Annonce

Afgåede topministre: Embedsværket tager magten fra politikerne  

Vores demokrati er en illusion. Så barsk lyder noget af den kritik, som de tidligere ministre Mai Mercado og Merete Riisager retter mod Finansministeriet.
Der bliver ikke langt fingre i mellem, når Mai Mercado (K) og Merete Riisager (LA), der begge sad på store ministerposten i VLAK-regeringen overfor Berlingske Tidende beskriver deres oplevelser med Finansministeriet i den forrige regeringsperiode under Lars Løkke.

De beskriver det begge som en overraskelse at Finansministeriet generelt har så stor magt, mens også at Finansministeriet har det på fuldmægtige niveau, hvor embedsmænd ofte handler uden den direkte ministergodkendelse.

Den politiske proces starte og slutte hos den, der har det primære ansvar

Den nye kritik kommer i direkte forlængelse af udtalelser fra Mette Frederiksen, der helt åbenlyst peger i retning af at ville flytte både magt og analysekraft væk fra Finansministeriet og over i Statsministeriet. Som hun selv formulerede et under en konference, så skal ”den politiske proces starte og slutte hos den, der har det primære ansvar”. Og det er ifølge Mette Frederiksen netop Statsministeren.

Den skjulte magt under overfladen

Fra sin post i VLAK-regeringens koordinationsudvalg havde den konservative børne- og socialminister Mai Mercado god indsigt i de arbejdet i de forskellige ministerier og udtaler på den baggrund følgende om magten i Finansministeriets rolle:

Svært at gennemskue, hvem der faktisk bestemte

”De er meget politiske (Red: I Finansministeriet) – og de er det helt ned på fuldmægtigniveau. De går langt, langt videre end til bare at overvåge rigets finanser, og der er en stærk kultur af egenrådighed i ministeriet, hvor man nogle gange, selv om der var en stærk minister, kunne have svært ved at gennemskue, hvem der faktisk bestemte”.

Den konservative topminister Mai Mercado understreger samtidig, at hun aldrig har oplevet noget lignende i dansk politik. Hverken som Folketingsmedlem eller Kommunalpolitiker.

Det var altid under overfladen – det var aldrig synligt ude i det fri

Det var med andre helt nyt for hende; ”At der er et ministerium, som spiller så stor en rolle under overfladen. Og det var sådan, det var; det var altid under overfladen – det var aldrig synligt ude i det fri.”

Merete Riisager: ”det politiske rum i Danmark er svagt”

Tidligere Undervisningsminister, Merete Riisager, som op til Folketingsvalget valgte at vinke farvel til dansk politik, tager kritikken et skridt videre.

Det kan ikke nytte noget at have en illusion om, at det er politikerne, der sidder og udtænker politik, når det ikke er tilfældet

Den nu tidligere Liberal Alliance politiker kritiserer Finansministeriet for at ’gå ekstremt langt ned i detaljen’ og beskriver ministeriet som en fabrik, der har sin helt egen håndfaste måde at lave politik på. Det gør processerne ugennemskuelig for ministrene, men det udfordrer også vores demokrati:

”Det er vigtigt, at vi ved, hvordan vores politiske system fungerer. Det kan ikke nytte noget at have en illusion om, at det er politikerne, der sidder og udtænker politik, når det ikke er tilfældet. Embedsværket fylder enormt meget – og selv om de er dygtige, har vi bevæget os langt hen mod en form for teknokrati. Vi bør have en diskussion om, hvorvidt det er det, vi vil, for borgerne stemmer på politikere og ikke på embedsmænd,” udtalte den tidligere Undervisningsminister til Berlingske Tidende.

Kristian Jensen afviser – Merete Riisager vil skrive en bog

Men den nu tidligere Finansminister fra Venstre, Kristian Jensen, kan ikke genkende kritikken og afviser det hele. Der må være tale om en misforståelse lyder fra den nuværende næstformand i Venstre:

”Jeg tror, de har misforstået nogle ting. Embedsværket har ikke nogen holdning. De har kun den holdning, som regeringen pålægger dem at have”, lyder det i Berlingske Tidende fra den tidligere Finansminister.

Jeg tror, de har misforstået nogle ting

Ikke desto mindre ønsker tidligere undervisningsminister Merete Riisager udviklingen belyst, og erklærer samtidig, at hun selv overvejer at skrive en hel bog om den teknokratiske udfordring.

En del af overvejelser fra Merete Riisager går blandt andet på, hvorvidt man bør overveje at ansætte såkaldte ’juniorministre’, som man eksempelvis kender fra Norge til at styrke det politiske niveau.  

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man må også tage det de siger som status på blå bloks forfejlede politik. Det er embedsværket som har lavet “rodet” ikke Løkke- ironi - Det er hårdt at skulle forstå noget De ikke kan forstå Simpelthen - at man var for tynd og let minister og endnu ikke forstår det.

At demokrati er en "illusion" lyder meget rigtigt.
"Magt" og "indflydelse" styres af dem der har flest kontanter.

Vi glæder os til den bog, Merete Riisager. Skriv den evt. med en anden, hvis det er svært at komme i gang. Det er bidende nødvendigt, at vi ved, hvad der foregår. En siddende finansminister vil nemlig altid påstå, at ministeriet aaaaaldrig kunne finde på udvise magtfuldkommenhed. Kollapset i SKAT er bare én af Den Røde Bygnings imponerende skabningsværker.