Det var i klartekst meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) til FN's generalforsamling.
Så tydeligt har en dansk statsminister aldrig talt for. I hvert fald ikke over for to af verdens atombevæbnede stormagter.
Under Anders Foghs “aktivistiske” udenrigspolitik var modtagerne af de verbale skideballer Taliban-krigere eller tredjerangsdiktatoren Saddam Hussein.
De kunne ikke gøre os noget hverken militært eller økonomisk.
Store ord, men reelt en billig omgang.
Mette Frederiksens standhaftighed er beundringsværdig, fordi ordene bakkes op af Danmarks robuste støtte til ukrainernes desperate kamp mod overmagten.
Det er heller ikke omkostningsfrit. Vores fjender husker, og de mange kujoner og defaitister i Vesten irriteres.
Budskabet er næppe populært hos USA’s Joe Biden og Tysklands Olaf Scholz, der blokerer for brugen af langtrækkende våben i Rusland.
Det er med et Churchill-begreb vores “finest hour”, men retfærdigheden er ikke sagens fremmeste kvalitet.
Hvis Ukraine taber, risikerer vi, at det bliver sidste gang, at Vesten står fast på sine principper
Statsministerens linje er først og fremmest i tråd med Danmarks sikkerhedspolitiske interesser.
Krigen i Ukraine er ikke bare en territorial strid, men et skæbneslag om demokratiets overlevelse mod despoti.
Hvis Ukraine taber, risikerer vi, at det bliver sidste gang, at Vesten står fast på sine principper.
Som det har været “normalen” i det meste af historien.
Det er ikke første gang Europas små lande, herunder Danmark, står over for en grusom stormagt.
Men de andre gange har det været umuligt for datidens statsmænd at holde den moralske fane højt.
Historisk set har vi ofte været passive tilskuere til verdens uretfærdigheder.
Helt galt gik det, da Socialdemokratiet lod hånt om arven fra H.C. Hansen og slog ind på den skændige fodnotepolitik
Da nazisterne oprustede og jagtede deres jødiske naboer i døden, kiggede vi den anden vej og prøvede at gøre os så usynlige som muligt, inden vi selv blev ramt af mørket.
Under den kolde krig var linjen mere klar, men skiftende regeringer skulle alligevel balancere mellem det fjerne USA og Warszawa-pagten på den anden side af Østersøen.
Helt galt gik det, da Socialdemokratiet lod hånt om arven fra H.C. Hansen og slog ind på den skændige fodnotepolitik.
Den fejl må vi ikke gentage i Ukraine. Vi kan ikke lade Putins Rusland vinde krigen.
Det vil være starten på en ny æra, hvor despotiske regimer dominerer, og hvor konventioner og rettigheder omskrives med blod.
Rusland kæmper med nordkoreanske værnepligtige, iranske droner og kinesiske penge i ryggen. Vi i Vesten er nødt til at udvise et tilsvarende sammenhold.
Ukraine har holdt ud på en måde, der burde inspirere alle. Dagligt risikerer ukrainske soldater, arbejdere og borgere livet for deres lands suverænitet.
Fuld kraft og flere penge og våben til fronten
Derfor skal Danmark, ud over at gå foran med et godt eksempel, lægge pres på vores allierede:
Væk med røde linjer og angsten for atomtruslerne. Fuld kraft og flere penge og våben til fronten.
For Danmark, og for Vesten, står mere på spil, end mange vil erkende. Et nederlag for Ukraine vil ikke bare destabilisere Østeuropa – det vil sætte hele den internationale orden i fare.
Selv Danmark, trods vores medlemskab af NATO, vil kunne finde sig selv isoleret i en verden, hvor USA's støtte ikke længere er en selvfølge, og hvor europæisk enhed svækkes af interne stridigheder.
Vi risikerer ikke alene at efterlade vores børn en farligere verden, men også at Danmark atter ender som diktatorernes dørmåtte.
Simpelthen fordi vi ikke har andre muligheder end at ydmyge os over for overmagten.
Vi har allerede set, at Ukraine med de rette våben og ressourcer kan bremse Ruslands fremmarch
Derfor starter ikke bare det fysiske forsvar af Danmark, men også forsvaret af vores nationale ære på de ukrainske slagmarker.
Vi har allerede set, at Ukraine med de rette våben og ressourcer kan bremse Ruslands fremmarch.
Men hvis vi tøver eller svigter nu, vil vi stå med skylden for at have ladet et modigt folk i stikken og fortabt en historisk chance for at stå op for vores idealer.
Kommentarer
Tænk hvis Vesten også ville stå fast på sine principper i Vesteuropa, hvor "Palæstinas Plads", hijab, koranlove, iranske moskeer og terrorsager er blevet hverdag, men det er desværre kun i Kramatorsk, at man vil kæmpe.
Jeg synes stadig det er forkert at Danmark skal slås til den sidste ukrainer!
Det er efter min menining ikke vores "finest hour".
NMon ikke Ukraine i stedet for at vente på Danmaarks tilladelse selv kunne finde ud af at fremstille et hvidt flag, hvis de synes, det må være slut?
Det står selvfølgelig ukrainerne frit for, om de ønsker at begå kollektivt selvmord. Jeg ser bare ingen grund til at vi skal støtte dem i dette forehavende.
Enige
Enige
Enig med Jespersen. Vel talt!
Håber virkelig, regering og folketing holder fast, og ikke begynder at vakle.
Mette Frederiksen taler, som hun har forstand til. Hvad der er mere bekymrende er, at hendes militære rådgivere tilsyneladende heller ikke ved, hvad de taler om. Er det virkelig en forudsætning for en ansættelse som militæranalytiker i Forsvaret at man køber USA/EU/NATOs propaganda råt for usødet?
Enhver med øjne i hovedet og en nogenlunde sund dømmekraft kan se, at krigen i Ukraine er tabt for NATO. At påstå, at "tøven og svigt" fra vores side vil have nogen som helst indflydelse på krigens udvikling, er at lukke øjnene for virkeligheden. Man vinder ikke en krig med vilje alene, som Hitler påstod, der skal også krudt og kugler til. Krudt og kugler som NATO-landene ikke er i stand til at levere, fordi vi er løbet tør. Tyskerne har ikke mere udstyr, som de kan sende til Ukraine, uden at kompromittere deres eget beredskab. Det samme gælder for polakkerne og rumænerne. Og sidst jeg tjekkede var det danske forsvar ude af stand til at sende kampklare fregatter i søen, endsige skaffe mandskab og materiel nok til ekspeditionskorpset i de baltiske lande. Så hvor skal støtten til Ukraine komme fra, når Forsvaret er så meget til rotterne, som medierne har afsløret i løbet af det seneste års tid?
Se på de lyse sider: NATO har vist sig at være en papirtiger, som nu har bevist, at organisationen ikke er i stand til at vinde en krig mod et moderne militær. Så der er ret gode chancer for, at Vesten vil forholde sig roligt i en årrække. USA/NATO har alle dage været den største trussel mod verdensfreden, så det er da glædeligt, at vi ikke skal forvente så meget af den aggressive udenrigspolitik i en årrække fremover. For når vi allerede har foræret alt disponibelt materiel til Ukraine, er det jo svært at sende flere nyttige idioter på krigstogt i de varme lande.
Nu er det jo ikke overraskende for nogle herinde, at du mest hylde de store fredselskende lande som Rusland og Kina, der jo har et rigtigt godt forhold til alle deres naboer. Du mangler bare at nævne deres tolerante og humane behandling af deres egen befolkning.
Vi mangler i høj grad at efterligne disse perfekte lande her i Europa, før du falder til ro.
Det har du vist misforstået, hans Jensen. Der er skam mange ting, man kan kritisere Rusland og Kina for, og det er der jo også masser af mennesker, der gør. Men det står bare slet ikke i proportion til alle de ting, vi kan kritisere USA/EU/NATO for. Jeg foretrækker bare at kritisere de største geopolitiske onder her i verden, og det er hverken Rusland eller Kina..
Statsministeren siger, at Ukraine skal vinde. Men det er ikke muligt, og hun bidrager dermed til mere død og ødelæggelse, og det er kynisk at være heltemod på andres vegne. Nej Den vanvittige krig bør standses nu ved forhandling, som hun hellere burde tale for. Men nu vil hun også i krig med Kina, og dermed overgår hun selveste Anders Fogh i krigshysteri. Hun er i virkeligheden farlig for verdensfreden, idet hun tilsyneladende ikke har noget kendskab til russernes baggrund for krigen.Et gammelt krigsmotto er, at man bør kende både sig selv og sin "fjende". Men hun vil kun please USA, hvis udenrigspolitik gennem 30 år, er en hovedårsag til krigen. Vi er alle på herrens mark.
Med den holdning som USA, England og Tyskland har til krigen, at der ikke må angribes ind i Rusland med deres våben, så er krigen tabt, og DK. kan passende meddele at vi bakker ud, i stedet for at pumpe våben og penge i et bundløst hul.
Pengene kan vi så bruge på at styrke vort eget og Natos beredskab, så Rusland mister lysten til at udfordre Nato.
En krig jeg er 100% overbevist om at Russerne vil tabe, hvis vi står sammen.
For mig er det uforståeligt, at flere ikke betænker faren for atomkrig ved angreb langt ind i Rusland. John F Kennedy sagde engang, at ingen atommagt må presses så meget, at der opstår overvejelser om at bruge disse våben. Men Vesten presser og eskalerer nu - så overvejelser om brug af a-våben faktisk gøres i Moskva. Vi leger med ilden. Vågn dog op!!
Vågn op ????
Med din påstand kan Rusland erobre hele Europa. Hvis de så er ved at tabe, så truer de bare med A-våben, og så overgiver vi os.
Besynderligt at det KUN er russerne der truer med A-våben. Tror de at vesten våben kun er til pynt ?
Dit vrøvl virker som bestilt af Kreml.
Hvad holdt Hitler ved magten?
Hvad holder Putin ved magten?
Hvad holder Mette Frederiksen ved magten?
Hvad holdt Churchill ved magten?
Hvad holdt Anders Fogh ved magten?
…. første og sidste chance for heltemod….
Jo, tak!
Alt imens et rekordstort antal danskere flyver på menneskeskabt klimakrise luksusrejser væk fra krig og armod….
Niels Jespersen har fundet sin helt!
I USA har halvdelen af befolkningen ligeledes fundet deres helt!
I flugt fra krig og armod!
Hvis der er nogen der står sammen så er det USA og Danmark!
Foghs billige omgang lever videre i bedste aktivistiske Jespersenske udgave!
Den menneskeskabte klimakrise hedder krudt og kugler!
At hjælpe fattige russere og yderkommunerne i Danmark er for længst opgivet!
De rige flyver som sædvanlig og ønsker krig for at bevare deres rettigheder!
Hvor mange Arner og Jenser vil krigsherren Niels og Mette ofre for deres heltemod inden lukketid!
Med skovrejsning, 30% af Europa som Guds frie natur og 30% af havene lagt brak, ja, så bliver Ukraine russerne og deres naboers eneste fødekammer!
Despoter og stormagter kæmper altid om ressourcer!
Niels Jespersen frygter sulten….
Kommuner i Vestdanmark lukker og slukker allerede…
I Norge går det endnu hurtigere!
Hvilke byer skal overleve?
Oliefonden er reserveret kommende generationer!
I stedet for at fordele ressourcerne foretrækker Niels Jespersen krig og ødelæggelse….
Historien gentager sig….
Alt imens danskerne flyver på efterårsferie som aldrig før…
Når de kommer hjem er dagplejen , skolen og vuggestuen lukket….
Af modige socialdemokrater….
Mette Frederiksens standhaftighed er beundringsværdig, fordi ordene bakkes op af Danmarks robuste støtte til ukrainernes desperate kamp mod overmagten.
Hitlers standhaftighed, Churchills standhaftighed, Putins standhaftighed, kinesernes standhaftighed:
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki var de to atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945 af den amerikanske hærs flystyrker. Bomberne havde hver en sprængkraft svarende til 15-20.000 tons konventionelt sprængstof, TNT.
Få dage efter bomberne var blevet kastet, overgav Japan sig, fordi kejserriget ikke længere kunne se nogen gevinst ved at fortsætte kampene
Den heltemodige og standhaftige kejser.
Kejserens nye klæder blev skrevet af Niels Jespersen.
For første gang i nyere tid står Danmark entydigt på retfærdighedens side i en global konflikt.
Hans Christian Andersen afdækkede allerede i 1937 tordenfugle i lånte fjer!
Selv fuglens frisure er vanskelig at forandre….
Tak for din kloge leder.
Jeg gyser over mange af kommentarerne i kommentarsporet.
Vesten presser på og eskalerer?
Nej, det er en forsvarskamp, for Ukraine og for en regelbaseret verdensorden og dermed i sidste ende for vores eget lille land, som rigtignok ikke ville have den styrke, skulle vi stå uden alliancepartnere, men ville kastes hid og did af verdens begivenheder.
Eksperter med forstand på våbenproduktion er enige om, at tempoet i artilleriproduktion handler om, at politikerne ikke hurtigere træffer og handler på beslutninger.
Hvis man beslutter, at der skal købes våben (vigtigst lige nu artilleri og luftværn, som jeg forstår det) og garanterer, at man aftager store (tilstrækkelige) mængder, kan våbenproducenter meget hurtigt øge produktionen. Men uden garantier kan de selvsagt ikke gøre det.
Jeg fatter ikke den manglende forståelse for ukrainernes forsvarskamp? Hvad ville alle disse pacifister (på andres vegne) gøre, hvis fjender rullede ind i Danmark? Hvis naboen gik ind i deres hus og sagde, nu er det vores?
Jeg ønsker også fred, men at ville forsvare det, vi tror på, når andre kommer og vil tage det, er ret grundlæggende.
Og en beslutning om at stoppe krigen må nu engang være ukrainernes egen. Havde jeg haft de tab og oplevelser, de har haft, var det ikke et valg at underlægge mig aggressoren.
Vi har en forpligtelse i Vesten til at stå ved vores løfter. For de var også en del af forudsætningen for ukrainernes valg.
Og jeg er enig med Niels Jespersen:
Det er at stille sig på den rigtige side af historien!
Trist at der findes debattører som nedtoner Ruslands militære overgreb på en suveræn stat - Har man helt glemt den russiske brutalitet overfor den ukrainske civilbefolkning ? Så rigeligt dokumenteret af billederne fra Kievforstaden Butja eller fra massakren i Mariupol samme år 2022 -
Det er jo ikke Ukraine der er aggressor i denne ulykkelige krig - det er Rusland og Putin og hans imperiedrømme , som ene og alene bære ansvaret for de krigsforbrydelser der finder sted .
Så selvfølgelig skal vi bakke op om , og støtte Ukraine i deres helt legitime ret til at forsvare deres land og suverænitet -
... Jeg er enig med Niels Jespersen, Rusland skal tabe den krig ellers er vi virkeligt på spanden -
"Hvis Ukraine taber, risikerer vi, at det bliver sidste gang, at Vesten står fast på sine principper"
Det må bare ikke ske...
Rusland / Hitler er /var aggressor, og skal bekæmpes med alle midler...