Den stigende vold mod lærere og pædagoger er chokerende, men det skal ikke være landets svageste, der gennem satspuljen betaler for, at regeringen ikke vil øremærke midlerne på finansloven

Man kunne forleden læse på undervisningsminister Merete Riisagers (LA) facebookprofil, at centrum-venstre ikke vil beskytte pædagoger, lærere eller elever i klasseværelset. Det er ikke alene løgn. Men det er er også den slags retorik, som puster til den politikerlede, vi desværre oplever i disse dage.

Årsagen til ministerens usaglige angreb skyldes dette års satspuljeforhandlinger. Ministeren havde lovet, at landets skoler skulle have et tocifret millionbeløb til bekæmpelse af den stigende vold i klasselokalerne. Det lyder jo fornuftigt. Vi kunne ikke være mere enig i, at man bør løse problemet. For vold mod lærere og pædagoger er fuldstændig uacceptabelt. Og det skal vi have taget hånd om.

Satspuljen er ikke til skolelærere

Men ministerens forslag ligger ganske enkelt uden for satspuljens formål. Satspuljen er målrettet indsatser for landets svageste grupper. Det vil sige kvinder på flugt fra voldelige ægtemænd, hjemløse uden tag over hovedet eller diskriminering af minoritetsgrupper.

Puljen finansieres af, at man ikke lader overførselsindkomsterne følge resten af samfundets lønstigninger. Derfor er det penge fra mennesker på kontanthjælp, SU og folkepension, som allokeres til at løfte den hårdest ramte del af samfundet.

Hvorfor har regeringen ikke øremærket indsatsen mod vold i klasselokalerne i sit finanslovsforslag?

Skulle man derfor hente pengene fra satspuljen, så ville det ganske enkelt betyde, at der var mindre til nogle af de indsatser, som er målrettet de mest udsatte grupper i samfundet. Det mener vi ikke er fornuftigt.

Ministeren skriver, at hun er oprigtigt indigneret over, at centrum-venstre skubber problemerne ind under gulvtæppet. Hun finder det simpelthen ikke socialt ansvarligt. Det synes jeg klinger en smule hult. For hvorfor har regeringen så ikke øremærket indsatsen mod vold i klasselokalerne i sit finanslovsforslag?

Regeringen sparer på arbejdstilsyn

Kigger man nærmere på regeringens indsats i forhold til bedre arbejdsmiljø, taler den også imod ministerens indignation. Regeringen har sparet ca. 100 millioner kroner på Arbejdstilsynet, siden de overtog magten, hvis man tæller deres finanslovsforslag for 2019 med. Og de planlægger fremadrettet at spare yderligere på tilsynet frem mod 2022. Det vil medføre et samlet fald med 177 årsværk siden 2016. Det svarer til ca. hver fjerde fuldtidsstilling.

Vi er nødt til at kigge mere helhedsorienteret på problemet med den stigende vold i klasselokalerne.

Arbejdstilsynet sørger for at holde arbejdstagerne i ørerne og værne om medarbejdernes trivsel. Vi vil stoppe besparelserne på Arbejdstilsynet og føre de 100 millioner kroner tilbage, som allerede er tabt. Det giver ikke mening at tale arbejdsmiljø, hvis Arbejdstilsynets budget er for lille. Derfor synes jeg, at det er ministeren selv, som er socialt uansvarlig.

Vi er nødt til at kigge mere helhedsorienteret på problemet med den stigende vold i klasselokalerne. En ny undersøgelse peger på, at inklusionen afføder flere voldshændelser. Der er ikke nok hænder eller tid til at tage hånd om situationen lokalt. Det er på tide, at vi får øjnene op for, at der er behov for et løft af vores folkeskole. At vi gentænker nogle af de ting, vi har indrettet skolen på i dag.

Det stigende antal voldelige hændelser på skolerne skal ned. Men det skal vi ikke ved at tage penge fra de svageste grupper. Det skal vi på finansloven. Og det skal det også ved, at vi går mere helhedsorienteret til værks.