Med finanslovsforslaget for 2024 foreslår SVM-regeringen, at midlerne til psykiatriområdet øges år for år via en trappemodel, således at der i 2030 tilføres området næsten 3,2 milliarder kroner mere end i dag.

De øgede midler til psykiatriområdet skal lægges oveni i de midler, som blev aftalt i forbindelse med vedtagelsen af ti-årsplanen for psykiatriområdet fra før valget sidste år, hvor det blev aftalt at tilføre årligt 500 millioner kroner ekstra til området.

“En af flere grunde til, at vi ønsker at sætte markant flere penge af til det psykiatriske område er, at der er en markant stigning i borgere, som har neurologiske handicap. Det kan for eksempel være ADHD og autisme. Vi har et ønske om at blive meget bedre til at gribe de familier, hvor der er neurologiske handicap,” siger socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Netavisen Pio.

Meget lange ventetider

Ministeren nævner, at der er eksempler på, at familier har måttet vente 83 uger på at få et barn udredt for ADHD.

“Det er meget lang tid. Det, der sker i familier, hvis man har et barn, der er i dyb mistrivsel, og som har behov for at få en udredning og eventuelt få noget støtte, hjælp, medicin - alt efter hvad man kommer frem til - er, at en hel familie risikerer at brase sammen, når den ikke får den hjælp, den har behov for.”

det lægger en enorm belastning både på forældre, søskende og barnet selv

“Fordi ventetiden er så lang, så bliver den ene forældre typisk nødt til at gå derhjemme og passe barnet, og det lægger en enorm belastning både på forældre, søskende og barnet selv. Ofte får det den yderligere konsekvens, at barnet får lange fravær fra skolen.”

Familier braser sammen i ventetiden

Socialministeren erkender, at den måde vi gør tingene på i dag, ikke er holdbar.

ventetiden er skyld i, at familier braser sammen

“Skal vi af med ventelisterne for børn og vokse med neurologiske handicap skal pengene målrettes meget direkte til psykiatrien. Vi kan se, at en af de store propper i hullet er den lange ventetid på psykiatrisk udredning. Og ventetiden er skyld i, at familier braser sammen. Derfor vælger vi at sætte rigtig mange penge af til psykiatriområdet. Den måde vi gør det på i dag, kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:

“Vi må erkende, at det psykiatriske område har været underprioriteret historisk set. Det har ikke ikke været et område, som man har opfattet som en del af kernen i vores velfærdssamfund. Regeringen har et ønske om at komme ind på spillepladen på en helt anden måde end hidtil. Man bliver nødt til vedvarende at vende tilbage og prioritere området. Det har vi taget skridt til nu.”

Opdateret kl. 19