldbruskkirtlen med 99 procent, eller beskyttelsesbriller som kan reducere udsættelsen for stråling i øjnene med 25-30 procent.

Det skal der laves om på. Det vil en minimal ændring af den eksisterende bekendtgørelse sikre, og det vil have en kæmpe effekt, fordi det vil minimere kræftrisikoen for en stor gruppe mennesker. Der er ingen tvivl om, at røntgenfotografering er et af det mest benyttede værktøjer, når der skal stilles diagnoser.

Vi kender det fra sygehusene når armen efterses for brud, hos tandlægen når der skal gives status på tænderne og specielt på de danske dyreklinikker, når vores dyr skal undersøges.

Forskellen i disse eksempler er bare, at på det humane felt forlader radiografer og tandlæger rummet under røntgenfotograferingen, mens veterinærsygeplejerskerne i langt de fleste tilfælde bliver i rummet – og dermed udsættes for ikke-ubetydelige strålefare. Dette skal der rettet op på, inden vi får lig på bordet.

Medlemsundersøgelsen der henvises til ovenfor kan findes her.

Der refereres desuden til et videnskabeligt studie som danske forskere har lavet om røntgenfotografering i den danske veterinærbranche. Studiet kan findes her.