Den fineste britiske filmprisuddeling, BAFTA, løb af stablen søndag aften. Og igen i år er det film, der handler om krig, der er løbet med de mest prestigefyldte priser.

Sidste år var det den tyske filmatisering af Erich Maria Remarques roman, ’Intet nyt fra Vestfronten’, der vandt både prisen som årets bedste film, prisen for bedste instruktør samt priserne for bedste lyd og manuskript.

Filmen, der er på tysk, vandt også som den bedste, ikke-engelsksprogede film.  

Sidste års vinder i kategorien dokumentarfilm var graverjournalisten Eliot Higgens film, ’Navalny’, hvor han angiveligt afslørede, hvem der stod bag mordforsøget på den russiske oppositionspolitiker.

Eliot Higgens er også manden, der etablerede journalistbureauet Bellincat, der har stået bag mange flere afsløringer af Ruslands forbrydelser. Du kan se dokumentarfilmen, ’Navalny’, på DR.

Film om krig

Som sagt er det igen i år er film om krig, der løber med de mest betydelige priser. Christopher Nolans film, ’Oppenheimer’, blev kåret som den bedste film.

Den handler om ”atombombens fader”, og Nolan selv fik prisen som bedste instruktør, Cillian Murphy fik prisen for bedste hovedrolle og Robert Downey Jr. fik prisen som bedste mandlige birolle.

’Oppenheimer’ blev desuden kåret til bedste kinematografiske udførelse, bedste klipning og bedste musik.

Det er en rystende dokumentar, hvor man bliver vidne til den ukrainske befolknings armod

Men ’Oppenheimer’ måtte dele æren med Jonathan Glazers ’The Zone of Interest’, der vandt prisen som bedste britiske film, plus den bedste ikke-engelsksprogede film.

Glazers film handler om den øverste kommandant for koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz, Rudolf Höss, der levede lige op af lejren sammen med sin kone og børn.

Filmen fik først premiere i danske biografer i begyndelsen af i år, men fik til gengæld meget positive anmeldelser i alle de store medier.

’The Zone of Interest’ vandt også prisen for bedste lyd, hvor den blandt andet fik kamp til stregen af Nolans ’Oppenheimer’. Du kan læse min anmeldelse af filmen her.

Rystende

Prisen for årets bedste dokumentarfilm gik til Mstyslav Chernovs, Raney Aronson Raths og Michelle Mizners ’20 dage i Mariupol’, der handler om Ruslands invasion af Ukraine.

Det er en rystende dokumentar, hvor man bliver vidne til den ukrainske befolknings armod og deciderede nedslagtning. Du kan se dokumentarfilmen på DR.

Men også filmen Poor Things vandt en række priser. Blandt andet modtog Emma Stone prisen som årets bedste kvindelige skuespiller.

Om dette års uddelinger af Oscars kommer til at ligne BAFTA, er umuligt at spå om

Greta Gerwigs ’Barbie’ blev fuldkommen forbigået, hvilket også var tilfældet med Martin Scorseses ’Killers of The Flower Moon’ og animationsfilmen ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’, der ellers fik fremragende anmeldelser.

Men Hayao Miyazaki vandt prisen for bedste animationsfilm for ’Drengen og Hejren’. Det er mesterens første film i ti år, og han er 83 år, så mange mener, at det formodentlig er hans sidste.

Det er både en særdeles fornem og fortjent afslutning på hans altoverskyggende succes hos Studio Ghibli.

Foruroligende tider

Om dette års uddelinger af Oscars kommer til at ligne BAFTA, er umuligt at spå om. ’Barbie’ står i hvert fald stærkere i den amerikanske prisuddeling og ’The Zone of Interest’ svagere.

Det er interessant, at to tysksprogede film om krig har kunnet vinde så fornemme priser to år i træk, og det er tankevækkende, at både Første og Anden Verdenskrig sådan bliver reaktualiseret på det store lærred.

Man kan - groft sagt - sige, at ’Oppenheimer’ handler om atombombens afgørende betydning for afslutningen på Anden Verdenskrig, og at ’The zone of Interest’ handler om antisemitisme.

Det er foruroligende tider, og det afspejles altså i tidens film

Truslen fra atomvåben og antisemitisme er begge blevet centrale igen.

Det angivelige mord på den russiske oppositionsleder Navalny, har igen sat dokumentarfilmen fra sidste år samt dette års vinder på dagsordenen, og dette års vinder i denne kategori er uomtvistelig af betydning for det, der sker i Ukraine.

Det er foruroligende tider, og det afspejles altså i tidens film.

Dobbelt tankevækkende

Men det handler også om, at film som ’Oppenheimer’ og ’The Zone of Interest’ er eksempler på krigsfilm, der ikke minder om andre i denne kategori.

Fælles for dem begge er, at man slet ikke ser det brutale, mordene og ofrene, men at der i stedet fokuseres på bagmændene og deres nærmest ‘almindelige’ liv.

Det vidner om, at dette perspektiv er mindst lige så uhyggeligt, og måske dobbelt tankevækkende, end at se det bestialske iscenesat på film.