Endnu en trist historie har ramt ældreområdet. Denne gang med en sag fra Helsingør, hvor en uddannet social- og sundhedshjælper på det groveste har nedgjort og ydmyget en dement borger. Og tilmed filmede det og delte det med en bekendt.

De fleste af os har nok set det i nyhederne. Og vi er nok også enige om, at han ikke længere skal arbejde som social- og sundhedshjælper. Men hvordan forhindres det, og hvad er løsningerne?

Flere politikere efterlyser handling, blandt andet at kommuner, regioner og stat kan dele personalelister, hvor ansatte har enten anmærkninger eller direkte er blacklistet.

Jeg forstår godt den vrede og frustration, som mange oplever i forbindelse med den afskyelige behandling, som borgeren oplever.

Ingen grund til hovedløs hastelovgivning

Jeg har selv samme følelser, og det har du med garanti også. Men politikerne bør ikke haste igennem med nye initiativer, mens de har vrede i sindet og ondt i hjertet. Og slet ikke initiativer, hvor retssikkerheden sættes på spil.

Der skal findes løsninger på, hvordan der i fremtiden kan forebygges, så medarbejdere, der udviser krænkende, ydmygende og skadelig opførsel forhindres i at kunne fortsætte.

I FOA ønsker vi en autorisation til mennesker, der uddanner sig til social- og sundhedshjælper - præcis som social- og sundhedsassistenter og andre uddannede sundhedsmedarbejdere har.

Social- og sundhedshjælper-titlen er nemlig ikke beskyttet i nogen form, så alle og enhver vil kunne kalde sig det, selv uden et uddannelsesbevis.

Højere krav til kompetencer og faglighed

I Autorisationslovens formålsparagraf står der “Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner…”

Her vil det være helt naturligt, at også social- og sundhedshjælperne er omfattet. Særligt fordi, der i dag stilles højere krav til kompetencer og faglighed.

Adgangskravene til uddannelserne er skærpet. Der opleves flere komplekse sygdomsforløb.

Men endnu mere aktuel er autorisationslovens paragraf 7:“En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af:

1) en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet,

2) sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, eller

3) grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet.”

Og lige præcis grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet er det, vi har været vidne til ske i sagen fra Helsingør Kommune.

Der findes allerede en lovgivning, der kan være med til at forebygge og forhindre, at denne uempatiske social- og sundhedshjælper ansættes andre steder. Men faggruppen er bare ikke underlagt lovgivningen.

Lad os starte med det tiltag, inden der fares ud og laves hovedløs lovgivning baseret på vrede mavefornemmelser.