Danmark står lige nu i en situation, der må karakteriseres som “exceptionel” i henhold til budgetloven, og derfor kan det blive nødvendigt at køre med offentlige underskud i en periode.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse:

"Den russiske invasion af Ukraine har først og fremmest medført en menneskelig tragedie. Millioner af mennesker er flygtet ud af Ukraine. Det er en ekstraordinær situation med krig i Europa. Det har meget store konsekvenser for hele Europa, og det gælder desværre også for dansk økonomi," siger Nicolai Wammen (S) og fortsætter:

"Finansministeriet vurderer på den baggrund, at vi nu står i en exceptionel situation, der giver mulighed for at afholde udgifter direkte relateret til Ukraine-situationen ud over budgetlovens underskudsgrænse. Det er fuldt ud ansvarligt."

Den russiske invasion af Ukraine har først og fremmest medført en menneskelig tragedie.

Finansministeren understreger dog samtidig, at dansk økonomi står et sundt sted:

"Dansk økonomi er bundsolid, og de offentlige finanser er kernesunde, blandt andet har det offentlige selv efter coronakrisen en lav gæld."

Fjerner sparekniv fra udviklingsbistand

Budgetloven, der blev vedtaget i 2012, betyder, at der som udgangspunkt kun må være et underskud på max 1/2 procent af BNP på de offentlige finanser. Loven lægger desuden en grænse for kommuner og regionernes udgifter.

Men fordi krigen i Ukraine medfører store udgifter, er det nødvendigt at fravige reglerne. Der kommer et stort antal ukrainske flygtninge til Danmark. Der er allerede kommet over 30.000, og regeringen har meldt ud, at der kan komme yderligere 70.000.

Flygtningene bliver i første omgang betalt af to milliarder kroner fra den danske udviklingsbistand. Det har medført kritik fra især støttepartier på Christiansborg og fra udviklingsorganisationer.

Men ved at lempe på budgetreglerne, kan man måske fremover undgå yderligere besparelser på udviklingsbistanden. Det siger Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht:

"Hvis der er behov for yderligere økonomi fremadrettet, så har vi muligheden for at trække det på denne ekstraordinære måde," siger han til Ritzau ifølge Berlingske.

"Men vi ved endnu ikke, om det vil være millioner eller milliarder, vi skal finde. Det må vi se, når vi kan opgøre det. Indtil videre har vi finansieret en ramme til de første, der kommer hertil."

Store regninger i vente

Regningerne stopper dog ikke ved flygtninge.

I forbindelse med aftalen om forsvars- og sikkerhedspolitik - det nationale kompromis - blev det vedtaget at give det danske forsvar en ekstraordinær indsprøjtning på 3,5 milliarder kroner både i år og næste år.

Læg dertil store stigninger i energipriserne.

Det er ifølge Finansministeriet tilsammen er udløsende for, at man kan afvige fra budgetlovens stramme regler for underskud.

Ekspert: Fornuftigt at trække på kassekreditten

At fravige budgetloven er fornuftigt i den situation vi står i. Det vurderer professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer:

”Alternativet var at hæve skatterne eller reducere det øvrige forbrug. Der synes jeg sådan set, at det er meget fornuftigt, at man i første omgang tager fra kassekreditten og ser, om man ikke kan løse det den vej rundt,” siger han til PolicyWatch.

FH-formand: Det er klogt

Den store regning til flygtninge og forsvar ville gå ud over velfærden, og derfor er det klogt at lette på budgetloven, mener Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

"Det vil ramme velfærden hårdt, hvis vi ikke fraviger budgetloven. Derfor er det kloge signaler, som nu kommer fra Finansministeriet," skriver hun på Twitter og fortsætter:

"Situationen med ukrainske flygtninge, øgede forsvarsudgifter og stigende energipriser er så alvorlig, at handling er påkrævet."