Det er ikke nemt at være Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, når man skal hitte ud af diverse forskellige regler om arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, og hvordan det nu lige hænger sammen i forhold til de ansatte.

Først turnerede en arbejdsmiljørepræsentant fra partiet rundt i flere medier, hvorefter det kom frem at personen slet ikke kunne være arbejdsmiljørepræsentant. Det skyldes, at en leder ikke kan have rollen, hvilket netop var tilfældet med Niels Helsted, som er Moderaternes økonomichef.  

Herefter slog Lars Løkke Rasmussen fast, at Arbejdstilsynet har konkluderet, at der ikke er tale om sexisme eller sexchikane i partiet.

Men det kan man ikke slå fast på baggrund af undersøgelsen fra Arbejdstilsynet, fortæller eksperter til TV 2.

Ikke konkludere  

Mille Mortensen er tidligere forsker ved Københavns Universitet, hvor hun forskede i mobning og krænkende handlinger. I dag er hun selvstændig konsulent inden for ledelse og arbejdspladskultur.

Hun understreger over for TV 2, at man ikke kan vide, hvorvidt der er tale om sexisme og sexchikane, før man har “vendt hver eneste sten”.

Derfor vil et tilsyn aldrig vurdere så firkantet, når der ikke er belæg for det, mener Mille Mortensen.

Erhvervs - og krisepsykolog og arbejdsmiljørådgiver, Louise Dinesen, vurderer ligeledes, at der ikke er belæg for at konkludere, at sexchikane ikke har fundet sted.

Hun påpeger, at Arbejdstilsynet ikke har talt med alle medarbejdere, og at man derfor ikke kategorisk kan slå noget fast.

Forskel på hvilken lov

Hun fortæller desuden, at Arbejdstilsynet i udgangspunktet ikke undersøger sexisme.

Der er en udbredt misforståelse i forhold til de her begreber

“Der er en udbredt misforståelse i forhold til de her begreber”, siger hun til TV 2.

Arbejdstilsynet har fokus på arbejdsmiljøloven, som skal sikre, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde - hverken fysisk eller psykisk.

Sexisme handler om forskelsbehandling mellem køn, hvilket har at gøre med ligebehandlingsloven.

Arbejdstilsynet skal kun forholde sig til, hvis noget belaster medarbejdere. Hvis en person for eksempel siger, at en kollega har en god røv, så er det kun relevant for Arbejdstilsynet, hvis kollegaen ikke bryder sig om det.

Men hvis kollegaen derimod har det fint med det, er der ikke lovmæssigt tale om seksuel chikane, fortæller Mille Mortensen.