Manglen på faglært arbejdskraft kommer ikke som et lyn fra en klar himmel, for det har længe været kendt, at vi uddanner skævt i Danmark. For mange får ikke en uddannelse og for mange tager en uddannelse der ikke er efterspørgsel efter. Vi ser denne udvikling som en konsekvens af en fejlslagen politik gennem årtier.

Skævvridningen i vores uddannelsessystem allerede starter i folkeskolen. Vi oplever en skole, hvor de boglige kompetencer hyldes, udfoldes og dyrkes mere end de praktiske.

Drømmen om Danmark som vidensamfund har slået fejl.

Vi ser denne skævvridning som en defekt på den maskine, der i sidste ende spytter for mange akademikere og for få faglærte ud på arbejdsmarkedet.

Drømmen om Danmark som vidensamfund har slået fejl. Ideen om den lange boglige uddannelse som den bedste bør lægges i graven, for Danmark er også et højt respekteret produktionsland, og det skal vi værne om med omhu.

Politik handler om at ville. Det betyder med andre ord, at selvom manglen i 2030 på 99.000 faglærte på nuværende tidspunkt ser dyster ud, så er der stadig mulighed for at tage arbejdshandskerne på og forhindre, at det ender så galt.

Med det udgangspunkt har vi tre konkrete bud på, hvordan vi kan vende denne negative udvikling og skabe et uddannelsessystem i balance.

1) Mere og bedre uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning har i mange år været systematisk underprioriteret i folkeskolen.

Siden 2014 er omkring en tredjedel af midlerne til vejledning blevet skåret fra, hvilket bl.a. har haft den effekt, at uddannelsesvejledning er blevet gjort kollektiv. Kun de elever som erklæret ikke uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse tilbydes individuel vejledning i dag.

Der bør prioriteres midler til individuel uddannelsesvejledning for alle elever i folkeskolen, så de klædes bedst muligt på til at træffe et oplyst valg omkring uddannelse, og ikke bare vælger at gå samme vej som deres forældre. Det er vigtigt, at alle elever er opmærksomme på de fordele der er ved at vælge en erhvervsuddannelse.

Halvdelen af eleverne peger på deres forældre som den største inspirationskilde til at vælge en uddannelse

Et andet tiltag kunne være kollektiv uddannelsesvejledning til forældre.

En rapport fra Tænketanken DEA viser, at halvdelen af eleverne peger på deres forældre som den største inspirationskilde til at vælge en uddannelse efter folkeskolen.

Med det udgangspunkt er det vigtigt, at forældre er oplyste omkring de forskellige uddannelsesvalg, der er til rådighed for deres børn. Det er vigtigt at fjerne forældres fordomme og oplyse dem om alle uddannelsesmuligheder.

2) Mere praksisfaglighed i folkeskolen

Der bør Introduces mere praksisnær læring, hvor anvendelses- og problemorienteret opgaveløsning er i centrum.

Der bør anvendes mere varierede og involverende læringsmetoder, hvor læring i højere grad ender ud med et slutprodukt.

Det er lige så vigtigt at kunne bygge en sæbekassebil som at kunne analysere en novelle

Praksisfaglighed som læringsmetode vil kunne favne flere typer af elever, end det er tilfældet i folkeskolen i dag.

Den praktiske tilgang til læring skal integreres overalt i folkeskolen, men kan i en overgangsfase indlemmes i projektorienterede forløb. Den praksisnære undervisning skal prioriteres og tages seriøst i en sådan grad, at det er lige så vigtigt at kunne bygge en sæbekassebil som at kunne analysere en novelle, når man går ud af folkeskolen.

3) Nye rollemodeller

Folkeskolelærere er vigtige rollemodeller for de unge i folkeskolen, når de skal vælge uddannelsesvej.

Det skal vi være glade for, da vi i Danmark har dygtige lærere. Et problem er dog, at lærerne selv er bogligt uddannede med en mellemlang videregående uddannelse, hvorfor de givetvis vil præge de unge samt undervisningen i en boglig retning.

Vi foreslår derfor et rollemodelsprogram, hvor folkeskolen på projektbasis inviterer lokale rollemodeller ind som en del af undervisningsforløb. Undervisningsforløbet kan, som indledningsvis præsenteret, være tværfagligt, hvor man har forløb i mere end et fag.

Er det nok?

Det er selvsagt, at ovenstående tiltag ikke er fyldestgørende i forhold til at løse problemet med mangel på faglærte i fremtiden.

Tiltagene skal ses, som del af en generel nytænkning af den måde vi anskuer uddannelse på i Danmark.

Vi skal til at indse, at videns- og produktionssamfundet ikke er hinandens modsætninger, men i stedet i høj grad er forudsætninger for hinanden. Det endsige fokus på boglige og akademiske færdigheder skal omtænkes så praktik og boglighed spiller sammen.