Tal fra Danmarks Statistik viste, at antallet af ledige steg fra november til december med 2.700. Det betyder, at ledigheden voksede til 80.800 personer, hvilket er det højeste niveau siden november 2021.

En prognose, vi offentliggjorde for nylig, forudser, at antallet af bruttoledige forventes at stige til knap 100.000 personer ved slutningen af 2023, og at det vil få langtidsledigheden til at stige til knap 21.000 ved udgangen af 2024.

Vi må sørge for at modarbejde den stigende langtidsledighed gennem aktiv arbejdsmarkedspolitik, der kan hjælpe folk hurtigt tilbage i arbejde, når de bliver arbejdsløse.

110 procent dagpenge

Ofte kan de arbejdsløse have brug for uddannelse eller opkvalificering for at komme bedst muligt tilbage i beskæftigelse, og her skal de rigtige værktøjer tages i brug.

Et af dem er at tilbyde ledige et uddannelsesløft med 110 procent dagpenge. Sådan en ordning blev indført i 2020 og sidenhen forlænget af den tidligere S-regering frem til udgangen af 2022. Men lige nu er ordningens fremtid uvis.

Ordningen betød, at man som ufaglært eller faglært ledig kunne tage en erhvervsuddannelse med 110 procent dagpenge, hvis den pågældende uddannelse fremgik af positivlisten, der indeholder en række erhverv på faglært niveau, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

listen toppes af uddannelserne til social- og sundhedsmedarbejdere 

En ny analyse, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, viser, at der var 1.670 personer, der gjorde brug af ordningen i 2020 og 2021.

Industrioperatør, handelsuddannelser, elektriker var nogle af de uddannelser, der var mest populære, men listen toppes af uddannelserne til social- og sundhedsmedarbejdere. Omkring hver tredje af dem, der begyndte på et uddannelsesløft i perioden, gjorde det til enten social- og sundhedsassistent eller -hjælper.

Ordning gav et lille luftrum

En af dem er 36-årige Rakul Leo Skarðenni, der for et lidt over et år siden som enlig mor var arbejdsløs og ufaglært. Men i sidste uge begyndte hun i sit nye job som social- og sundhedshjælper på hendes tidligere praktiksted, efter hun i december færdiggjorde uddannelsesløftet på ordningen.

Til Avisen Danmark siger hun, at ordningen med 110 procent dagpenge gjorde forskellen for hende. Uden den var hun ikke blevet opkvalificeret:

”Det blev min chance for at leve et normalt, stabilt liv. Det gav et lille luftrum, og det var forskellen på, om jeg kunne gennemføre eller ikke kunne. Og pludselig stod jeg med mit eksamensbevis i hånden.”

Samtidig kan det være med til at løse arbejdsgivernes efterspørgsel på arbejdskraft.

Det viser ordningens værdi, og hvis flere ufaglærte går samme vej, vil det forbedre både de offentlige finanser og de ufaglærtes privatøkonomi, når de går fra ufaglært til faglært niveau.

Løfter man 2.000 ufaglærte til faglærte om året, vil man forbedre de offentlige finanser med 3 milliarder kroner og BNP med hele 12 milliarder kroner.

Samtidig kan det være med til at løse arbejdsgivernes efterspørgsel på arbejdskraft. For eksempel vurderer KL, at der vil være en mangel på 16.000 social- og sundhedsmedarbejdere i 2030.

Viderefør ordningen

Derfor er det ærgerligt, at ordningen med 110 procent dagpenge ophørte ved udgangen af 2022, men det er positivt, at beskæftigelsesministeren siger til Avisen Danmark, at der fortsat kigges på ordningen som en mulighed for forløse regeringens ambitioner om at løfte ledige til faglært niveau.

Viderefør ordningen med 110 procent dagpenge og indfør noget tilsvarende for kontanthjælpsmodtagere

Man kunne overveje at indføre en lignende ordning for kontanthjælpsmodtagere, hvor de kan få økonomisk støtte til at uddanne sig. Det vil give bedre muligheder for den enkelte og en større og bedre uddannet arbejdsstyrke.

Anbefalingen herfra skal lyde: Viderefør ordningen med 110 procent dagpenge og indfør noget tilsvarende for kontanthjælpsmodtagere. Det vil forbedre de offentlige finanser, øge mængden af den rette arbejdskraft og styrke de arbejdsløses jobmuligheder.