Den stigende brug af supplerende lønforsikringer får tænketanken Cevea til at advare om, stigningen udgør en trussel mod dagpengesystemet. I undersøgelsen "Ulige adgang til lønforsikringer" konkluderer Cevea nemlig, at ikke bare efterlades store faggrupper reelt uden mulighed for at tegne en lønforsikring og også en forsikring, der giver ret til et ekstra beløb ud over dagpengene, hvis de bliver arbejdsløs. Dette er faktisk det mindste af problemerne.

Der er et stort problem og et megastort problem

 

”Der er to problemer med lønforsikringer,” siger analysechef i Cevea Asbjørn Sonne Nørgaard til Netavisen Pio. ”Der er et stort problem og et megastort problem."

Det store, men altså det mindste af de to problemer, er de supplerende lønforsikringer, som kommer oven på a-kasserne. Det er de forsikringer, som har oplevet en stor vækst i de senere år, fordi dagpenge under ledighed siden 1990’erne gradvist er blevet udhulet og kompensationsgraden er faldet.

Som en reaktion herpå er antallet af lønforsikringer steget fra 87.000 i 2010 til over 333.000 i 2019. En stigning som især skyldes, at flere fagforeninger og a-kasser har tegnet kollektive obligatoriske lønforsikringer på vegne af deres medlemmer.

Forskellige grupper og priser

Undersøgelsen afslører imidlertid, at forskellige faggrupper har ulige adgang til en supplerende lønforsikring, både hvad angår pris og vilkår. Grupper med en høj ledighedsrisiko betaler mere - og får mindre! - end dem med en lavere risiko for ledighed.

Samtidig er de kollektive ordninger markant billigere og har mere fordelagtige forsikringsbetingelser end de individuelle lønforsikringer, der kan tegnes af enkeltpersoner. Især fordi de kollektive ordninger bygger på en afgrænset gruppe med en kendt ledighedsrisiko, og fordi de som udgangspunkt bygger på lige adgang blandt alle medlemmer af a-kassen/fagforbundet, som har tegnet forsikringen.

Prisvariationen på tværs af kollektive og individuelle ordninger er stor. Den dyreste er individuel (Krifa) og koster godt 10 gange så meget som den billigste ordning, der er kollektiv (HK Kommunal). De billigste forsikringer tegnes desuden typisk på de bedste vilkår.

Svækker politisk pres

Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard fører udviklingen dog ikke kun til et a-kassesystem, hvor de i forsikringsmæssig forstand gode liv, og altså dem med høj løn og lav risiko for at blive ledig, rimelig billigt kan tegne en supplerende lønforsikring.

Analysechefen henviser til, at i takt med at flere og flere tegner en lønforsikring, så vil det politiske pres omvendt mindskes for at finde en politisk løsning på den lave kompensationsgrad i dagpengesystemet.

I 1980 udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I dag dækker dagpengene kun 47 procent af en gennemsnitsløn. Og fortsætter udviklingen, vil dagpengene i 2025 kun udgøre 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien.

Det kunne De Radikale godt mene på en dårlig dag!

”Hvis 700, 800 eller 900.000 først har fået supplerende lønforsikringer, så kan man spørge: Okay, er problemet så ikke løst,” spørger Asbjørn Sonne Nørgaard og fortsætter:

”Det kunne De Radikale godt mene på en dårlig dag!”

Det megastore problem

Foreløbig bygger de supplerende lønforsikringer ovenpå a-kasserne, så folk stadig forsikrer sig mod arbejdsløshed.

Så ryger den solidariske forsikring, som ligger i a-kassesystemet

 

”Men det megastore problem vil vi få, hvis den slags lønrforsikringer uden om a-kassen, som blandt andre Ase tilbyder, for alvor vinder frem,” siger analysechefen. Asbjørn Sonne Nørgaard fortsætter:

”Så er det ikke alene et spørgsmål om, at nogle får noget, som er bedre. Så er det et spørgsmål om, at nogle fravælger a-kassen fra. Og så ryger den solidariske forsikring, som ligger i a-kassesystemet. Det bygger på, at både gode og dårlige liv betaler det samme i forsikringsbidrag, og på den måde bidrager de gode til at holde hånden under de dårlige. Så det største problem er, hvis folk med en lav risiko for at blive ledige forlader a-kasserne og tegner en individuel lønforsikring uden om a-kassen."

Kigge i vejviseren

Fagforeninger som HK fremhæver ellers, at de netop kan tilbyde deres medlemmer kollektive og derfor billige lønforsikringer.

Det er bare ikke alle, som har den mulighed

 

”Jeg vil nok også gøre det samme som Simon Tøgern (formand for HK Privat, red.), for han siger jo, at fagforeningerne kan kigge i vejviseren efter en politisk løsning og derfor er de nødt til at varetage medlemmernes interesser,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard. Analysechefen fortsætter:

”Så når Simon Tøgern kan få en billig kollektiv lønforsikring for sine medlemmer, så er han nødt til at gøre det, fordi de hverken kan leve eller dø af dagpengene. Så givet at verden er, som den er, så er HK’s kollektive ordninger for HK Stat, HK Kommunal og HK Privat det bedste, som man kan gøre. I en verden som er gået af lave, er HK’s løsning det bedste, man kan gøre, men det er bare ikke alle, som har den mulighed. HK’ere er ansat som funktionærer og ikke nær så udsat for at blive arbejdsløse som andre grupper."

Netop Simon Tøgern har da også afvist, at HK Privats lønforsikring truer ”det universelle velfærdssystem” med henvisning til, at der ikke er udsigt til højere dagpenge.

Usolidarisk

Alligevel er analysechefen ikke bange for at tage ordet ”usolidarisk” i munden.

Det er præcis den virkelighed, jeg gerne vil ændre

 

”Det er det på sin vis,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard. Nok er det solidarisk overfor HK’s egne medlemmer, men det er ikke solidarisk overfor alle de andre.

"Derfor er det også et brud med det, som vi ellers har pralet af siden 1967, hvor vi lavede den nuværende finansieringsform," siger Asbjørn Sonne Nørgaard. Analysechefen fortsætter:

"I forhold til at finde en fælles løsning, så er det ikke nogen løsning. Men hvis du skal vælge mellem at skulle tegne en kollektiv lønforsikring i HK eller en individuel i Krifa, så ved jeg sgu’ godt, hvad jeg ville vælge. Hvis jeg altså kunne det. Det, HK siger, er, at de er nødt til at forhold sig til virkeligheden. Det har jeg forståelse for, men det er præcis den virkelighed, jeg gerne vil ændre.”