Det understreger medlem af Region Hovedstaden, Maria Gudme, i kølvandet på omtalen af den sexchikane, som tidligere praktikant i Socialdemokratiet, Hanne Agergaard, var offer for i efteråret 2020.

“Det er vigtigt, at alle oplevelser i Socialdemokratiet bliver indberettet, så de kan blive håndteret på den helt rigtige måde. Derfor kan jeg kun opfordre til, at hvis man et sted i det socialdemokratiske landskab føler sig sexchikaneret, at man så benytter den socialdemokratiske advokatordning,” sig Maria Gudme til Netavisen Pio.

Maria Gudme bistod Hanne Agergaard med at få indberettet hendes sag om sexchikane til Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen.

Frank Jensens hånd

Maria Gudme har på egen krop og sjæl oplevet sexchikane.

Under en socialdemokratisk sammenkomst i Nyhavn sad hun ved siden af daværende overborgmester Frank Jensen (S). Umotiveret, uden varsel og helt uinviteret begyndte Frank Jensen med den ene hånd at tage Maria Gudme på låret.

Chikanen foregik tilbage i 2011, men kom først frem i forbindelse med at Jyllands-Posten afdækkede en række hidtil ukendte episoder, hvor den daværende overborgmester gennem årene havde krænket kvinder.

Maria Gudme og andre unge kvinder stod frem med deres selvoplevede sexchikane-oplevelser i kølvandet på, at TV-værten Sofie Linde sidst i august sidste år stod frem og afslørede, hvordan hun som ganske ung oplevede, at en stor kanon på Danmarks Radio opfordrede hende til at sutte hans pik, hvis hun ønskede at gøre TV-karriere.

“Hanne var meget berørt”

Maria Gudme fortæller, at praktikant Hanne Agergaard var meget berørt af den sexchikane, hun blev udsat for efteråret 2020 af en nu tidligere ansat i Socialdemokratiet:

jeg kan jo også konstatere, at den pågældende fratrådte kort efter

“Hanne var meget berørt af episoden. Derfor hjalp jeg hende med at få bragt hendes historie videre til Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen. Min oplevelse var, at han tog sagen meget alvorligt. Og jeg kan jo også konstatere, at den pågældende fratrådte kort efter.”

Hvad vil du opfordre til, hvis der sidder en kvinde derude, som har haft en kedelig oplevelse - været genstand for sex-chikane - men endnu ikke gået til nogen med det?

“Hvis man ikke er tryg ved ens lokale leder, eller en i den lokale ledelse, så skal man bruge den her advokatordning. Den har vist sit værd nu. Jeg har selv følt mig i gode hænder med advokatordningen, da min sag omsider endte der.”

“Min sag startede jo baglæns ved at den først kom offentlig frem, og så opstod advokatordningen bagefter. Men jeg er blevet kontaktet af ordningen af to advokater, og jeg føler, at der tages professionelt hånd om min sag. Jeg kan trygt anbefale andre at benytte ordningen.”

Jeg kan trygt anbefale andre at benytte ordningen

Det tager tid

Hanne Agergaard følte sig ikke tryg ved den måde hendes sag blev håndteret på i første omgang. Til det siger Maria Gudme - uden at kende detaljerne i, hvordan Hanne Agergaards sag undervejs konkret blev håndteret og sanktioneret: 

“Man kan sige, at hendes sag måske havnede mellem to stole, fordi den handlede om det professionelle Socialdemokrati - altså om en ansat - og ikke hele baglandet med frivillige, politisk aktive og valgte politikere.“

Maria Gudme mener også det tager tid før alle dele af Socialdemokratiet får helt styr på hvordan krænkelsessager skal håndteres: 

“Vi må erkende, at det også tager tid at få budskabet om hvordan sexchikane-sager bør håndteres ud i alle niveauer af den socialdemokratiske organisation. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.”

Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden

Bistand mens en sag behandles

Maria Gudme og kredsen af yngre kvinder, der har presset på for at få socialdemokratiske krænkelsessager frem i lyset, kæmper nu for, at kvinder, der oplever sex-chikane og indrapporterer en sag, skal have bistand mens deres sag behandles:

Det dur ikke, at man afleverer sin sag, og så sidder man bare alene med det hele og venter

“Imens det så står på, bør man have noget hjælp. Det dur ikke, at man afleverer sin sag, og så sidder man bare alene med det hele og venter. Der bør være et beredskab, der tager hånd om en. Det kan være en psykolog, at få tingene talt igennem med en professionel, det kan være forskelligt fra person til person. Det er noget af det vi kæmper for: At man har ret til at få hjælp vejs - også selv om der måske ikke er en decideret afgørelse eller konkret sanktion. At man får hjælp undervejs uanset karakteren af krænkelsen.”