Det er ikke bare godt, det er også en chance for at revitalisere en meget vigtig tradition, der dybest set har grundlagt nogle af de betydeligste værdier, som vi med rette kan kalde for danske.

Alle har selvfølgelig hørt om Grundtvig, blandt andet gennem hans utallige salmer og fordi, han var grundlæggeren af højskolebevægelsen.

Men Grundtvig var så meget andet, der nok for de fleste er ukendt. Danmarks Radio har lavet hele to serier om Grundtvig, og her kan man få et mere nuanceret indblik i denne mærkværdige og fascinerende mand.

Der reklameres massivt for serien ‘Grundtvig’, hvor del 1 kan ses nu. Her har DR skabt deres sædvanlige historiske format, hvor man ser sekvenser af skuespil, kombineret med klip, hvor en ekspert udtaler sig.

Men det er desværre helt igennem ringe.

Ulrich Thomsen, der spiller Grundtvig, ligner noget, der er løgn, med sit påklistrede skæg og ringe udførte klæder.

Det er som om, at DR bare ikke evner at lave historiske scenarier, der virker betagende og overbevisende i det format.

I denne serie fokuseres der på ”mennesket”, som åbenbart er løsenet for alt godt i denne tid. Skuespillerne taler nudansk, og det handler mest af alt om kærlighed og andre relaterbare indgangsvinkler.

Ikke den eneste serie

Heldigvis har DR også produceret en anden miniserie, ‘I Grundtvigs fodspor’, med Liv Thomsen som vært, som man allerede nu kan se hele første sæson af.

Man kan tydeligt se, at begge serier er produceret af samme hold, med samme setup, bestående af godt udvalgte eksperter.

Men ‘I Grundtvigs fodspor’ har man nedtonet de mange klip med skuespil, og stillet mere skarpt på Grundtvigs historiske betydning for national identitet, kirketro, undervisning, højskolevæsen og meget andet.

Og det er nemlig rigtig godt, fordi vi historisk er så helt ekstremt præget af hans tænkning

Og så må man nok rose producenterne, at der skulle gå hele halvandet afsnit før de nåede frem til, at Grundtvig nok var queer.

Det er ikke bare fordummende, men også falsk. Men man tilgiver serien, fordi den ellers ikke forfaldet til sådan noget pjat.

Samtidig skal det nævnes, at også andre af DR’s platforme i denne tid vil stille skarpt på Grundtvig. Og det er nemlig rigtig godt, fordi vi historisk er så helt ekstremt præget af hans tænkning.

Et underligt selvhad

I slutningen af sæson 1 af ‘I Grundtvigs fodspor’ får vi at vide, at Grundtvig siden sin død i 1872 har været forsøgt taget til indtægt som talsperson for begge sider af det politiske spektrum, men at man i slutningen af 1990’erne oplevede et massivt opgør fra venstrefløjen, især fordi Grundtvigs nationalisme kunne anvendes i den ophedede indvandrerdebat.

Venstrefløjens opgør med national identitet generelt har været så massiv, at man næsten må tage sig til hovedet, fordi så meget er gået tabt på den konto.

Man kan endda, og med rette, hævde, at der deraf er opstået et underligt selvhad, der har ført til, at vi nærmest ikke har noget at give andre, der kommer hertil.

Grundtvig stod på mange måder fadder til ideen om, at alle skulle oplyses og uddannes i et velfungerende demokrati, inklusive kvinder og børn

Men netop Grundtvig var national i en sådan forstand, at venstrefløjen burde genoptage forbindelsen og gå på opdagelse i alt det, der blev skabt i hans ånd.

Dengang hvor Grundtvig døde, opstod der en massiv bølge af folkelig karakter, hvor de forskellige grupperinger på mange måder formåede at skabe en fælles identitet.

Grundtvig stod på mange måder fadder til ideen om, at alle skulle oplyses og uddannes i et velfungerende demokrati, inklusive kvinder og børn.

Samtidig var hans fokus på det levende ord, og det fantastiske ved det religiøse og naturens vidundere et virkelig gennembrud for en ny måde at tænke og sanse på, der selv i dag fremstår som moderne.

Fremmedfjendsk

Som en del af venstrefløjen, der også har stor kærlighed til historien, og med særlig fokus på det moderne gennembrud, har jeg altid været særdeles skuffet over den ringeagt, som de kulturradikale har udvist over for det nationale.

Man har ment, at nationalromantikken var fremmedfjendsk, indadvendt og protektionistisk. At den ikke kunne rumme de internationale strømninger, der især kom fra Frankrig.

Men det er bare ikke en sand måde at anskue denne unikke historiske periode på. Samtidig med det moderne gennembrud, sådan som Georg Brandes skrev om det, vedblev arven fra Grundtvig med at præge grundlæggelsen af det moderne Danmark.

Man havde stort set kun fokus på kongemagtens historie

Vi ser det overalt, især i foreningsverden, i fælleshusene og i datidens kunst. Meget af det findes endnu i dag, foruden selve ånden og ideen om, at det frie menneske er forudsætningen for det gode samfund.

Tag for eksempel Københavns Bymuseum, Frilandsmuseet, Kunstindustrimuseet (i dag Dansk Designmuseum), produktionshøjskolerne og forsamlingshusene.

Før Grundtvig, og midt under det moderne gennembrud, var der ikke nogen institutionel interesse for folkets historie. Man havde stort set kun fokus på kongemagtens historie.

Vandt alligevel indpas

Men alt dette ændrede sig under det moderne gennembrud i perioden fra 1871 og et stykke ind i det tyvende århundrede.

Georg Brandes holdt sin berømte tiltrædelsesforelæsning på Københavns Universitet i 1871, og gennem hele livet agiterede han stærkt imod grundtvigianismen og nationalismen.

Men historisk set vandt Grundtvigs tanker alligevel indpas, fordi det moderne gennembruds initiativtagere ikke bare havde blikket vendt udad og fremad, men også indad og tilbage i historien.

Tag for eksempel en tur rundt i Københavns Rådhus, der oser af grundtvigiansk ånd og national selvforståelse

Det er denne væsentlige del af vor historie, som et fornyet blik på Grundtvig måske kan reaktualisere.

Tag for eksempel en tur rundt i Københavns Rådhus, der oser af grundtvigiansk ånd og national selvforståelse.

Eller besøg Viborg Domkirke, og se på Joakim Skovgaards kalkmalerier, der også oser af dansk kristendom, der skal være i øjenhøjde med husets besøgende.

Det er udtryk for en folkelig historie, der ikke tidligere var gjort noget for at skabe rammer om, og der er samtidig noget særdeles varmt og opbyggende, der endnu i dag stråler ud af dette livssyn.

For slapt

Måske dette fornyede fokus på Grundtvig kan afstedkomme et mindre had overfor national identitet på venstrefløjen, så man der igen kan tage ved lære at alt det positive, som denne bevægelse faktisk skabte? 

Men kan nemlig godt, og måske med rette, vende blikket udad, og mene at menneskerettigheder og et internationalt udsyn er positivt, uden at det nationale står i vejen for netop det.

Med Grundtvig og hans mange tanker, kunne man måske finde et grundlag for nutidens skarpe fokus på lokal natur, på en national opgave, der handler om, at alle skal oplyses og alle have en plads i fællesskabet.

Grundtvig ville egne sig til sådan en vending, og det er ærlig talt for slapt, at de nationalkonservative så længe har haft eneret på sådan en kolossal del af Danmarkshistorien, blot fordi de har brugt dannebrog og andre nationale symboler som et værn mod ”de andre”.