Når partiets overborgmester skulle træde tilbage, handler det ikke kun om #MeToo og kampen mod krænkelser. Det handler om selve kernen i de socialdemokratiske værdier: kampen MOD de stærkes ret til at gøre, hvad der passer dem. Kampen FOR ordentlige vilkår og et fællesskab med respekt.

Vi er mange Socialdemokrater, der er rundet af fagbevægelsen i et slægtskab af værdier. Vi følges under de blodrøde faner i de faglige kampe og byggede i fællesskab det Danmark, vi kender, op om et fælles værdigrundlag.

Det er dé værdier, som vores tidligere overborgmester, Frank Jensen, ikke levede op til.

Selvudnævnt seriekrænker

Hvordan skulle vi som sosser stå i den kommende valgkamp og gå til kamp for en tryg by, plads til alle og gode arbejdsvilkår, hvis vi blev ledet af en mand, en selvudnævnt seriekrænker, der har svigtet sit ansvar som leder og som chef flere gange, end jeg efterhånden kan holde tal på? 

Hvordan skulle vi have tillid til, at han angrer, når han gang på gang på gang på gang på gang på gang på gang på gang på gang på gang på gang på gang gentog sin respektløse adfærd? 

Hvordan kunne manden sige, at han ville stå forrest i kampen mod krænkelser, men bruge bøllemetoder under krisemødet, bryde tavshedspligten ved at kritisere formanden for DSU-København, Cecilie Sværke Priess, og dele en opdatering, der kalder hende en "ung pige", der lyver? 

Var han en almindelig leder på en arbejdsplads, er jeg ikke i tvivl om, at vi sosser ville stå skulder ved skulder, sammen under røde faner med tillidsmanden og arbejdsmiljørepræsentanten og kræve hans afgang.

Var blevet en byrde

Det fineste, man kan være, er noget for andre. Men var Frank blevet, så havde han været en byrde for vores socialdemokratiske værdigrundlag. Det at være noget for andre er ikke en ret, men et privilegium som man skal gøre sig fortjent til.

Mange har udledt oprøret mod en selvudnævnt seriekrænker som et generationsspørgsmål. Dét tror jeg ikke en døjt på, og heldigvis viser personer som Carlo Søndergaard, der er kredsformand for Indre by - og Christianshavn, og mange flere, der bakkede op om hans afgang, at man godt kan være Socialdemokrat med år på bagen og forstå, at ordentlighed ikke er til at komme udenom som kvalitet i en leder, når han offentligt kritiserede Frank.

Det handler ikke om ung vs. gammel. Det handler om retten til at lede, men også pligten til at gøre det med ordentlighed, værdighed og på et værdigrundlag af respekt.