Vi kender det allesammen. At sidde i et lokale med dårligt indeklima. Luften er tung. Man mærker trætheden og mister simpelthen koncentrationen. Ofte får man også hovedpine. Det er ikke desto mindre den hverdag, vi byder vores børn og unge i dag.

Resultaterne fra det omfattende, anerkendte Masseeksperiment 2021 taler sit tydelige sprog: Det dårlige indeklima i folkeskolen har store, negative konsekvenser for elevernes koncentration og indlæringsevne – men også trivslen.

Et dårligt indeklima skaber selvsagt et dårligt undervisningsmiljø.

Luften i klasselokalerne har en lige så høj CO2-koncentration – den klareste markør for indeklimaets tilstand – som i en tilsvarende, landsdækkende måling i 2009. Det er nu 13 år siden – og det er stadig ikke blevet bedre.

Over halvdelen af klasselokalerne (53 procent) på landets folkeskoler har en CO2-koncentration, der overskrider Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi. I knap en femtedel af lokalerne er CO2-koncentrationerne endda dobbelt så høje som det anbefalede niveau.

Et dårligt indeklima skaber selvsagt et dårligt undervisningsmiljø. Og så har vi ikke en gang nævnt arbejdsmiljøet. Men et dårligt indeklima påvirker naturligvis også arbejdsmiljøet og sygefraværet for de lærere og pædagoger, der færdes på skolen til hverdag.

Fører samrådet mon til handling?

Det interessante – og meget nedslående – ved den nye undersøgelse er, at den for første gang viser, at det dårlige indeklima i folkeskolen også påvirker elevernes trivsel.

Alle alarmklokker burde bimle og bamle. For det handler om en af de vigtigste fællesskabsinstitutioner i vores velfærdssamfund, nemlig folkeskolen, hvor børn og unge tilbringer langt størstedelen af deres børne- og ungeliv.

Vi savner stadig handling fra Christiansborg. De sidste to år med corona-pandemien burde ellers have fået politikerne til at indse vigtigheden af netop indeklima og ordentlig ventilation. Ja, faktisk burde coronakrisen have sat turbo på arbejdet med at sikre et ordentligt indeklima fremfor at sætte arbejdet i bero.

Corona-pandemien burde ellers have fået politikerne til at indse vigtigheden af netop indeklima og ordentlig ventilation.

Men måske kommer handlingen nu. For torsdag den 5. maj har Enhedslisten og Dansk Folkeparti kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd. På dagsordenen er indeklimaet i folkeskolen.

I Blik- og Rørarbejderforbundet og Danske Skoleelever (DSE) følger vi samrådet på Christiansborg med meget stor interesse. Det er os i Blik & Rør, der skal installere ventilationsanlæg og rense ventilationskanaler. Og det er først og fremmest os i Danske Skoleelever, der mærker konsekvenserne af det dårlige indeklima i folkeskolen.

Derfor ser vi også meget frem til at høre, hvilke konkrete initiativer ministeren og den socialdemokratiske regering påtænker at sætte i værk for at forbedre indeklima-situationen i folkeskolen.

Årtiers politisk svigt

Hvis vi for alvor skal sætte børnene først og være på børnenes hold – ikke kun i ord, men også i handling – så bør man som ansvarlige politikere også mene, at forbedring af indeklimaet i folkeskolen er en bunden opgave.

Ligesom alt andet koster det selvfølgelig nogle penge f.eks. at installere ventilationsanlæg og/eller rense ventilationskanaler. Men vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Og den gode nyhed er, at en investering i indeklimaet er en samfundsøkonomisk gevinst. Det viser bl.a. en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og det økonomiske konsulenthus Incentive.

Hvis vi skal forbedre indeklimaet i folkeskolen, kræver det lovgivning fra Christiansborg. Folketinget kan f.eks. indføre et lovkrav om maksimalt CO2-indhold i luften i klasselokalerne, ligesom der kunne indføres krav om regelmæssig rensning af ventilationsanlæg og -kanaler.

Lad os sætte en stopper for årtiers politisk svigt af vores børn og unge i fællesskabets skole.

Elevernes ret til inddragelse

Det er først og fremmest skoleeleverne, der er ofre for det dårlige indeklima. Derfor bør det være det mest naturlige i verden, at eleverne bliver inddraget i spørgsmål, der har betydning for undervisningsmiljøet på den pågældende skole.

Ifølge undervisningsmiljøloven har elever ret til at vælge to repræsentanter til at deltage i arbejdet for et bedre undervisningsmiljø – f.eks. indeklimaet – på skolen. Desværre er virkeligheden en anden.

Værdifuld, demokratisk dannelse

En undersøgelse fra 2019, foretaget af Danske Skoleelever og Skole og Forældre, viser, at kun ét ud af ti elevråd har valgt en undervisningsmiljørepræsentant. Og hele 85 procent af elevrådene på landets skoler aner slet ikke, at de har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter.

Der er ellers værdifuld, demokratisk dannelse i det. Eleverne skal kende deres rettigheder. De skal vide, at de har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage elevernes interesser over for skolens ledelse. De skal lære at søge indflydelse og gøre deres stemme hørt.

Når man er voksen på en arbejdsplads, er der både en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant. Derfor skal alle skoler selvfølgelig også have de undervisningsmiljørepræsentanter, som eleverne har ret til.

For tænk nu, hvis der er en undervisningsmiljørepræsentant eller to, der synes, at indeklimaet på skolen er dårligt. At det kan være svært at koncentrere sig i løbet af skoledagen, som i forvejen er præget af (for) meget stillesiddende ”røv til sæde”-undervisning.

Budskabet fra os i Blik & Rør og DSE er klart: Der er brug for, at det dårlige indeklima i folkeskolen bliver taget alvorligt bag Borgens tykke mure. Der er brug for lovgivning om krav til indeklimaet i klasselokalerne. Lyt nu til eleverne! Det er dem, der mærker konsekvenserne i hverdagen.