Når regering og Folketing giver en økonomisk håndsrækning til danskerne, er hverken Jytte og Søren eller Yaqoub og Shahnaz lige. Absolut ikke.

For den politiske debat om dagpengene er præget af mistillid, kontrolmani og voldsomme påstande om dovenskab og snylteri på fællesskabet.

Politiske påstande og økonomiske adfærdsargumenter går på, at lidt bedre dagpenge vil få folk i job til at lade sig friste af ledighed og mindsker de lediges lyst til at komme i job igen!

Tværtimod lyder argumentet her, at jo flere penge de bedst stillede har til sig selv, jo mere vil de arbejde

Men jeg mindes ikke at have set de samme, bekymrede miner og omkostningsberegninger ved dovenhedseffekten på andre områder, end når det gælder danskere, der mister deres job.

For eksempel når politikerne alt for ofte vedtager topskattelettelser til de bedst stillede. Tværtimod lyder argumentet her, at jo flere penge de bedst stillede har til sig selv, jo mere vil de arbejde.

Ingen dovenhedseffekt hos de forgyldte 

Jeg har heller ikke hørt politisk debat om dovenhedseffekten af tocifrede milliarderstatning til minkavlere. Af fede fratrædelsesordninger for direktører og topledere, selv når de fyres på gråt papir.

Eller om dovenhedseffekten af støtte til ophugning af fiskefartøjer, arealudtag og braklægning af landbrugsjord mv.

Og senest har SVM-regeringen rundhåndet besluttet socialt pilskæve årlige afgiftslempelser på knap en halv milliard kroner, så guldskeerne i de kommende år rasler ned i bestikskuffen på egetræsskænken hos de rigeste, danske virksomhedsarvinger.

Omvendt giver forringelser jackpot for statskassen

Det har politikerne fundet socialt retfærdigt og nødvendigt, selv om de økonomiske vismænd tørt konstaterer, at gaven til de i forvejen særdeles godt stillede både reducerer deres arbejdstid og beskæftigelsesfrekvensen – altså, gaven vil udløse dovenhedseffekt! 

Ledige mødes med mistro

Helt anderledes nidkære, smålige og mistroiske er politikerne over for danskere, der mister deres job. Her har opskriften i årtier været, at jo større nød, desto større tilskyndelse til at finde et andet job og selv tjene til dit og familiens brød.

I Finansministeriets regnemaskiner gælder således, at det koster kassen at forbedre dagpengesatser og -regler.

Omvendt giver forringelser jackpot for statskassen, fordi det ifølge adfærds-antagelserne bag regnearket øger tilskyndelsen for de ledige til at komme i job igen – og afskrækker de beskæftigede i at snuppe en ”lukrativ” periode på dagpenge.

Dagpengereglerne er gennem årtier blevet strammet, så hullerne i sikkerhedsnettet er gjort stadig større

Løbende forringelser og udhuling af dagpengene har haft store konsekvenser. I 1980 svarede de maksimale dagpenge til 63 procent af en gennemsnitlig løn for en industriarbejder.

40 år senere var dækningsgraden faldet til 43 procent. kilde: Fortsat mindre-regulering vil sende dagpengene på katastrofekurs - Fagbevægelsens Hovedorganisation (fho.dk)

Dagpengereglerne er gennem årtier blevet strammet, så hullerne i sikkerhedsnettet er gjort stadig større. Statens udgifter til dagpenge er som konsekvens skrumpet fra 50 mia. kr. i 1993 til 4 mia. kr. i 2022.

[Kilde: BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 151 Svar på BEU alm del spm 151docx (ft.dk)]

Højere dagpengesats giver ikke dovne ledige

Derfor var det også i januar 2022 en hårdt tiltrængt og glædelig nyhed, da den daværende S-regering blev enig med SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om, at ledige med stærk tilknytning til arbejdsmarkedet kan få forhøjede dagpenge i de første tre måneder, hvis deres hidtidige indtægt og længden af a-kassemedlemskab berettiger til det.

Det betyder en verden til forskel, at man ikke fra den ene dag til den anden mister over halvdelen af sin indtægt i husholdningsbudgettet.

I 3F kan vi med fakta fra virkeligheden melde hus forbi

Og at man som ledig i stedet for godt 20.300 kr. før skat i de første tre måneder kan få godt 24.000 kr. i dagpenge.

Jamen, hov! Hvis Finansministeriets og politikernes fordomme om arbejdernes og de lediges dovenskab skal have nogen forbindelse til virkeligheden, så må beskæftigelsestillægget i de første tre måneder jo både mindske tilskyndelsen til at finde nyt job og friste beskæftigede til en ledighedsperiode? 

Nej! I 3F kan vi med fakta fra virkeligheden melde hus forbi. Vi har set nærmere på de ledige i 3F’s a-kasse, som den 1. april sidste år opfyldte kravene til beskæftigelsestillægget, men ikke fik det, fordi det først blev indført 1. maj 2023.

Og sammenlignet gruppen med de nyledige a-kassemedlemmer pr. 1. maj, som var berettiget til tillægget og derfor fik det.

Beskæftigelsestillæg udløser ikke dovenhedseffekt

For at drible uden om den sæsonmæssige effekt af, hvor nemt eller svært det er for en ledig i 3F’s a-kasse at finde nyt job, har vi sammenlignet de to grupper af nyledigemed stærk tilknytning til arbejdsmarkedet med de ledige i a-kassen, der ikke opfyldte kravene til beskæftigelsestillæg.

Beskæftigelsestillægget har altså IKKE udløst nogen ”dovenhedseffekt” for 3F’s nyledige

Tallene viser, at de nyledige, som opfyldte kravene til beskæftigelsestillægget og dermed havde en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, som forventet kom hurtigere i job, end de ledige, der ikke opfyldte kravene.

Men tallene viser også, at de nyledige, der faktisk modtog beskæftigelsestillægget, efter fire måneder havde et større beskæftigelses-forspring i forhold til de ledige, der ikke opfyldte kravene, end de nyledige, der 1. april opfyldte kravene, men ikke kunne få beskæftigelsestillægget.

Beskæftigelsestillægget har altså IKKE udløst nogen ”dovenhedseffekt” for 3F’s nyledige. Det overrasker ikke os i 3F.

Vi har i årtier fortalt politikerne, at ledige i 3F’s a-kasse vil i arbejde igen, og at de fleste kommer det hurtigt.

man bør udbygge beskæftigelsestillægget.

Vores medlemmer finder det ikke attraktivt at være ledig eller at forlade fællesskabet på arbejdspladsen og skulle klare sig på dagpenge.

Og nu, hvor politikerne kan få vores erfaringer med som en del af beslutningsgrundlaget, så er vores budskab, at man bør udbygge beskæftigelsestillægget.

Jo hurtigere, jo bedre, og oplagt i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov.

Forlæng beskæftigelsestillægget 

Vi foreslår, at ledige med stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis det ikke lykkes at komme i job igen de første tre måneder, i de efterfølgende måneder stadig kan få et – beskåret – beskæftigelsestillæg.

Det er et ønske til forbedring af dagpengedækningen, som bakkes op af vores medlemmer på tværs af deres job, branche, alder mv

Målet er, at indtægtsnedgangen fra perioden i job for den ledige – og vedkommendes familie og husstand – ikke bliver brat, men gradvis.

Det er et ønske til forbedring af dagpengedækningen, som bakkes op af vores medlemmer på tværs af deres job, branche, alder mv.

Konkret foreslår vi, at den ledige, der opfylder kravene, i 4.-6. måned kan få 2/3 af det fulde beskæftigelsestillæg og i 7.-9. måned kan opnå 1/3 af beskæftigelsestillægget.

Dermed vil indtægtsnedgangen for de ledige som nævnt blive gradvis, og da de fleste med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet kommer hurtigt i job igen, er der tale om en meget overskuelig, begrænset udgift for statskassen.

Reglerne skal være konstruktive

Beskæftigelsesministeren har i et svar til Folketinget sidste år opgjort den anslåede nettoudgift for supplerende, graduerede beskæftigelsestillæg i 4.-9. ledighedsmåned til ca. 120 mio. kr. efter skat mv. [kilde: https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/beu/spm/4/svar/1962351/2716177.pdf] 

Samtidig påpeger ministeren, at Finans- og Beskæftigelsesministeriet pt. ikke retvisende kan anslå ”adfærdseffekten” – altså dovenhedseffekten – af forslaget, fordi Finansministeriets dagpengemodel aktuelt er under revision på grund af kritik af netop antagelserne om en betydelig dovenhedseffekt.

Ud over at indføre et beskåret beskæftigelsestillæg i henholdsvis 4.-6. og 7.-9. ledighedsmåned foreslår vi også, at beskæftigelseskravet for at få adgang til tillægget lempes, så det i højere grad også tilgodeser de arbejdere, som er beskæftiget i de mest fleksible erhverv.

reglerne skal give ledige tilskyndelse til at finde og sige ja til beskæftigelse

Dagpengereglerne er endvidere på en række områder helt i modstrid med, hvad både politikere, a-kasser og lønmodtagere er enige om: At reglerne skal give ledige tilskyndelse til at finde og sige ja til beskæftigelse, også selv om det er midlertidigt eller på usikre vilkår, fordi det fastholder de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet og styrker virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere.

Dummebøder til de ledige

Men reglerne for bl.a. supplerende dagpenge og beregning af den lediges dagpengesats er uhyre komplicerede og betyder, at mange ledige reelt og i praksis bliver straffet økonomisk, hvis de påtager sig en kortvarig beskæftigelse. Altså stik imod, hvad det erklærede formål med reglerne er.

Dummebøden falder hver fjerde måned

For de fleste danskere, der ikke har været i kontakt med dagpengesystemet, er det formentlig også en solid overraskelse, at staten uddeler dummebøder til de ledige. Ikke fordi de ledige har gjort noget galt. Men fordi de er ledige!

Dummebøden falder hver fjerde måned ved, at du mister retten til en dags dagpenge, når du ikke i perioden har haft et tilstrækkeligt antal timers beskæftigelse. Du er altså ledig – og mister derfor en dags dagpenge – fordi du er ledig!

Omkostningerne er som nævnt begrænsede ved at indføre et gradueret beskæftigelsestillæg i yderligere seks måneder af ledighedsperioden, men vigtigt for den økonomiske tryghed for de ledige.

Det politiske drøvtyggeri bør derfor høre op, ikke mindst af hensyn til de ledige

Og ni (!) år efter, at man politisk har aftalt at revidere de meget komplekse dagpengeregler, er der kommet en række kvalificerede indspil til, hvordan det kan gøres. Blandt andet fra Danske A-kasser.

Beskæftigelsestillæg forlænger ikke ledighedsperioden 

Det politiske drøvtyggeri bør derfor høre op, ikke mindst af hensyn til de ledige. Men også for at reducere a-kassernes og de offentlige myndigheders administrationsudgifter.

Finansministeriet, der har sendt deres dagpengemodel til kritisk eftersyn, er meget velkommen til at få evidens og fakta-tal fra virkeligheden fra 3F’s a-kasse.

De viser som nævnt, at det indførte beskæftigelsestillæg fra 1. maj sidste år ingen negativ effekt har haft på de lediges dagpengeperiode og tilskyndelse til at komme i job igen. På trods af skrivebordsteoretikernes antagelser.