☰
☰
Annonce
For borgerlige er det vigtigste, at det kan betale sig at arve
Kommentar: Arbejdsudbuddet er det evige påskud, når borgerlige partier vil skære i velfærden. Men når økonomer påpeger, at man også kan øge arbejdsudbuddet ved at beskatte store formuer, bliver der anderledes stille i de samme partier
Når borgerlige partier skal forsvare deres modstand mod at give en hjælpende hånd til samfundets svageste, bliver den samme undskyldning trukket op af hatten igen og igen.
Hvad enten det drejer sig om nedslidte på arbejdsmarkedet, ældre, flygtninge, enlige forældre og deres børn eller andet godtfolk i svære situationer, har højrefløjen tilsyneladende overbevist sig selv om, at enhver bekymring for deres tarv må vige for denne verdens eneste ubetingede gode: Arbejdsudbud.
Omvendt er det også arbejdsudbuddet, der henvises til, når man skal retfærdiggøre gaver til de allerede velhavende. “Topskatten giver danskerne mindre incitament til at tage et højproduktivt arbejde eller lægge nogle ekstra timer på jobbet, som ellers ville komme hele samfundet til gavn,” lyder rationalet for at afskaffe topskatten på Liberal Alliances hjemmeside eksempelvis.
Men som Det Økonomiske Råds forårsrapport nu bekræfter, kan man godt øge arbejdsudbuddet uden samtidig at øge uligheden.
Rapporten beskriver, hvordan arv og især stor arv mindsker incitamentet til at arbejde. Det er et fænomen, som økonomer længe har kendt til, men som noget nyt estimerer rapporten de specifikke effekter.
Formueuligheden er i høj grad drevet af boliger og stigende jordpriser
De, der arver for mere end 600.000 kroner, nedsætter deres arbejdsudbud så meget, at deres lønindkomst falder med hele tre procent i de første fem år efter modtagelse af arven. Og den sande effekt, skriver vismændene i rapporten, er højst sandsynligt endnu større, da det må forventes, at nogle arbejder mindre hele livet, hvis de regner med at modtage en stor arv senere.
Med andre ord bruger mange rigmandssønner altså deres vindende lod i sædcellelotteriet til at gå ned i tid og tage nogle ekstra ture til de varme lande hvert år.
Den store ulighed
Foruden et højere arbejdsudbud ville en højere arveafgift også have den fordel, at den ville udligne de kæmpemæssige formueuligheder, der er i Danmark. I den politiske debat om ulighed bliver formuer ofte overset til fordel for indkomstulighed - på trods af at formueuligheden på tværs af udviklede lande er langt større end uligheden i indkomster.
Formueuligheden er i høj grad drevet af boliger og stigende jordpriser. Boliger er for de fleste den største del af deres formue og tilsvarende den største del af den formue, som folk arver, når deres forældre går bort. Det er formentlig også en central grund til, at den gennemsnitlige arv i liebhaverkommunen Hørsholm er fem gange større end landsgennemsnittet.
Det burde være en no-brainer for de normalt så vækst- og arbejdsudbudsbegejstrede borgerlige partier
En anden måde at gøre indhug i den ulighed på kunne være at hæve grundskylden. Det ville, ikke ulig arveafgiften, øge boligejeres incitament til at arbejde, fordi de ikke længere ville kunne komme sovende til store summer ved bare at vente på, at deres grund stiger i værdi. Desuden ville en højere grundskyld tilskynde jordejere til at bruge deres jord mest økonomisk effektivt eller sælge den til en køber, der ville kunne bruge den bedre.
Af netop den årsag har økonomer i den ellers ganske liberale Internationale Valutafond sågar foreslået fuld grundskyld - dvs. fuld beskatning af jordværdi - som den samfundsøkonomisk optimale beskatning for udviklede lande.
Arbejdsudbud for dig, men ikke for mig
Vi står altså i en situation, hvor vi på helt simpel vis kan slå to fluer med et smæk. Hvis vi øger skatterne på arv og jord, vil vi både kunne sætte en stopper for den ulighed, der har fået lov at løbe løbsk de sidste mange årtier, og samtidig øge arbejdsudbuddet og den økonomiske vækst.
Det burde være en no-brainer for de normalt så vækst- og arbejdsudbudsbegejstrede borgerlige partier at tilslutte sig den dagsorden.
Jordejere bliver rige i søvne uden at arbejde, løbe nogen risiko eller spare op
Men hvor selv de mindste og mest tænkte gevinster på arbejdsudbuddet bestandigt bruges som påskud for nedskæringer i velfærd og sociale ydelser til almindelige mennesker og samfundets bund, giver det ingen anledning til eftertanke, når økonomer påpeger, at vi kan gøre økonomien stærkere ved at beskatte de mest velpolstrede borgere mere.
I Liberal Alliance kalder man eksempelvis arveafgiften “en umoralsk og ødelæggende skat”.
Og sidste gang vi havde en rent borgerlig regering, aftalte den - endda sammen med Socialdemokratiet og De Radikale (to partier, der burde vide bedre) - at indefryse boligskatterne.
En af liberalismens fædre, John Stuart Mill, skrev engang, at “jordejere bliver rige i søvne uden at arbejde, løbe nogen risiko eller spare op”.
Tager vi den observation til efterretning, må konklusionen være ligetil: For danske borgerlige og liberale i dag er det vigtigt, at det kan betale sig at arbejde - men endnu vigtigere, at det kan betale sig at eje og arve.
Og så ellers bare sove videre.
Kommentarer
De borgeriges omsorg for arbejdsfrie indtægter er virkelig bemærkelsesværdig - ja nogle ville måske endda sige nærmest mistænkelig ..
En af liberalismens fædre, John Stuart Mill, beskrev rammende, hvordan “jordejere bliver rige i søvne uden at arbejde, løbe nogen risiko eller spare op”
Siden kom en endnu ufødt isme-moder fru N N N med en rammende beskrivelse om hvordan “jordejere bliver fattige i søvne uden at arbejde, ved at løbe risiko på risiko og ved ikke at spare op til “forureneren betaler”.
At vedgå sig “arv og gæld” bliver i fremtiden et kildent spørgsmål!
Forureneren betaler kan blive så dyrt at alle jordejere bør overveje at sælge jorden allerede i morgen om så Putin er den eneste køber!
Med Mona Juhls begejstring for co2 afgifter på landbruget for at redde industriens svineri i fire årtier, ja, så bliver jord intet værd i Danmark!
Aktieejere skulle jo nødigt komme til at blive ramt med tilbagevirkende kraft for industriens og varmeværkers forurening af danske åer, søer og farvande!
Politisk rammes landbruget og Venstre i øjeblikket af co2 ivren og begejstringen i alt det grønne!
Den dag det går op for befolkningen at forbrugeren er den reelle synder!
Ja, da har Rusland allerede opkøbt danske gårde og landbrug!
Med Mona Juhl på hold med SF, Enhedslisten, radikale og Alternativet, ja, da er der ingen der vil arve John Stuart Mills åndelige jordbesiddelser!
Ikke engang jorden i Randers som gik igennem en milliard-hvidvaskning ønskede nogen som helst at arve!
Ejere af skov er det eneste der er værd at arve i fremtiden!
Energiforvaltere scorer i øjeblikket kassen!
De eneste biologiske processer der er penge i er træ-ved!
Træer passer sig selv når de er plantet!
Arbejds-behovet i fremtiden bliver minimalt!
Arv efter arv!
Landbruget beskæftigede i 2022 cirka 122.500 personer. Det svarer til 3,9 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark.
Beskatning af skove uden værdi bliver velfærdssamfundets største udfordring i fremtiden!
Hvordan de 122.500 skatteydere i fremtiden finder job uden kæmpe tab på nuværende bolig bliver endnu en udfordring for velfærdssamfundet!
Industrien ånder lettet op med Mona Juhl som ny partileder!
Og Mogens Heunicke kan forsætte sin forurening af danske farvande godkendt af fagbevægelse, socialdemokrater og byboere!
Den reelle forurener skulle jo nødig betale!
Og storby efter storby nedlægges!
Sammen med landbruget!
At arve og arve stort er som at få de tre dyreste grunde bebygget med hoteller foræret, INDRN man starter med at spille Matador.
Jeg har arvet.- Arvede "Hvidovre" og tabte spillet, inden det var startet på grund af misundelse fra samfundet - i form af arveafgift.
Nu bor jeg i lejebolig i en almennyttig boligforening og får huslejetilskud og medicinhjælp.
Jeg ville gerne have haft råd til at være blevet boende i huset, men nej. Der kunne jeg ikke få tilskud til noget-som-helst.
Når det kommer til dem med de små indkomster og med det hårde arbejde, som sender en tidlig i graven er det udelukkende arbejdsudbudet, som tæller for det velhavende og rige borgerlige Danmark - Det er trods alt de mennesker som skaber deres rigdom. Væk med tidlig pension, seniorpension, seniorjob og først folkepension når de fylder 74 år for fremtiden - Alt for arbejdsudbuddets skyld og de velhavende og de riges indtjening.
Men så snart det gælder deres egen mulighed for at leve af deres arbejdsfrie indtægter for helt at undgå arbejdsmarkedet helt fra en ung alder og bare nyde livet på ryggen af den økonomiske bund er arbejdsudbuddet trådt ud af kraft.
For Liberal Alliance er der kun én politik, som tæller. De velhavende og de rige skal have så nemt et liv som overhovedet muligt på bekostning af resten af samfundet.
Og det siger nærmest sig selv. Jo flere penge du har, jo mindre er det nødvendigt at arbejde.
Hvem har lige som sin livsdrøm at slide sig i stykker og dø tidlig gennem dårligt betalt hårdt arbejde? Ræk hånden op. Nå, det var ikke mange.
-
Det vil heller ikke de unge på 15 til 17 år. Her vil 30% i gennemsnit stemme på Liberal Alliance. For de tror alle sammen det gode arbejdsfrie liv så ligger for deres fødder. Jeg forudser her, at de 90%+ vil blive fælt skuffet over den antagelse, så snart de træder ind i voksen livet med økonomisk og forsørgelsesansvar.
Arveafgiften er opfundet af de røde partier og er i bund of grund en misundelsesafgift. Den er også
dybt uretfærdig da der er betalt fuld skat af arvens tilblivelse. Danmark er da også et af de
lande der har den højeste arveafgift.
Det er jo faktuelt forkert, når det påstås, at " der er betalt fuld skat af arvens tilblivelse". Der er rigtig mange og store kapitalgevinster fra fast ejendom, specielt i de største byer, der kun er meget lavt beskattet via den løbende grundskyld og ejendomsværdiskat på boligen. Skatter, der nu er nedsat betydeligt for ca. 80% af grundejerne. De store kapitalgevinster, der opstår ved salg af ejerboliger, er ikke beskattet, når blot man har haft husstand i boligen i en del af ejertiden.
Jens du har helt ret, det er bare Bent Hansen der som sædvanlig ikke har sat sig ind i de ting han kommentere i sine kommentarer. Heldigvis er han ikke så "lang i spyttet" som Aksel Jensen er med sine "vrøvlekommentarer".
Vil det sige at du også mener at moms er en "misundelsesafgift"? der er jo betalt skat af alle de penge man bruger til sine daglige indkøb incl. på byggematerialer til opførelse af nye huse eller til renovering.
Nu er der jo mange arvesager der ikke har ejendomme involveret og hvor der ingen skjult indtjening er.
Angående beskatning af ejendomme så hører man kun om dem der sælger med store fortjenester men aldrig
om dem der har tab. Momsen er ingen misundelsesafgift da den rammer alle, men læg mærke til at før momsen
blev indført havde de fleste kommuner råd til plejehjem til de ældre der havde behov derfor. Det er
derfor værd at bemærke at forholdene for de ældre ikke er bleven bedre trods det voldsomme skattetryk.
Ligeledes skal man lægge mærke til at dem der har mest brug for skattelettelser nemlig pensionisterne
ingenting fik.
For at synes at arveafgift er uretfærdig, skal man vist tilhøre de borgerlige partier, især de konservative og liberal alliance.
Arveafgift for 1 million er som følger:
Efterlevende ægtefælle = 0 kr.
Børn, 15% arveafgift (1.000.000,00 - 333.100,00) 15% af kr. 666.900,00 = kr. 100.035,00, Arv = kr. 899.965,00.
Mon ikke arvingerne klare at betale den afgift.
Når det gælder plejehjem, var der vist ikke mange af dem inden kommunesammenlægningen i 1970, inden da var betegnelsen alderdomshjem for de fleste, især i de mindre kommuner.
Folkepension for alle blev vedtaget og indført fra januar 1957 som afløser for aldersrente, som kun blev givet til dem som ingen indtægt havde (ubemidlede). Mange ældre fik en "aftægtsbolig" hos deres børn, ofte kun et værelse i samme hus som et af deres børn med ægtefælle og børnebørn. Jo, det var gode tider som vi gerne skulle have igen (ironi kan forekomme).
Når det gælder moms blev den indført i 1967 som afløser fra oms, der var indført i 1962.
Omsafgift var i 1962 9% hævet til 12,5% i 1965.
Momsafgift var i 1967 10% derefter 12,5% i 1968, 15% i 1970, 9,25& i 1975, 15% i 1976, 18% i 1977, 20,25% i 1978, 22% i 1980 og 25% i 1982, som den stadig er.
Momsafgift udgør 20% af det samlede skatteprovenu.
Det er tydeligt at at momsen kun går en vej og det er op. Regeringen roser sig med stolthed
over stadig større råderum som i bund og grund er for meget opkrævet i skat.
Mærkeligt nok nævner regeringen ikke hvordan pensionisterne sakker agterud i forhold til den
øvrige befolkning. Der er trods alt tale om ca 1 million personer.
Det er min opfattelse at både Alex og Løkke (siden ha var sundhedsminister og overbetalte privathospitaler), går efter et forsikringsbaseret samfund. De unges facination af Alex bygger på mig-mig og forestillingen om hurtige penge.....og skulle alt glippe, så udsigten til arv.
Sammenhængs-tænkning, fællessamfundsansvar, konsekvenstænkning er ikke i spil. INGEN tror at ders liv kan have forhindringer....f.eks. sygdom (selv, børn, familie) ja alle livets facetter.
I øvrigt - med al respekt for alle mennesker der døjer med en sygdom/lidelse, så har jeg svært ved at forestille mig en statsminister med angstlidelse. Jeg er med på at man skal gå efter bolden og ikkemanden, men det at være statsminister ER altså en blandi g af begge.