To fangede min interesse, fordi de sjovt nok har det samme tema på programmet: Hunde.

Det er historien om Bauchan og Flush, om forfatterne Thomas Mann, Mary Midford og Elizabeth Barrett Browning. Og ikke mindst forfatteren Virginia Woolf.

Kort sagt, så er der tale om to meget forskellige bøger, og om fire forfattere.

Thomas Manns ‘Herre og hund. En idyl’, som han udgav i 1945, og som nu er kommet på dansk, er en beskrivelse af ham selv som hundeejer.

Mann-familien faldt for gadekrydset, en hønsehund, som de gav navnet Bauchan. Det interessante er, at bogen vil give en hundeejer så mange genkendelige indtryk, fordi Mann på så glimrende vis formår at beskrive nogle ret så præcise oplevelser med den firbenede ven og livsledsager.

Der findes (mindst) to slags hundeejere: der er dem, der kan fortælle, at da de ankom til dyreinternatet, var det slet ikke dem selv, der valgte deres fremtidige kæledyr, men derimod hunden selv.

Disse hundeejere går ikke op i racer og den slags, men har i stedet tendens til at dyrke det særegne, personligheden og det skæve, det forkerte.

Thomas Mann hører til denne kategori, og disse hundeejertyper vil kunne nikke genkendende til hans beskrivelse af den underkuede og sølle udseende hønsehund, der gemmer sig under et bord, hvor den skyer fremmede mennesker.

Det er denne nuttede appel, som Thomas Mann falder for.

Begge bøger tematiserer forholdet mellem herre/frøken og hund

Den anden type hundeelskere er dem, der dyrker stamtræet og arterne. De vælger deres hunde ud fra disse aristokratiske karakteristika.

Det er sådan at de britiske, victorianske forfattere, Mary Midford og Elizabeth Barrett Browning, udvalgte deres hunde, og som Virginia Woolf altså skrev om i 1933 i bogen ‘Flush. En biografi’.

Forskellige og ligheder

Men så hører forskellene også op. Selvom de to bøger er radikalt forskellige, så er der også mange, iøjnefaldende ligheder.

Begge bøger tematiserer forholdet mellem herre/frøken og hund, dvs. den forbindelse, der knyttes. Og begge bøger handler om, hvorledes hunden opfatter verden, og hvordan den knytter sig.

Hvor Thomas Mann skriver meget nøgternt, men også ekstremt smukt, går Virginia Woolf amok i det, som man kalder for antropomorfisme, dvs. at hun på vegne af hunden Flush opfatter verden som var den et menneske.

Det er kærlighed, naturligvis, men også morskab, identifikation og værdier

Men kun i passager, for meget af bogen handler også om hundens livsverden, dens oplevelse og navigation gennem lugtesansen, dens arvelige træk og behov.

Thomas Mann underholder sig med en tilværelse sammen med hunden, der knytter sig ekstremt til ham, og hans beskrivelser af dens trofasthed, dens natur og de mange forhold, som Thomas Mann ikke forstår, er både underholdende, inspirerende og genkendelige.

Det er kærlighed, naturligvis, men også morskab, identifikation og værdier. For Mann er gadekrydset, der lever i sin egen livsverden, der består af jagt og alliancen med sin herre, lige dele dum og elskværdig, mandig og stolt.

Pirrende læsning

Manns bog er på mange måder stilfærdig, fordi han hylder sin tilbagetrukne tilværelse i landlige omgivelser, hvor han sammen med hunden kan opleve den lokale natur.

Det er vederkvægende og især pirrende læsning for den, der er nået en moden alder, og som foretrækker denne mere rolige kontakt med dyret og med naturen.

Virginia Woolfs bog er derimod stor, stor satire. Hun har valgt at skrive om den aristokratiske cocker spaniel, Flush, der blev opdrættet og opdraget af Mary Midford, og siden solgt til Elizabeth Barrett Browning.

Ud af det opstår der så bogen ’Flush’, der er poetisk, som om det var musik, og fabulerende og eventyrlig, som var det en krønike

Via deres skriverier om hunden, beskriver Woolf deres liv i det aristokratiske England, og siden livet i Norditalien. Hunden bliver digterens spejl, og påtager sig samme træk. Det er satire på et højt plan.

Man kan sige, at hun blander den rytmisk suveræne roman, ’The Waves’, som er et af hendes absolutte, prosapoetiske mesterværker, sammen med romanen ’Orlando’, hvor hun over et ekstremt langt tidsstræk fremskriver et vældigt eventyr.

Ud af det opstår der så bogen ’Flush’, der er poetisk, som om det var musik, og fabulerende og eventyrlig, som var det en krønike.

Frigørelse

Som sagt, så udnytter Virginia Woolf hunden Flush til at beskrive den victorianske tilværelse fra en anden vinkel, der både kan eksponere dette livs bobleagtige beskyttelsesdragt, der skærmer mod tidens armod, og samtidig gøre tykt grin med den nærmest selvpiskende låsthed, som disse aristokratiske mennesker går til livet med.

’Flush’ er også en frigørelseshistorie, der handler om Elizabeths flugt fra det dogmatiske hjem, ved at gifte sig med forfatteren Robert Browning og stikke af til Italien.

Og hunden følger jo med, og bliver derfor også frigjort. Det fine ved denne måde at fremskrive Elizabeths biografiske historie på, via hunden, er det humoristiske i at dens ærekærhed og tilknytning til dens ejer, på så mange måder illustrerer de mange misforståelser, der kan opstå i kærlighedsforhold.

De er også begge i den mere lette ende af skalaen

De to bøger er meget forskellige, selvom de begge handler om hunde. Men de har begge nogle interessante beskrivelser af hundens anderledes måde at tilgå og forstå verden på.

At de begge beskriver hvorledes en hund skal revses ind imellem, uden at det er et problem, må nok tilskrives tiden.

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvor meget vægt de lægger på forholdet herre-hund, som noget af det, der er vægtigt, mens de fleste hundeejere i dag nok mere forsøger at forstå deres forhold til kæledyret på et mere jævnbyrdigt plan.

De er begge gode

Som litteraturelsker har jeg svært ved at vurdere, hvilken af bøgerne der er bedst, for de er begge gode, sjove og underholdende på hver deres måde.

De er også begge i den mere lette ende af skalaen, selvom en analytiker nok kan finde sprækker og tematikker hos især Virginia Woolf, der kan fortolke bogen som noget mere end sjov og ballade.

Alle hundeejere og hundeelskere vil som sagt kunne nikke genkendende til uendelig meget af det, de begge skriver om

Eller fortolke Manns kærlighed til gadekrydset ud fra samtiden, efter Nazitysklands fald.

Men det er faktisk hverdagens, kærlighedens og livets skønhed, der er tematikken for begge bøger, og alle hundeejere og hundeelskere vil som sagt kunne nikke genkendende til uendelig meget af det, de begge skriver om.

Det er, kort sagt, forrygende sommerferielæsning.

Virginia Woolf: 'Flush. En biografi'. Udkom første gang i 1933. Oversat af Mogens Boisen. Bearbejdet af Kirstine Ersbøll Meyhoff. Med et efterord af Elizabeth Friis. 141 sider. Forlaget A Mock Book, under kategorien GAIA, 2024.

Thomas Mann: 'Herre og Hund. En idyl'. Udkom første gang i 1945. Oversat til dansk af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. 148 sider. Forlaget Gyldendal, 2024.