"Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med". Sådan lyder et kendt ordsprog. Men det gælder givetvis også tasterne, når Enhedslistens ideolog Pelle Dragsted og Information i større reportage udråber Antonio Costas valgsejr i Portugal, som vejen frem for Socialdemokratiet herhjemme.

En cocktail af keynesianisme, internationalisme, klassisk kommunisme, turbo på de offentlige udgifter

Hvis man blander en cocktail af keynesianisme, internationalisme, klassisk kommunisme, turbo på de offentlige udgifter og tilsætter en sjat af den såkaldte progressivitet, så rammer man øjensynligt drømmen hos det røde segment hos Informations læsere.

Derfor skal Portugals succes død og pine også overføres til Danmark.

En decideret blindgyde

Fra Enhedslisten chefideolog, var budskabet direkte til det danske Socialdemokrati, at Costas politik var en ”Recept på genvalg og fremgang”, mens Information mere bredt mente, at alle de europæiske socialdemokratier skal kigge sydpå: ”Portugal viser vejen for Europas socialdemokrater”.

En decideret blindgyde at forsøge at kopiere den konkrete politik 1:1

Jeg tager da også gerne hatten af for de portugisiske socialdemokrater, der gik frem ved valget i sidste uge og høstede intet mindre end 36,7 procent af de samlede stemmer. Imponerende og flot.  

Men resultat betyder bare ikke, at portugiserne har fundet de vise sten, trademarke recepten på succes eller genvejen til paradis på jord. Selvom der kan læres meget fra den socialdemokratiske leder Antonio Costa, når det handler om ideologi, selvtillid og proces, så vil det være en decideret blindgyde at forsøge at kopiere den konkrete politik 1:1.

Det er fantasiløst, unuanceret og fordummende, at centrum-venstre blot skal gøre som det ene eller det andet udenlandske parti med succes

Det er fantasiløst, unuanceret og fordummende, når vi gang på gang høre, at centrum-venstre blot skal gøre som det ene eller det andet udenlandske parti med succes. Før Costas portugisiske socialdemokrater, så var det Jeremy Corbyn og Labour, der skulle kopieres, fordi de en kort overgang lå godt i meningsmålingerne og vil skabe lidt velfærd a la Skandinavien.

Danmark er 20-30 år foran Portugal

Jeg ville ønske, at den yderste venstrefløj havde ret og at verden var så simpel, at øget offentligt forbrug i selv ville være lig med politiske succes og endnu vigtigere: Samfundsøkonomisk fremgang. Sådan er det bare ikke.

Vores masseudvandring stoppede i begyndelsen af 1900-tallet

Og sådan er det slet ikke, når man ser på tværs af lande. I sammenligning med Portugal, så har Danmark ikke har oplevet arbejdsløshed af portugisiske dimensioner og vores masseudvandring stoppede i begyndelsen af 1900-tallet og vi har allerede forlængst udbygget vores infrastruktur og vores uddannelsessystem.

Det danske behov for nye jernbaner, havne, hovedveje, uddannelsesinstitutioner og social infrastruktur er ganske enkelt på helt andet stadie end det portugisiske. Der kan sagtens være behov for saltvandsindsprøjtninger, men effekten af disse investeringer vil være verdensforskellig, om man gennemfører dem i Danmark eller i Portugal. Dansk økonomi er på mange planer 20-30 år forud for den portugisiske.

Så selvom Portugal bestemt er en spændende socialdemokratisk succes, så lader recepten sig slet overføre

Portugal er en lavtlønsøkonomi, som ved at gribe til de helt rigtige økonomiske redskaber i disse år høster en velfortjent og tiltrængt catch-up effekt. Det er virkelig gennemarbejdet og intelligent politisk håndværk, som de socialdemokratiske portugisere leverer i disse år. Som de portugisiske socialdemokrater samtidig har krydret med modet til at udfordre det ekstremt magtfulde EU, en vilje til at tænke langsigtet og ikke mindst en forståelse af hvor vigtig (forbruger)tilliden er.

Så selvom Portugal bestemt er en spændende socialdemokratisk succes, så lader recepten, virkemidlerne og tiltagene sig slet overføre 1:1.

Determinisme er altid den dårligste forklaring

Det hersker en klassisk determinisme på venstrefløjen, hvor man forsøger at finde udenlandske eksempler, der kan bekræfte dem i deres sandheder.

Det samme gælder dog også blandt mere højreorienterede stemmer, hvor man gerne vil gøre antallet af muslimer til selve forklaringen på det portugisiske valgresultat. Det er selvfølgelig en pointe, at det udvandring og ikke indvandring, der har været det største problem for Portugal, hvilket betyder, at de i vidt omfang har været skånet for højrepopulister.

For Portugal vedkommende har den økonomiske under-udvikling haft enorm betydning.

Det er bare den økonomiske udvikling og ikke udlændingepolitikken, der er den determinerende faktor – også for udlændingepolitikken.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor politiske partier og debattører læser deres egen forkærlighed og egen lille Hassan ind i den politiske udvikling. Det er sikkert også den sjoveste udlægning. Ofte er den bare den kedelig og nuancerede udlægning, som er den mest præcise. Og for Portugal vedkommende har den økonomiske under-udvikling haft enorm betydning.

Derfor er konklusionen også, at de simple løsninger ofte forbliver for simple!