”Vi vil målrette vores forslag om en 37-timers arbejdspligt de steder, hvor der virkelig mangler medarbejdere. Det gør der ikke mindst i ældreplejen. Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring. Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder. Vaske tøj. Gøre ekstra rent.

Du starter med at gøre nytte på plejehjemmet for din ydelse. Så snart du er klar til uddannelse eller job, så skal du tjene dine egne penge. Det er godt for
ligestillingen. For integrationen. Og at mor og far er i arbejde, er det bedste værn mod børnefattigdom.”

Sådan lød det tydelige budskab fra statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes nytårstale til ikke-vestlige indvandrerkvinder, der er på passiv
forsørgelse.

Og ja – Jeg må jo være enig i, at der i den grad mangler arbejdskraft i ældreplejen.

Og jeg køber sådan set også præmissen om at det skaber bedre integration ved at være en del af den danske arbejdsstyrke.

Lad os ikke gentage fortidens fejl.

Men hvor det simpelthen går galt er den forestilling om, at man bare kan starte med at smøre madder, vaske tøj og gøre ekstra rent. Det minder mig om den tankegang, der var fremherskende for mange år siden, da kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet.

Her blev de som bekendt indplaceret i den lave ende af lønskalaen, fordi de jo bare skulle gøre det, de alligevel gjorde derhjemme. Arbejdets karakter blev ikke
anerkendt. Det gør det desværre heller ikke med denne udmelding fra statsministeren. Lad os ikke gentage fortidens fejl.

Det er svært at gennemskue og beregne, hvor mange gulve der skal vaskes eller vindueskarme der skal tørres af for at konkludere, hvornår man så er klar til uddannelse eller job.

Jeg tror ganske enkelt ikke på, at den her model løser ret meget. Hverken arbejdskraftsmanglen eller bedre integration eller mindre børnefattigdom.

Heldigvis har det ikke været muligt at samle et flertal for denne underbetalte nytteindsats af ordinært arbejde.

Det danske sprog er nøglen

Men arbejdskraftmanglen på ældreområdet skal der stadig findes løsninger til. Integrationen skal stadig forbedres. Flere skal stadig flyttes fra passiv forsørgelse til at være selvforsørgende.

Derfor skal der skal startes et helt andet sted. Danskundervisning.

”Skal du ha’ rødbeder på din leverpostejmad, Poul?”

Det er lige præcis de her spørgsmål, der skal kunne stilles, når der skal smøres madder i ældreplejen.

Sproget i ældreplejen er nemlig det bånd, den forbindelse, der er mellem personale og borgere. Derfor er det danske sprog nøglen til en succesfuld integration. Og det er nøglen til at få skabt en vellykket uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning.

FOA vil rigtig gerne være med til at få skabt forløb, der både sikrer en bedre integration med et uddannelsesperspektiv i og mere faglært arbejdskraft til ældreplejen.

Det skal bare gøres på den bedste, den rigtige og den mest hensigtsmæssige måde. Vi står klar til at drøfte særlige tilrettelagte forløb, hvor fokus først og fremmest starter med danskundervisning.