På kun fem år i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune havde han og SF formået at vælte Socialdemokratiet af pinden som den konservative kommunes største røde parti. Og det endda med over 2.000 personlige stemmer ved det seneste kommunalvalg - flere end de øverste kandidater fra De Radikale og Socialdemokratiet kunne mønstre tilsammen.
Alligevel var det ikke uden en vis selvtvivl, da han efter folketingsvalget skulle lære at føle sig hjemme på sit kontor på Christiansborg - et kontor, som for 13 år siden tilhørte hans egen mor, Hanne Agersnap, da hun repræsenterede folkesocialisterne på tinge.
Over for Netavisen Pio beskriver han åbenhjertigt, hvordan meget af de første uger gik med simpelthen at vænne sig til rollen som medlem af Folketinget:
“Man har set det så meget udefra, og man tænker, at det er så stort og ansvarsfuldt, så jeg havde brug for ligesom at sige ‘Okay, nu er du her. Og du må godt være her, du har en berettiget plads, og du må også godt mene noget, mens du er her.’”
Når den 31-årige SF’er, som partifæller allerede kort efter valget i 2022 beskrev som et stort politisk talent, ikke føler sig selvskrevet til magten som folketingsmedlem, skyldes det dog ikke kun den slags selvtvivl, der naturligt kan ramme unge mennesker i nye stillinger.
Noget af det, der er mest ulige i det danske samfund, det er jo, hvor vi bor
Mindst lige så vigtige for Agersnap er hans store ambitioner. Når han skal forklare, hvorfor han valgte ikke at stille op til Folketinget allerede i 2019 efter knap to år som kommunalpolitiker, er det dem, han henviser til:
“Jeg ville ikke være den yngste til noget, jeg ville være den bedste.”
De ambitioner har Agersnap nu sluppet løs i sit folketingsarbejde. Her kommer de særligt til udtryk i hans indsats for at skabe forandringer på de to politikområder, der ligger hans hjerte nærmest: Boligpolitikken og skattepolitikken.
Agersnap forklarer, at han ser boligpolitikken som afgørende for samfundet - og særligt hvor lige eller ulige det er.
“Noget af det, der er mest ulige i det danske samfund, det er jo, hvor vi bor. Og noget af det, der er mest afgørende for, hvor rig du bliver i dit liv, er jo, hvor tidligt du kommer ind på et ejerboligmarked. Og vi er ved at udvikle sådan en boligadel,” pointerer han.
Derfor, fortæller han, var han allerede som kommunalpolitiker frustreret over borgfreden om boligpolitikken på Christiansborg, hvor samtlige borgerlige partier, Socialdemokratiet og De Radikale allerede i 2016 blev enige om, at boligskatterne ikke måtte stige.
Når det kommer til udbuddet af boliger, er der i Agersnaps øjne kun én løsning
Agersnap vil nemlig have store forandringer på boligpolitikken, og de skal gå på to ben, fortæller han:
“Man er nødt til både at kigge på udbuddet og på skattedelen.”
Skattedelen handler først og fremmest om at beskatte arbejdsfri indtægter, eksempelvis ved avancebeskatning af fortjenesten ved boligsalg.
“Når man som min far lige pludselig står dér med en bolig, der er steget mere i værdi på et år, end man har arbejdet, så kan man jo godt se, at det er rimelig uretfærdigt,” siger han.
I den situation, påpeger han, har man nemlig “tjent noget uden at lave en skid.”
Når det kommer til udbuddet af boliger, er der i Agersnaps øjne kun én løsning:
“I Københavnsområdet er man nødt til at bygge flere boliger”
På det punkt placerer SF sig et andet sted end vennerne i Enhedslisten og Alternativet, som længe - sammen med det nu komatøse Nye Borgerlige - har modsat sig planerne om at bygge boliger på Amager Fælled og på den planlagte kunstø Lynetteholmen.
De to venstrefløjspartiers modstand får dog ikke Agersnap til at tvivle på, at boligbyggeri i de store byer også kan være en venstreorienteret dagsorden - og en klimadagsorden.
Villy Søvndal var årsagen til, at jeg blev SF’er
“Det at bygge stationsnært omkring byerne, det er noget af det vigtigste, vi kan gøre for klimaet,” pointerer han og fortsætter:
“Det har et meget lavere klimaaftryk, end hvis man bor langt fra arbejdspladsen.”
Derfor går han også i rette med Enhedslisten og Alternativet, som til dels har begrundet deres modstand mod de nye byggerier med reference til CO2-udledningerne fra byggeri:
“Noget af modstanden er, at folk siger, at det at bygge nyt er CO2-udledende i sig selv, det er jo også det, de siger med Lynetteholmen, at det kræver en masse CO2 at anlægge. Men det at få plads til mennesker omkring byerne, det er CO2-reducerende, fordi transporttiden reduceres.”
Det skorter altså ikke på ambitionerne hos Agersnap, som ønsker store forandringer, der skal skabe et mere lige og retfærdigt samfund.
Men hvem er det politiske forbillede, han spejler sig i, når han skal finde inspirationen til at føre de ambitioner ud i livet - og til måske at være den bedste og ikke kun den yngste til noget?
Det spørgsmål når vi til, da der efterhånden ikke er andet end grums tilbage i vores papkrus, og efter at den unge SF’er i en lille halv time har udfoldet sine visioner for Danmark.
Det er et spørgsmål, han ofte er blevet stillet før, og her har han ofte fremhævet Villy Søvndal.
“Villy Søvndal var årsagen til, at jeg blev SF’er. Jeg har selvfølgelig familiehistorien også, det betyder noget. Men det dér med at se Villy Søvndal i den valgkamp [i 2007, red.], hvor han jo virkelig foldede sig ud og var varm og humoristisk, det havde jeg kæmpe respekt for,” siger han, men nævner også en anden tidligere SF-formand, som han med tiden har fået øjnene mere op for:
“Jeg har sidenhen også fået en kæmpe respekt for Holger K. Nielsens måde at være formand og politiker på, som er tilbagetrukken og ikke med alt for store armbevægelser, men meget, meget skarp.”
Kan det sammenlignes med SF’s nuværende formand?
“Det tror jeg ikke, du får mig til at sige. Men hvis du bad mig om at vælge i dag, så har jeg stor respekt for det, Holger har lavet.”
Kommentarer
Boligskat ved salg, fint med mig. Og ganske retfærdigt.
Men den der "Når man som min far lige pludselig står dér med en bolig, der er steget mere i værdi på et år, end man har arbejdet, så kan man jo godt se, at det er rimelig uretfærdigt,” kan man altså ikke bruge til noget som helst, medmindre man sælger og flytter i en lejebolig eller ud i en skov. De lejeboliger der bygges her i lokalområdet koster over 11.000, + betalings parkering med en mdl betaling på mellem 500-1000 kr. Vi kan vælge at blive boende i vores rækkehusadelsbolig til 2-3 millioner og se at rådighedsbeløbet falder mere end folkepensionen stiger, hvis boligskatten skal stige i SF tempo. Stop den der med at os boligejere skal lade champagnepropperne springe fordi vores huse stiger i værdi. Vi får ikke en dyt ud af det, hvis vi vælger at blive boende.
Og værdistigning på kunst, biler, ædelmetaller, ....
Skal det ikke også beskattes ved salg?
Jo da, det burde det, men det er bare så f...... let med fast ejendom - men ikke retfærdigt
.
Man skal ikke tjene penge “uden at lave en skid”
Og hvad så med alle de begavede - de der er født med talent - og som staten , det vil sige alle vi andre , putter en gratis uddannelse i hovedet på “uden at lave en skid” - alle 12-tals-pigerne og drengene - skal de også beskattes, i modsætning til alle de “andre studerende, der måtte kæmpe dag og nat for at bestå”.
Hvor er retfærdigheden?
Uddannelsessystemet er ulighedsmotor nummer et!
Så kommer boligmarkedet, hvis den unge er så heldig at komme “ med over i kampen for en studiebolig- bolig i storbyen”
Den kloge narrer den mindre kloge!
Omkostningsfrit!
Der er ingen skat på gode gener!
Endnu!
SF er jo de succesfulde studerendes parti!
Alle de st@kler der bliver på landet!
Ja, det lukker SF da gladeligt ned med CO2 afgifter!
SFere er det glade c02 afgiftsfrie menneske!
Bo i beton nær byarbejds-evigheds-student-arbejds-pladsen!
Ingen haver ingen parker ingen vedligeholdelse!
Bare bo “uden at lave en skid“!
Beton-socialister hele bundet med charterfly til Maldiverne for at opleve naturen!
På Fur i Fauverskov ved Furesøen der lugter det af gylle!
I Norge tilbyder regeringen nu befolkningen i Nordnorge 100.000 norske kroner om året for at blive boende!
Her har SF modellen! Bliv boende i Udkantsdanmark og du får et skattefrit beløb!
Tænk hvor godt for klimaet! Genbrug af det Danmark som den menneskeskabte boligmasse allerede består af!
Desuden har den norske regering pålagt nordmænd der flygter til udlandet at betale 40% af deres formue inden 12 år i formueskat!
Værdier der er skabt i Norge beskattes i Norge!
Endnu en ide til SF!
I Norge gør de noget ved det!
Fællesskabets værdier til hører fællesskabet!
Stikker du af til storbyen eller til udlandet - ja, så falder hammeren!
Din vuggestue, din børnehave, din skole, din infrastruktur, dine bedsteforældres pleje, ja,
“ man skal ikke tjene penge uden at lave en skid for alt det som du fik gratis med dig”
Før Sigurd og SF snapper den sidste ager fra Udkantsdanmark, ja, så har nordmændene og deres 13.000 milliarder fælles oliefond givet SF noget at tænke over!
Udkantsdanmark har “lavet så enormt menneskeskabt godt for Danmark”
Det tager nordmændene sig nu betalt for af “alle” dem der flygtede til storbyerne og udlandet!
Det passede sig bare andet!
“Uden at lave en skid”
Den norske undergrund skabte oliefonden!
Danmarks eneste grundstof er uddannelse!
“Herfra skal milliarderne til fællesskabet komme!
Vi satsede på uddannelse, nordmændene på olie!
Alting har en pris!
De menneskeskabte uddannelser mangler at betale tilbage!
Hvad var NOVO, LEGO, Maersk, etc. uden fortidens uddannelser?
De højtuddannede skovler penge ind “uden at lave en skid”
Sammenlign med den hårdt arbejdende rumænske landbrugsmedhjælper!
Uligheden vokser og vokser!
Villy Søvndal var årsagen til, at jeg blev SF’er.
Villy Søvvndal blev født d. 4. april 1952 i byen Linde i Struer Kommune som søn af husmand Peter Søvndal og dennes kone Agnes.Han gik i Linde Skole 1959-1966 og fortsatte sin skolegang på Nørrelandsskolen i Holstebro de følgende tre år, som han afsluttede med en realeksamen i 1969. Søvndal opnåede hf-eksamen på Nørre Nissum Seminarium i 1971 og gik 1971-1973 på Vestbirk Musikhøjskole.
I 1976 begyndte Søvndal læreruddannelsen på Kolding Seminarium. Han blev færdig i 1980 og var 1980-1992 ansat som folkeskolelærer ved Kolding skolevæsen.
I alle årene har SF altid været efter det menneskeskabte danske landbrug!
Men vores reelt eneste råstof de menneskeskabte “uddannelser” er totalt sluppet fri i ligningen!
Her sidder en guldgruppe og scorer kassen “uden at lave en skid”!
Alene antallet af kommunikationsrådgivere i Danmark overgår antallet af beskæftigede i dansk landbrug!
Et af SFs største bedrifter!
Søvndal har selv udtalt at han mener hans styrke ligger i at "kunne kommunikere budskaber tydeligt og skarpt".
Danske køers prutten er skiftet ud med tomme ord fra tusinder og atter tusinder af ordfabrikker!
C02 udslippet er stort set ens!
Menneskeskabte klimaforandringer!
Tænk hvis Villy var blevet ved husmandsbruget!
Tænk hvor stærkt dansk landbrug ville have stået i dag!!
Helt uden SF!
Nu blev det kun til ord!
“uden at lave en skid”.
Husmandsbrug er hårdt arbejde!
Især uden kunstgødning og pesticider!
Og det gør SF store og kæmpestærke i dag!
“Uden at lave en skid”
Villy Søvvndal tilbage som husmand!
SFs succes i en nøddeskal!
Du er en hård mand Aksel Jensen -
Det er jo ikke alle SFere der gennem årene har været imod det “ menneskabte “ landbrug som du kalder det - Den jordbundne økologiske landmand Kristen Touborg fra Lemvig -må du da kunne huske -
Kendt for altid at gå med en rød skjorte og for sine meningers mod - Det blev af Folkebevægelsen mod EU belønnet ved at han fik tildelt Træskoprisen - en pris der gives for at altid at stå fast på sine meninger - Også selv om de ikke altid faldt i “ god jord “ i visse kredse -
Langt flere velhavende og rige overlever kræft. Alene fordi de har overskud til at presse lægerne.
Her er der INGEN emparti eller medmenneskelighed. Her tæller kun kapitalismens umenneskelighed. Kapitalismen er alt ødelæggende til den sidste dråbe blod.
Hvornår fatter vi det?
Selvfølgelig skal arbejdsfrie indtægter beskattes...
Ungdommen har typisk friske ideer, men mangler erfaring i rygsækken til at tænke hele vejen rundt. At der er boligmangel i Kbh for mellemklasseindtægter skyldes vel, at alle de gamle, private udlejningsejendomme er blevet solgt som ejerboliger med en kæmpe gevinst. De salg må kommunen have godkendt - eller ikke haft lovhjemmel til at forhindre?
Alt i livet er en prioritering. Det er op til den enkelte at afgøre, hvordan man ønsker at prioritere sine muligheder, sine midler og sin tid. Huslejen i en lejebolig kan ligge tæt på den mdl udgift til ejerbolig, men man slipper for udgifterne til vedligehold ude og inde. Omvendt kan man spare op i sin ejerbolig, men efter mange år i samme bolig, vil den ofte ikke være tidsvarende ved salg, og prisen vil reelt være lavere end på papiret.
Der, hvor SF burde lægge sine kræfter, er lovgivning mod spekulation i boligmarkedet, samt udenlandske firmaers og fondes medvirken til at trække priserne op.
Retfærdighed? Hvad er retfærdighed? Er det retfærdigt, at jeg ikke kan købe en herregård? Og heller ikke kan få en lejebolig stillet til rådighed af kommunen, fordi jeg ved fornuftig adfærd (heldigvis) ikke opfylder kravene?
Drop det retfærdigspjat, der bare er et andet ord for misundelse.
Som min mor ville sige: Er der nogen, der har lovet dig retfærdighed?