Universitetsstuderende på sidste del af deres uddannelse skal have færre penge i SU, men til gengæld skal de have bedre mulighed for at optage lån under deres uddannelse.

Sådan lyder anbefalingen fra det økonomiske råds formandskab, de såkaldte økonomiske vismænd. Forslaget får opbakning fra tænketanke, men møder modstand fra fagforeninger og studerende.

Vismændene har regnet på hvad er konsekvenserne af at omlægge dele af SU’en, så den i højere grad bygger på lån frem for stipendier.

Mere præcist har de regnet på konsekvenserne og effekterne af at reducere SU’en med 10 procent om året og i stedet udvide lånebeløbet med tilsvarende 10 procent.

En sådan omlægning vil ifølge vismændenes beregninger ”formentlig” kun have begrænsede konsekvenser for studieoptag og gennemførelse. Til gengæld vil det frigøre en masse penge, som man kan bruge på at forbedre uddannelserne.
Opbakning fra tænketanke

Forslaget får umiddelbart opbakning fra to af landets førende tænketanke, som ellers ikke er enige om så meget. I den liberale tænketank CEPOS håber man, at regeringen følger op på vismændenes konklusioner. Pengene vil tænketanken så bruge på at sænke skatten.

”Det er svært at forsvare, at den danske SU skal være cirka dobbelt så som i Sverige og Norge. Den lavere SU vil reducere oversubsidieringen af uddannelse. Det vil desuden frigøre råderum til at sænke marginalskatten. Det vil gøre det mere attraktivt for unge til at vælge uddannelser, der efterfølgende giver et godt job med en høj løn,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til Politiken.

Heller ikke hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) er man afvisende overfor forslaget, men i modsætning til CEPOS, så mener AE-rådet, at det er helt afgørende at pengene bliver i uddannelsessystemet, og ikke bare bruges på skattelettelser.

”Der er stadig store forskelle på chancerne for at få en uddannelse i Danmark. Derfor skal vi værne om den danske SU. Det er helt afgørende, at der ikke pilles ved SU’en på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Det er her, den sociale arv brydes. På kandidatdelen kan der være en vis fornuft i at omlægge SU’en til lån. Det er vigtigt at understrege, at pengene i stedet skal gå til bedre kvalitet på uddannelserne og ikke mindst til, at flere unge får en uddannelse”, siger Per Kongshøj Madsen, der er formand for AE-rådet, i en pressemeddelelse.
Akademikernes fagforeninger stejler

Mens de økonomiske tænketanke ikke umiddelbart er afvisende overfor forslaget, så er fagforeningerne Djøf, IDA og Dansk Magisterforening er helt uforstående over for vismændenes udspil.

Det vil give uddannelsessystemet social slagside, og kan i sidste ende koste dyrt for erhvervslivet, hvis der bliver uddannet færre kandidater, lyder det samstemmende fra de tre fagforeninger i en pressemeddelelse.

Undersøgelser blandt forbundenes studerende viser, at børn fra ikke-akademikerhjem oftere stopper på bachelor-uddannelser end akademikerbørn, så derfor vil lånefinansieringen skævvride Danmark, siger Henning Thiesen, der er formand for Djøf.

”Det er jo almen viden, at SU er sat i verden for at sikre den sociale mobilitet i uddannelsessystemet, hvilket i min optik må være til gavn for os alle. Derfor undrer det mig meget, at vismændene vil svinge kniven på dette område,” siger han.
Ren hasard

Camilla Gregersen, der er formand i Dansk Magisterforening, mener at udspillet er det rene hasardspil, hvor ingen vil stå tilbage som vinder.

”SU'en sikrer, at unge kan fokusere på deres uddannelse og karriere uden at skulle vurdere, hvor meget deres forældre kan støtte økonomisk undervejs. Sådan bør det fortsat være, ellers sender man jo bare regningen videre til de unges familier. Det vil have en social slagside, og det giver samtidig risiko for større frafald, hvilket ikke tjener samfundet.,” siger hun

I Ingeniørforeningen, IDA bakker formand Thomas Damkjær Petersen op om kritikken, og mener at lånefinansiering af kandidatdelen på de lange uddannelser vil være et eklatant selvmål, der kan ramme vækstmulighederne.

”Hvis hver anden på ingeniørstudierne og de naturvidenskabelige uddannelser ikke vil læse videre på baggrund af ændringer i støtten, kan vi stå tilbage med store problemer. En prognose fra den teknologiske alliance ”Engineer The Future” viser, at der i allerede i 2025 kommer til at mangle 3.500 naturvidenskabelige kandidater og 6.500 ingeniører, så derfor nytter det ikke noget, hvis en ændring af SU-en fører til, at færre unge vælger at læse til eksempelvis civilingeniører,” siger han.
Studerende: Vil ramme socialt skævt

Udsigten til lavere SU på kandidatdelen og mere studiegæld efterfølgende, er umiddelbart heller ikke noget som de studerende bryder sig om. Det vil få sociale konsekvenser og især ramme de studerede fra de svageste hjem, mener Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

”Det vil bryde med princippet om, at vi i Danmark understøtter de studerende, så flest muligt får adgang til uddannelse, uafhængigt af deres egen eller deres forældres økonomi,” siger hun til Ritzau og henviser til, at man netop i Norge har gennemført en reform som gør uddannelsesstøtten mere lånebaseret.

”Og der viser undersøgelser, at dem med den svageste sociale baggrund er mindst villige til at optage gæld, fordi de ikke har den samme risikovillighed som andre. Derfor vil en ændring af den grad, som vismændene foreslår, have en social slagside, siger hun.

Hun frygter desuden, at regeringen ikke vil bruge penge på at prioritere uddannelse, men i stedet vil bruge dem på skattelettelser.
Ingen på Christiansborg vil begå harakiri

Allerede inden vismændenes rapport kom havde Liberal Alliance på regeringens vegne, opgivet at komme igennem med en reform af SU’en på denne side af et folketingsvalg, som der ellers står i regeringsgrundlaget.

"Der kan ikke laves en reform på denne side af valget," siger forskningsordfører Henrik Dahl til Børsen og kalder det et direkte resultat af, at beslutningskraften ikke er til stede i nogen af Folketingets partier.

"Der er ingen - som i ingen - på Christiansborg, der har lyst til at træffe kontroversielle og store beslutninger så tæt på et valg," tilføjer han.

Og den beslutning er både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet tilfredse med.

"Med mindre regeringen vil begå harakiri i højere grad, end den i forvejen har gjort det, så tror jeg ikke, den vil spille ud med en SU-reform," siger uddannelsesordfører Mette Reissmann (S) til Børsen.