Et land, hvor uddannelse burde være en investering i de mange – ikke blot et privilegie for de få.

Vi betaler over skatten til vores fælles husholdningsbudget. Det gør vi blandt andet, så den næste generation også har mulighed for at tage en uddannelse uden stress og jag over de krav, der venter dem undervejs i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Med en chance for at vælge om eller toppe op senere.

Men lige nu ser vi ind i en aftale, hvor politikerne risikerer, at de unge taber pusten og snubler undervejs, når de har travlt med at veksle ungdommen til den nye valuta i dansk politik: Nemlig arbejdskraft.

Men lad mig lige minde om, at man skal kravle, før man kan gå. Det gælder også for uddannelse – og i så rigt et land er det for fattigt ikke at gøre det bedre end det.

Så skal vi ikke prøve at gøre 2024 til året, som ikke øger præstationspres og økonomisk usikkerhed for unge? 

Privilegier er ikke alle forundt

Lad mig tage udgangspunkt i SU’en – altså Statens Uddannelsesstøtte – er netop en økonomisk håndsrækning til dem, der vælger at tage en uddannelse.

Det er en økonomisk rygstøtte. En tryghed.

SU’en handler ikke kun om penge. Det handler om muligheder. Om åbne døre. Om at holde snuden i sporet på sin uddannelse.

Ifølge Rockwool Fonden vil reformen især ramme unge fra såkaldte lavindkomsthjem

Og jeg behøver vel ikke sige, at de med ressourcestærke forældre har fuld plade på både de sociale og økonomiske kapitaler? 

Privilegier er ikke alle forundt. Og uddannelse må ikke blive en luksus kun for dem, der med hjælp fra deres forældre kan tage en uddannelse uden at fylde rygsækken med SU-lån og tunge renter.

Ifølge Rockwool Fonden vil reformen især ramme unge fra såkaldte lavindkomsthjem, hvor forældrene er ufaglærte eller uden job, fordi disse unge har det største behov for ekstra tid.

Også en analyse fra AE bekræfter, at det særligt er de studerende fra familier med lavere indkomst, der bruger SU udover normeret tid, fordi de oftere fortryder deres studievalg og starter på en ny uddannelse.

Plads til at træde ved siden af

Mit klare budskab er derfor, at vi skal investere i ungdommen. I uddannelse. Det er deres fremtid. Vores fremtid. Hvem skal ellers tage over, når vi er færdige? 

Jeg tror, vi som samfund vinder mere ved at give plads til også at træde ved siden af, ligesom mange af os nok har gjort, før vi selv fandt vores rette hylde. Vi skylder den næste generation de muligheder, vi selv har haft.

Unge mennesker kan og vil

Og det at tage et par omveje i livet giver også nogle menneskelige kompetencer, som ikke nødvendigvis kan måles og vejes og sættes i tabeller i Finansministeriets Excel-ark. Mennesker er ikke kolde tal.

Unge mennesker kan og vil. Men tiden er til reelle investeringer. Ikke yderligere forringelser.