☰
☰
Annonce
Derfor mangler Danmark et videnscenter for positiv integration
Dele af den forskning der udgår fra universiteterne er desværre i bedste fald ubrugelig. Samtidig smider vi guld på gaden ved at ignorere frafaldne islamister
I sidste uge måtte radiovært og foredragsholder Yaqoub Ali flygte fra sin bopæl i København.
Den forhenværende islamist og bandekriminel har i dag vendt sig imod sit gamle miljø og bruger nu sine kræfter på blandt andet at bekæmpe had mod jøder her på Netavisen Pio.
Yaqoub Ali er en påmindelse om den triste skæbne, som rammer frafaldne eller selvkritiske muslimer.
De er hadet og jaget af deres gamle kampfæller, mens det Danmark, de har tilvalgt, udviser en forbløffende ligegyldighed.
Man skulle ellers tro at eks-islamister som Yaqoub Ali og Ahmed Akkari, der i 2014 skrev “Min afsked med islamismen” lå inde med uvurderlig viden om både ekstreme og kriminelle miljøer samt den radikaliseringsproces, der rammer tusindvis af muslimske unge.
Men af en eller anden årsag virker både myndigheder og forskere påfaldende uinteresserede i at drage nytte af den viden.
På universiteterne hetzes fritænkere
Måske er eks-islamisternes viden ubelejlig?
Professor Thomas Gammeltoft-Hansen der selv har beskæftiget sig indgående med forskning i flygtninge og integration advarede allerede i 2018 om et fagligt miljø på universiteterne og i NGO’erne som var politisk ensrettet og som ignorerede fakta, der problematiserede indvandring og islam.
Noget tyder desværre på, at problemet kun er blevet værre. Forskere, der kritisk undersøger islamisme, bliver mødt med social kontrol og udelukkelse fra forskningsmiljøerne.
Samtidig er meget forskning inden for områder som integration og islamisme præget af ideologiske dagsordener, der overskygger den faglige integritet
Da ph.d. i antropologi Sofie Danneskiold-Samsøe formastede sig til at tale om patriarkalsk æreskultur i muslimske miljøer blev hun udsat for et ubehjælpeligt smædeskrift fra 188 såkaldte kollegaer.
Lige nu pågår der et kombineret fagligt karaktermord på professor Thomas Hoffmann, der både af islamister og kollegaer søges miskrediteret med charlatan-begrebet “ikke-muslimsk islam”.
For megen forskning er ubrugelig
Samtidig er meget forskning inden for områder som integration og islamisme præget af ideologiske dagsordener, der overskygger den faglige integritet.
For eksempel blev rapporten "Magt og (M)ulighed" fra 2020, som skulle afdække social kontrol, nærmest skrinlagt, fordi den konkluderede, at der i praksis ikke var noget problem.
Det er svært at overdrive alvoren
Resultatet var et makværk af en rapport, som ikke kunne bruges til at træffe politiske beslutninger, selvom der var investeret mange ressourcer i den.
Denne form for ensretning betyder, at vigtig viden om integration og radikalisering enten undertrykkes eller ignoreres, hvilket efterlader politikere og beslutningstagere uden de nødvendige redskaber til at tackle udfordringerne.
Skab et videnscenter for positiv integration
Det er svært at overdrive alvoren i, at mange af de ressourcer vi som samfund har afsat til at afdække problemerne med fejlslagen integration ikke bare er spildte.
Ja, de bruges decideret til at mobbe dissidenter og modvirke oplysning.
I stedet bør regeringen støtte Frederik Vads (S) forslag om et integrationsvidenscenter
Men løsningen kan aldrig blive at politikerne skal til at botanisere i hvilke forskere og forskningsfelter, der er tilstrækkeligt lødige.
Her må det være op til den akademiske verdens selvjustits.
Hvor fraværende den end er.
I stedet bør regeringen støtte Frederik Vads (S) forslag om et integrationsvidenscenter. Her ville man kunne forske i hvilke integrationstiltag, der rent faktisk virker samt akademisk afdække de islamistiske parallelsamfund.
Det ville ikke alene skabe et fristed for nysgerrige forskere og muslimske afhoppere.
Det ville også sende et signal til både den akademiske og kriminelle verden om, at mobning af dissidenter er uacceptabelt.
Kommentarer
Vi mangler et "Videnscenter for tvangsrepatriering af voldsparate kulturfremmede". Det samme gør Sverigestan og Englandstan.
Fint nok med sådan et nyt videnscenter. Der skal blot være sikkerhed for, at dette videnscenter ikke også bliver infiltreret af aktivister forklædt som forskere. For ellers er vi jo ligevidt.
Stop al den snak om videnscentre. Der er kun én ting man behøver at vide: Demokrati og islam kan ikke forenes. Ikke under nogen omstændigheder. Det er aldrig sket nogen steder i verden, og det kommer aldrig til at ske nogen steder.
Integration kommer kun på tale hvis muslimen opgiver sin tro, eller demokraten opgiver sin tro på demokratiet.
Der er forsket rigeligt i emnet.
Facit er klart for enhver der tænker klart og tænker uden forhåbninger.
Det er tåbelige vestlige forhåbninger, håbet om at integration trods alt må være mulig, der ødelægger hverdagen for os alle.
Integrationen er ikke mulig. Ikke mulig. Slet ikke. Aldrig nogensinde.
Fat det dog, inden I bruger flere penge.
Helt enig med Gunnars kommentar. 1400 års "samkvem" med Islam viser ganske tydeligt, at Islam ikke kan "integreres" i Europæsike stater, medmindre Islam bliver den ledende religion. Så drop snakken om flere videnscentre. Vi har den nødvendige viden, hvis politikerne ellers tør handle (LLR udgør jo i den forbindelse et skrækindjagende dårligt eksempel: han kan godt identificere modborgere, men"smide" dem ud, evner han ikke). Start med at fjerne enhver form for offentlig støtte til institutioner, hvis idegrundlag er baseret på Islam, herunder først og fremmest moskeerne.Dernæst drop konventionerne, der jo er basis for den hybride krigsførelse, Putin og OIC-landene fører mod Europa.
Selvfølgelig kan diktatur ikke integreres i demokrati. Demokrati kan derimod integreres i diktatur. Det kaldes assimilation til diktatur. Eller underkastelse, eller ophør af demokrati.
Muslimer holder ikke op med at være muslimer fordi de får en lang uddannelse og menneskerettigheder forærende, det er fra et dansk synspunkt penge ud af vinduet eller direkte kontraproduktivt,
at give en muslim højere status og dermed bedre muligheder for at sabotere danske interesser.
Jeg mener at en muslim som ikke anerkender menneskerettighederne heller ikke skal have nogen andel i dem.
For at forsvare vor kultur er det nødvendigt at kunne diskriminere mod dem, som kun vil nyde frugterne af vor kultur, men ikke ønsker at blive en del af træet, som bærer frugterne.