For få år tilbage solgte den danske stat 22 procent af Post Danmark til kapitalfonden CVC Capital på yderst favorable vilkår. Salget blev ingen større succes. Tværtimod. Den eneste vinder blev CVC Capital, der trak værdier ud af virksomheden og herefter "indløste" sine aktier med stor fortjeneste.

Jeg har derfor stor forståelse for DONG-medarbejdernes utryghed over, at staten har tænkt sig at sælge små 20 procent af deres arbejdsplads til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Post Danmark har gennemgået store forandringer gennem de sidste ti-femten år. Fra at være en statslig virksomhed, der sørgede for, at moster Anna i Lemvig kunne sende et julekort til sin nevø, så er virksomheden blevet til et selskab, der omdeler meget andet.

I perioden 2001-2005 blev Post Danmark omdannet fra ”halvoffentlig virksomhed” med brevmonopol til aktieselskab, der skulle begå sig på markedet. I 2005 frasolgte staten derfor 25 procent af virksomheden, hvoraf størstedelen blev solgt til kapitalfonden CVC Capital Partners.

I tiden efter salget ændrede ledelsens fokus sig, og kravene til de ansatte blev sat i vejret. Hvor kulturen i Post Danmark havde været, at vi sikrer et samfundsgode ved, at ”posten altid kommer ud”, så ændrede dette sig til et mere ensidigt fokus på bundlinjen. Virksomheden gik fra at være en arbejdsplads, hvor der er plads til alle, til en virksomhed præget af utryghed og et evig pres på de ansatte.

Set i dagens lys kan det være svært at forestille sig, hvordan virksomheden havde set ud, hvis køberen af Post Danmark havde været en anden. Den teknologiske udvikling og det deraf faldende antal breve havde skabt store ændringer, uanset hvilke ejere vi havde fået. Men forandringerne og mulighederne for at kunne omstille sig til nye arbejdsopgaver havde måske været en anden - og glæden ved ens arbejde måske større.

Det var klart, at CVC Capitals interesser lå inden for en fem-årig periode. De indførte en kultur, hvor virksomhedens lyst til at skue ud i fremtiden blev reduceret til kortsigtede investeringer. Og erfaringerne fra tidligere frasalg af statslige virksomheder til kapitalfonde kunne med fordel indgå i fornyede drøftelser om et salg af DONG.

Salgene af TDC og Københavns Lufthavne vidner om, at kapitalfondenes interesser ofte er kortsigtede med henblik på hurtigt profit. For eksempel har kapitalfondene bag Københavns Lufthavne lavet skattefiflerier i milliardklassen og fondene, der købte TDC, har trukket store værdier ud af virksomheden. Alt imens udviklingen er gået i stå.

De ansatte i TDC har gennem en årrække kæmpet med stadigt mere meningsløse krav fra ledelsens side. Fyringsrunder og fratagelse af personalegoder var en direkte følge af statens frasalg af virksomheden.

Tillidsrepræsentanter ansat i DONG frygter for fremtiden – og med god grund. Virksomhedens DNA kan ved et salg til en kapitalfond, hvis formål er kortsigtet, meget vel blive ændret. Udvikling af virksomheden og sikring af de ansattes kompetencer kan ændres til et ensidigt pres på forringelser af de ansattes rettigheder og goder.

Erfaringerne fra salgene af tidligere statsejede virksomheder viser med al tydelighed, at et salg af DONG ikke vil gavne de ansatte.

Staten kunne derfor med fordel stille krav om, at de ansatte i DONG sikres samme rettigheder og goder, som de besidder i dag. Medarbejdernes frygt vil dermed blive lindret og deres lyst til aktivt at tage del i virksomheden styrket. Til gavn for DONG og til gavn for den danske befolkning.

Morten Søndergaard (f. 1975) er fællestillidsmand for 3F'erne på Københavns Postcenter.