Annonce

SF-ordfører: “Børnene skal have madpakker med, ikke panodiler”

SF foreslår håndsrækning på to milliarder kroner til pressede børnefamilier, så de kan passe syge børn til de er helt raske
Foto: William Vest-Lillesøe
Jacob Mark, folketingsmedlem for SF
“Børnene skal have madpakker med, ikke panodiler” lyder det fra SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, i forbindelse med et nyt familiepolitisk udspil for at sikre forældre flere barns sygedage.

Mange har ikke mulighed for at passe deres syge børn til de faktisk er raske. Det afhænger nemlig af en arbejdsplads’ overenskomst, hvor mange barns sygedage man har ret til.

SF ønsker ifølge udspillet: “at staten træder et skridt frem og giver arbejdsmarkedets parter muligheder for at skabe bedre vilkår for børnefamilierne, når børnene bliver syge".

For de fleste er det en eller to, og det synes Jacob Mark er for lidt. SF har derfor fremsat et forslag, der øremærker to milliarder kroner til at sikre forældrene ret til op til fem barns sygedage.

SF ønsker ifølge udspillet: “at staten træder et skridt frem og giver arbejdsmarkedets parter muligheder for at skabe bedre vilkår for børnefamilierne, når børnene bliver syge".

Smitten, der spreder sig, er dyr. Desuden giver syge børn dårlig nattesøvn til forældrene, der derfor yder en dårligere arbejdsindsats.

Af de to milliarder kroner skal 1,5 milliarder kroner gå til en grundydelse, lignende en dagpengesats, mens den resterende halve milliard skal bruges på incitamenter til arbejdsmarkedets parter.

Den mere præcise model skal fastlægges i trepartsforhandlinger regeringen og arbejdsmarkedets parter imellem, skriver SF.

Smittekæder er dyre

Børne- og undervisningsordførerens argumenter for at give forældrene bedre muligheder for at blive hjemme med syge børn er, at syge børn der bliver sendt afsted i børnehave eller skole risikerer at smitte andre børn, hvis forældre så også skal blive hjemme.

Smitten, der spreder sig, er dyr. Desuden giver syge børn dårlig nattesøvn til forældrene, der derfor yder en dårligere arbejdsindsats.

Jacob Mark peger også på, at forældre både i Sverige og Norge har langt bedre vilkår for at passe deres syge børn end vi har i Danmark.

Hvor skal pengene komme fra?

Til TV2 siger børne- og undervisningsordføreren, at han ikke mener, at to milliarder kroner til flere barns sygedage er en dyr løsning.

Det er uklart, hvor SF vil tage pengene fra, da de igen og igen henviser til råderummet uden at have fremlagt en samlet økonomisk plan

Tværtimod er de smittekæder, der skabes, når syge børn sendes i skole eller institution, så dyre, at der er penge at spare.  

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, er lunken i sin modtagelse og siger til TV2, at:

“Det er uklart, hvor SF vil tage pengene fra, da de igen og igen henviser til råderummet uden at have fremlagt en samlet økonomisk plan. Men generelt vil jeg opfordre til, at man tager den slags ønsker med til finanslovsforhandlingerne.”

Hvem skal passe på de syge børn?

At syge børn bliver sendt i institutioner er et problem som blandt andet en Megafonmåling lavet for TV2 sidste år bekræfter.

Målingen viste også, at 21 procent inden for det seneste år havde givet deres børn panodiler inden aflevering

Her svarede 71 procent af de adspurgte institutionsforældre, at de mindst en gang havde afleveret et sygt barn i løbet af det seneste år.

Målingen viste også, at 21 procent inden for det seneste år havde givet deres børn panodiler inden aflevering.

At forældrene afleverer børn, de godt ved burde passes hjemme, forklares blandt andet med pres fra arbejdsgiveren og en frygt for at blive fyret, fordi de ikke har ret til flere sygedage.

Også Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) efterspørger bedre vilkår for forældre med syge børn.

En undersøgelse lavet af BUPL selv sidste år, viste at 68 procent af de deltagende arbejdsmiljørepræsentanter havde oplevet i høj eller nogen grad at syge børn blev sendt i institution i den aktuelle måned.

 

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad er der i vejen med Panodiler? de fylder ikke så meget i madkassen.

Den rigtige løsning er at afskaffe alle søn og helligdage, samt indføre en 3 dages arbejdsuge for voksne således at forældre på skift kan være sammen med deres egne børn, både når de er syge og raske, det vil give lokalt fællesskab og dermed mindre smittespredning.
Mennesker har lyst til at være sammen med deres egne børn, lysten til at få børn, er mindre hvis de bare er et transportproblem frem og tilbage til børneinstitutionen og dødtrætte når de er hjemme.
Ved den samme daglige arbejdstid og den samme længde ferie, bliver den årlige arbejdstid lidt kortere.
Men der vil ikke være brug for så mange pædagoger, pladsen vil næste blive fordoblet i trafikken, de lange køer vil forsvinde, arbejdslokaler vil pludseligt blive dobbelt så store osv.
Maskiner og udstyr som før stod uberørt hen, 2 dage om ugen vil nu kunne udnyttes på alle ugens dage, det vil give mindre spild og hurtigere udført arbejde.
Så alt i alt vil en 3 dages arbejdsuge give os alle en bedre national økonomi, mere ligestilling i hjemmene, bedre ægteskaber og gladere børn, med lokale legekammerater.

Jørgen Fabrin, dit forslag med afskaffelse af helligdage/weekender og indførelse af 3 dages arbejde og 3 dage fri har du fremført tidliger, men det er ren utopi og ikke gennemførligt. Du skriver at nu hvor maskiner og udstyr står uberørt i 2 dage, vil det nu kunne udnyttes i alle dage, men af hvem? Det du foreslår betyder jo at medarbejderne holder fri 3 dage på skift, d.v.s. at halvparten af medarbejderne holder fri når den anden halvpart er på arbejde eller hvad? Det vil så betyde at halvparten af maskinerne ikke er i brug eller hvordan skal dit forslag ellers forstås. Det bliver også svært at lave arbejdsplaner, der skal koordineres med andre firmaer og offentlige institutioner som kan have forskudt arbejdstid på andre dage.
Dit forslag er ren utopi, man skal vist havde røget "sjov tobak" for at kunne se noget fornuftigt i forslaget.
Når du skrive at det giver bedre ægteskaber, er det så fordi dit forslag vil medføre at forældrene aldrig er hjemme samtidigt, kun når de skal spise og sove? de arbejder jo forskudt.

Er der egentlig forældre der i dag selv smører madpakker til børn i daginstitutionerne ? Jeg har den opfattelse at der er en kommunal madordning i landets daginstitutioner - men jeg kan da tage fejl .