Forslaget skyldes, med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) ord, en erkendelse af, at ”religion i nogle lande i Mellemøsten er meget politiseret og bruges til at sprede antidemokratiske holdninger.” 

Men da regeringen tirsdag præsenterede sin plan for det kommende folketingsår, det såkaldte lovkatalog, glimrede forslaget om, at prædikener på andre sprog efterfølgende skal oversættes til dansk - og gøres offentligt tilgængelige – ved sit fravær under Kirkeministeriets liste over lovforslag.

Et grundigt stykke arbejde

“Det er et stykke kompliceret lovgivning, som der skal laves, og for at få lavet et grundigt stykke arbejde, så har vi valgt at udskyde lovforslaget,” siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, til Netavisen Pio.

“Men det er ikke udtryk for, at vi har droppet ambitionen.”

Ifølge Rasmus Stoklund er der dog ikke sat nogen dato på, hvornår lovforslaget nu kommer.

Gravearbejde

Senest udskød daværende kirkeminister Joy Mogensen (S) i juli lovforslaget på ubestemt tid på grund af corona, men bedyrede samtidig ved den lejlighed, at regeringen vil " præsentere et lovforslag, så snart det er klar." 

Hvilket efterfølgeren på posten, Ane Halsboe-Jørgensen (S), gentog ved sin tiltrædelse i august.

“Jeg er i gang med at sætte mig ind i det og grave mig ned i det," lød det til Kristeligt Dagblad.

Biskoppernes brev 

Til trods for at lovforslaget aldrig er blevet fremsat, har det fra starten mødt kritik, og i starten af året anmodede biskopperne i et fælles brev til ikke blot kirkeminister Joy Mogensen (S) - men også statsminister Mette Frederiksen (S) - om, at ”regeringen undlader at fremsætte lovforslaget.”

I brevet advarer de 12 biskopper om, at forslaget vil pålægge de ikke-dansktalende menigheder og præster en stor byrde, såvel økonomisk som praktisk.

Det bekymrer biskopperne, at regeringen ”synes at ville lovgive på en måde, så der lægges særlige byrder på det religiøse område.”

Der må være det samme behov eller ønske

”Et krav om tilgængelighed på dansk gøres ikke gældende på det politiske område eller i civilsamfundet i eller på det kulturelle område, skønt man må formode, at der må være det samme behov eller ønske om tilgængelighed på disse områder,” hedder det i brevet.

Tidligere har juridiske eksperter også advaret om, at forslaget er i strid med menneskerettighederne og de såkaldte København-Bonn-erklæringer om de nationale mindretal i grænselandet. Erklæringerne sikrer, at det tyske mindretal frit kan benytte det sprog, de ønsker, i skrift og tale.

Valgløfte

Socialdemokratiet foreslog ellers inden folketingsvalget i udspillet "Retfærdig og realistisk", at ”i det omfang, der afholdes prædikener på andre sprog end dansk, skal der indføres krav om, at prædikerne efterfølgende oversættes til dansk og gøres offentligt tilgængelige” (omkostningerne hertil skal afholdes af trossamfundene selv).

Og i lovkataloget for den seneste folketingssamling blev da også bebudet en ”Lov om prædikener på andre sprog end dansk.”

”Formålet med lovforslaget er at skabe større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener i Danmark, når de prædiker på andre sprog end dansk,” hed det kortfattet.

Splittede støttepartier

På forhånd har regeringens støttepartier været splittede i spørgsmålet om forslaget om at kræve en oversættelse af prædikener til dansk. Mens SF har støttet forslaget - under forudsætning af at det ikke bliver administrativt tungt - har både Enhedslisten og De Radikale vendt tommelfingeren ned.

”Vi har religionsfrihed i Danmark, og vi har selvstændige religioner i landet,” har De Radikales kirkeordfører, tidligere kirkeminister Marianne Jelved, forklaret.

Udøve sin religion uden former for kontrol

“De skal ikke kontrolleres af statsmagten, og religionsfrihed betyder, at man har frihed til at udøve sin religion uden former for kontrol.”

Opfordrer til terror

I dag understreger Rasmus Stoklund, at kritikken netop er årsagen til udskydelsen af lovforslaget.

“Kritikken viser jo meget godt, at det er et stykke kompliceret lovgivning, der skal laves, og vi lytter selvfølgelig til kritikken, for der har været rejst nogle relevante pointer,” siger udlændinge- og integrationsordføren.

“Hvilket jo også er en del af forklaringen på, at det tager nogen tid at lave loven på en god måde, så man ikke pludselig får noget, som egentlig slet ikke var hensigten.” 

“Men det er mit klare håb, at der er et bredt flertal i Folketinget, som vil kunne se fornuften i, at vi får et bedre overblik over, hvad der bliver prædiket på talerstole og i menigheder, hvor der tidligere har været eksempler på, at der opfordres til had, billigelse af terror og lignende.”