Det kan der naturligvis være flere forklaringer på, men som udgangspunkt vil et højt sygefravær oftest skyldes problemer med arbejdsmiljøet.

Igennem mange år har mange kommuner nedsat  serviceniveauet på ældreområdet.

Det har betydet, at de borgere, der i dag får bevilliget hjælp i eget hjem, er udfordret af flere problemstillinger end før, og de borgere, der i dag får tilbudt en plejehjemsplads, er langt mere plejekrævende, end vi har set tidligere.

“Minuttyranni”

Som en direkte konsekvens af dette er opgaverne for medarbejderne blevet mere fysisk og psykisk belastende.

Samtidig er tiden til opgaverne blevet “effektiviseret” i en grad, der helt forståeligt har berettiget til det lidet flatterende tilnavn “minuttyranni”.

En ikke uvæsentlig del af medarbejderne, der har været i faget i mange år og derfor er naturligt nedslidte

Hertil kommer, at der i branchen lige nu er en ikke uvæsentlig del af medarbejderne, der har været i faget i mange år og derfor er naturligt nedslidte.

Disse medarbejdere udgør dog en meget vigtig del af den kompetence og den erfaringsudveksling, der er så vigtig for, at nyuddannede og ufaglærte kan få en god introduktion til det komplekse arbejde, det er at have ansvar for nogle af vores mest udsatte borgere.

Ikke mange bud på en fastholdelsespolitik fra kommunerne

Desværre oplever jeg ikke mange bud fra kommunerne på en fastholdelsespolitik overfor SOSU’er med mange års erfaring.

Til gengæld oplever jeg, at der ansættes flere og flere ufaglærte i timelønnede stillinger rundt omkring i hjemmeplejer og på plejehjem.

Det er en strategi, der nok sparer på lønudgifterne nu og her, idet en uddannet SOSU-medarbejder med erfaring er væsentlig dyrere i løn end en ufaglært.

Men vi bør alle spørge os selv om de penge er værd at spare?

Men vi bør alle spørge os selv om de penge er værd at spare? Om den strategi ikke giver en alt for uhensigtsmæssig stor personaleomsætning? 

Timelønnede medarbejdere i ældreplejen er typisk ansat i korte perioder.

Ensidigt fokus kommer med en pris

Der skal nok være dem, der mener, at et fast fokus på ældreområdets økonomi er godt af hensyn til brugen af borgernes skattekroner.

Men hvis økonomi bliver det ensidige opmærksomhedspunkt, vil det komme med en pris.

Vi kommer til at acceptere, at fraværet af erfaring og kompetencer samt mangel på kontinuitet for de ældre bliver kendetegnende for, hvordan vi indretter vores opgaveløsning på ældreområdet.

Politikerne kan godkende nok så mange værdighedspolitikker, arbejdsmiljøpolitikker, sygefraværspolitikker og andre fine nedskrevne dokumenter.

Er de ikke det papir værd, som de er skrevet på

Så længe der ikke handles ud fra dem, er de ikke det papir værd, som de er skrevet på.

Vi kan ikke både skære i serviceniveauet, forsømme arbejdsmiljøet, droppe fastholdelsespolitikken og stadig forvente en ældrepleje i topkvalitet.

Sådan hænger verden ikke sammen.