"Af den grund er han [den tossegode] ikke at anse som en decideret skidt karakter, da det at give [...] for meget er kendetegnende, ikke for en værdiløs eller lav person, men en tåbelig én af slagsen."

Således lyder den græske filosof Aristoteles' ord i 'Etikken', hvor han blandt andet gennemgår dyden gavmildhed, herunder når den mangler, men så sandelig også, når den overdrives.

Begge betragter han som laster. I sidstnævnte tilfælde, da overdreven gavmildhed er kendetegnet ved mangel på visdom ('tåbelighed'), hvilket viser sig gennem ødselhed og altså mangel på mådehold.

Det diskvalificerer den som dyd. Derfor lykkedes det heller ikke den overdrevent gavmilde hverken at give (eller hjælpe) i den rette mængde, på det rette tidspunkt, til de rette mennesker og så videre.

Simpelthen, fordi man vil dét at hjælpe for meget.

Velvilje

Ifølge Aristoteles, så er problemet, at man derved hurtigt opbruger dét, der er at give af, hvortil han konstaterer: "...det er ikke let at give til alle og enhver mand [...] da midlerne hurtigt slipper op".

Men de midler, Aristoteles taler om - skulle jeg mene - er ikke kun at forstå som konkrete midler, såsom penge, men også mere generelt viljen til overhovedet at hjælpe. Velviljen eller det såkaldte goodwill.

I Enhedslisten findes et sådant begreb slet ikke, og det er netop problemet.

Det vidner om, at de har en underliggende ødsel indstilling, og gennem denne gør de konsekvent vold på den velvilje, der måtte være opbygget i befolkningen. Udtømmer den lynhurtigt og siger så 'ups!', når der ikke er mere tilbage.

Racisme?

Det har de forhåbentlig lært af?

Tydeligvis ikke. Enhedslisten går stadig ind for ubegrænset asyl, ikke kun til nærliggende lande, men alle lande i hele verden. Alle og enhver mand, med andre ord, og ikke kun sin næste.

Marxismen opererer med et særligt (materialistisk) opkog af det gammel-kristelige bud om ubetinget næstekærlighed

Det tyder på, at viljen til at hjælpe er ungdommeligt grænseløs, og enkelte partisoldater i Enhedslisten har da derfor også været ude og sige, at det er såkaldt 'racistisk' af os at favorisere et land som Ukraine.

Hvad end det så betyder.

Skindyd

For mig at se, så afslører det, hvordan marxismen opererer med et særligt (materialistisk) opkog af det gammel-kristelige bud om ubetinget næstekærlighed.

Derfor har marxisterne travlt med at påberåbe sig dyden, men i en særlig skinhellig udgave, der immervæk rammer pænt skævt i forhold til, hvordan dyd faktisk fungerer.

I begge tilfælde, sker det gennem drømmen om universelt gældende 'radikale' handlinger, og dermed genbekræftes de hele tiden i deres særligt tankeløse 'godhed'. Dét i citationstegn, da vi har at gøre med skindyd snarere end den ægte vare.

I det store og hele, så vidner det om, at den ydre venstrefløj stadig ikke rigtig kan finde ud af det dér med at hjælpe. De har ikke lært lektien, men så var det da heldigt for os andre, at de voksne for længst er trådt til.