Det skriver Ritzau.

Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative og Nye Borgerlige fremsatte sidste uge et  beslutningsforslag  om at forbyde “elektrisk forstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum”.

Regeringens holdning er, at man ikke ud fra et enkeltstående eksempel har et problem af et sådant omfang, at lovgivning er nødvendig. Til gengæld deler udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye bekymringen for om et eksempel fra Aarhus, hvor en video i maj viste unge muslimer kalde til bøn i Gellerup i Aarhus, er starten på en tendens:

vi mener ikke, at bønnekald hører til i Danmark

"Det skal ikke være sådan i Danmark, at man bliver forstyrret af et bønnekald på vej ned i Føtex efter fredagsslik fredag eftermiddag. Vi har kun set ét eksempel indtil videre, og vi er derfor endnu ikke der, hvor det er relevant at lovgive. Men regeringen deler bekymringen for, om det, vi så i Gellerup, er starten på en tendens. Og vi mener ikke, at bønnekald hører til i Danmark," sagde Mattias Tesfaye til Netavisen Pio sidste uge.

S: Et forbud må ikke ramme kirkeklokker

Tesfaye oplyste samtidig, at han nu vil have belyst mulighederne for et muligt forbud:

"Derfor vil vi nu tage initiativ til at få lavet en juridisk afklaring af muligheden for et eventuelt forbud mod bønnekald. Der har mig bekendt stadig kun været ét elektrisk forstærket bønnekald. Men vi sikrer nu, at vi har afklaret reaktionsmulighederne, hvis problemet udvikler sig. Det synes jeg er fornuftigt.”

Forslaget fra DF, V, K og NB blev i sidste uge nedstemt af S, R, SF, EL, LA, ALT og de tre fri grønne stemmer.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, understreger, at S stemte imod fordi man ikke vil risikere også at ramme kirkeklokkerne med et forbud:

vi vil være sikre på, at vi med forbud ikke i farten kommer til at forbyde kirkeklokker

“Det overrasker mig ikke synderligt, at danskerne er imod bønnekald. Jeg har det på præcis samme måde. Når Socialdemokratiet stemte imod beslutningsforslaget fra blå blok sidste uge, så er det alene fordi, at vi vil være sikre på, at vi med forbud ikke i farten kommer til at forbyde kirkeklokker,” siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, til Netavisen Pio.

Stoklund understreger, at han ikke ønsker bønnekald i Danmark:

“Jeg ønsker ikke, at vi i mit parcelhusområde - eller i nogen som helst andre kvarterer - skal have muslimsk bønnekald fem gange i døgnet. Så hvis det her begynder at brede sig til en tendens, så må vi skride til handling. Så må vi lovgive. Udlændinge- og integrationsministeren har allerede sat gang i en undersøgelse af hvordan det i givet fald skal gøres.”

Så hvis det her begynder at brede sig til en tendens, så må vi skride til handling. Så må vi lovgive

S-ordfører: Statens ansvar

Men kommunerne har vel i forvejen en mulighed for at sige nej til højtalerforstærket bønnekald?

“Det er muligt, men jeg ønsker ikke, at det her område skal reguleres af de enkelte kommuner. Så udvikler det her sig til et egentligt problem, så må det reguleres af staten via lovgivning, for vi vil ikke have bønnekald i Danmark.”  

Voxmeter har gennemført 1005 interviews i perioden fra 24. juni til den 29. juni.