Pios lederskribent skøjter lidt for let hen over den helt særlige, langvarige og voldsomme smædekampagne der har været ført mod Jeremy Corbyn.
Den næsten altdominerende højreorienterede, borgerlige og socialliberale engelske presse har i fire år spredt uhyre mængder af hadsk og usaglig personrettet propaganda mod Corbyn, i et omfang og af en karakter som næppe tidligere er set rettet mod en Labour-leder. Og i centrum for denne propaganda stod i stigende grad de ødelæggende og uhæmmede beskyldninger om antisemitisme, et af gode grunde skrækkeligt og ubærligt prædikat at få klæbet på sig.
Ethvert tilfælde af reel antisemisme skal trækkes frem, fordømmes, bekæmpes. Og sådanne tilfælde, og i et foruroligende og stigende omfang, findes som bekendt i Europa og verden. Men hvis man har fulgt lidt med i den engelske presse og diskussion omkring Labour burde man vide, at der her er sket en farlig og intimiderende glidning, hvor det antisemitiske kort nu og i stærkt stigende grad trækkes mod anstændige politikere og diskussionsdeltagere, der som Corbyn er klart og velbegrundet kritisk overfor bestemte israelske regeringshandlinger og klart og velbegrundet er kritisk overfor israelsk chauvinistisk nationalisme og denne nationalismes konsekvenser. Propagandaen er effektiv, dels ødelægges den aktuelle venstreorienterede Labour-leder, og dels gøres det svært, ubehageligt og politisk farligt at kritisere Israel generelt. Hvem har lyst til at udsætte sig for beskyldninger om antisemitisme, uanset hvor uretfærdig og usaglig beskyldningen så er? Skaden er sket – for ”der går vel ingen røg uden ild”!

At smædekampagnen reelt sætter lighedstegn mellem antisemitisme og Israel-kritik siges naturligvis ikke med rene ord, som regel. Men det sker at det ikke skjules, at kampagnen mod ”antisemitten” Corbyn ikke alene har til formål at svække det nuværende Labour, men i høj grad også har til formål at støtte Israel og gøre det risikofyldt og ubehageligt at kritisere denne statsmagts politik og handlinger.
William Shawcross, kommentator og tidligere formand for den engelske Charity Commision, advarede fx dagen før det engelske valg mod at stemme på Corbyn, fordi denne socialistiske ekstremist var inspireret af ”dødskults-filosofien marxisme”, og ønskede at ødelægge ”den britiske stats fundamenter, institutioner og kerneværdier”, samt ”ødelægge dette lands basale frihedsrettigheder”. Men hvad Shawcross samtidig stærkt fremhævede, var den britiske overrabiner Ephraim Mirvis advarsel mod at stemme på Corbyn på grund af ”Corbyns – for at udtrykke det høfligt – tolerance overfor antisemitisme”. Og Shawcross gik videre og afslørede hvad det hele ikke mindst drejede sig om. Han erklærede nemlig, at en god måde at vurdere begivenhederne på, var ved altid at spørge: ”Er det godt eller dårligt for Israel! Og som regel viser det sig, at hvad der er dårligt for Israel, er dårligt for Vesten generelt.”
https://www.thejc.com/comment/comment/prime-minister-corbyn-would-be-bad...

Denne falske sætten lighedstegn mellem Israel-kritik og antisemitisme ser vi mange steder i dag. Fx også i USA, hvor Trump netop har underskrevet en ”executive order”, der bl.a. åbner for sanktioner mod universiteter der ser igennem fingre med diskrimination mod jødiske studenter. Dette ser jo godt og helt rigtigt ud, men den præsidentielle ordre og Trumps medfølgende bemærkninger peger i retning af, at det hele måske nok så meget drejer sig om at forhindre kritik af Israel og besværliggøre støtte til palæstinenserne. Således skriver Wall Street Journal, at ordren er beregnet til at modarbejde den såkaldte Boycott, Divestment and Sanctions Movement (BDS). BDS er en international økonomisk boykotkampagne, hvis grundlæggende formål er at få Israel til at opgive besættelsen af arabisk-palæstinensisk land, at nedrive Muren på Vestbredden, at give Israels arabisk-pælæstinensiske indbyggere fulde rettigheder og ligestilling, samt at fremme de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem i henhold til FNs resolutioner. Som Wall Street Journal konstaterer: Trump-administrationen og mange andre har længe argumenteret for at denne Israel-kritiske boycotkampagne simpelthen er en form for – antisemitisme.
https://www.wsj.com/articles/trump-to-sign-executive-order-targeting-ant...

Men har Jens Jonatan Steen anbefalet Corbyn, at han ubetinget skille have respekteret folkeafstemningen og støttet Brexit. Og har Labour ikke fået procentvis flere stemmer end hans danske parti? Har redaktøren også anbefalet sit parti, at Danmark melder sig ud af EU?