Spliid finder det problematisk Sprognævnet er ikke et sprogpoliti, der våger og forsvarer det danske sprog, men at nævnet blot konstaterer, at nogle danskere bruger ordet wallah, der betyder noget i retning af ”Ved Allah, jeg sværger” og jalla, der betyder ”skynd dig”.

Følgerne af denne observation fra Sprognævnet har dog ifølge Robert Spliid vidtrækkende konsekvenser for det danske samfund.  "Hvis vi ... tillader at den hjemlige multikulturalismen slår over i at vores sprog transformeres til en hybrid mellem forskellige europæiske og ikke-europæiske sprog, ja så får vi et bastardsprog, der til sidst vil erodere det danske samfund..." skriver han.

Ja, det danske samfund vil i sidste ende opløses, fordi nogen råber ”jalla, jalla” efter deres børn, i stedet for at råbe ”skynd dig nu!”.

Eller med Søren Hviid Poulsens ord: ”Vi vil, hvis vi ikke røgter og forvalter det danske sprog på forsvarlig vis, forsvinde som en kulturnation og vil i stedet degenerere til at blive et nyt lingvistisk Libanon!”.

Der findes en mængde af arabiske låneord i det danske sprog i forvejen. Ord som algebra, kiosk, bazar, abrikos og kaffe bare for at nævne et par stykker. Hvordan disse ord på nogen måde kan være med til skabe ”libanesiske” tilstande er lidt af en gåde. I det hele taget er det jo et åbent spørgsmål, hvordan Danmark overhovedet har kunnet overleve som selvstændig nation i snart 1000 år, på trods af den skiftende import af udenlandske ord fra latin, tysk, fransk og senest fra engelsk.

At det så åbenbart er "arabisk gadeslang" gør det af en eller anden grund ekstra problematisk. Hvis man endelig skulle tale om en sproglig erodering, så skulle Søren Hviid Poulsen måske tage et blik på uddannelsesverdenen eller erhvervslivet, hvor tusindvis af engelske ord har overtaget for lige så anvendelige danske ord.