Det fremgår - noget overraskende - af programmet for stormødet om ældres velfærd, at kendis-kokken, restauratør og komponisten James Price skal levere underholdningen.
James Price og hans bror, Adam Price, er medejere af de tre Brdr. Price-restauranter (Tivoli, Rosenborggade i København og Herning), som siden 1. marts 2023 har ligget i konflikt med fagforbundet 3F.
Konflikten skyldes, at Brdr. Price-restauranterne - sammen med Dragsholm Slot og A Hereford Beefstouw-kæden - opsagde overenskomsten med Horesta Arbejdsgiver og fagforbundet 3F med virkning fra 1. marts sidste år.
Europa-Parlamentets informationskontor i Danmark planlagde i november at afholde en nytårskur med deltagelse af danske medlemmer af Europa-Parlamentet og journalister på en Brdr. Price-restaurant i København.
Men informationskontoret så sig nødsaget til at flytte arrangementet - og aflyse hos Brdr. Price på grund af protester fra socialdemokratiske -, SF - og Enhedsliste-medlemmer af Europa-Parlamentet.
De røde politikere ønskede ikke at deltage i et arrangement hos Brdr. Price - henset restaurantkædens manglende overenskomst.
Nej, selvfølgelig skal vi ikke spise frokost på en restaurant i konflikt
“Nej, selvfølgelig skal vi ikke spise frokost på en restaurant i konflikt. Og jo, man kan faktisk nemt undersøge, om en restaurant har overenskomst, inden man går ud og spiser, på http://Okforhold.dk. Alt andet er uspiseligt,” skrev socialdemokraten Marianne Vind blandt andet på det sociale medie X.
Price-brødrene var i månederne op til jul på Danmarks-turne med showet ‘Brdr. Price (i) live’.
3F varmede op til hvert show med en for-demonstration, hvor man gjorde forbipasserende opmærksom på, at James og Adam Price er medejere af tre Brdr. Price-restauranter, som ligger i konflikt med 3F.
Roadshowet startede 7. november på Vejle Musikteater. Op til showstart var 3F på gaden med de røde faner:
Men smør baronerne “Brdr. Price” vil ikke give deres medarbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår
“Den dag kommer ”Smør baronerne” Brdr. Price forbi Vejle Musikteater, hvor de starter deres Danmarksturné ”Rigeligt Smør”. Men smør baronerne “Brdr. Price” vil ikke give deres medarbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår,” lød det på 3F Vejles Facebook-profil i dagene op til for-demonstrationen.
3F var også med, da Brdr. Price optrådte i Aalborg, Roskilde, København, Odense, Herning og Århus.
Tirsdag indkalder SVM-regeringen så til stormøde om ældres velfærd.
James Price står - sammen med Lisbet Dahl - som nævnt for underholdningen. De to afslutter således stormødet kl. 15.35. Det sker under betegnelsen “Humørbomben”.
3F's formand, Henning Overgaard, siger i en kommentar til Netavisen Pio, at han er glad for, at James Price trods alt ikke leverer maden til stormødet:
”Vi er glade for, at han ikke er der for at lave mad, og hvis han var der for at lave mad, ville vi også have en klar holdning til det.”
Netavisen Pio har bedt statsminister Mette Frederiksen (S) kommentere sagen, men Statsministeriet har ikke meldt tilbage inden for den fastsatte svarfrist.
Opdateret kl. 13.43 med kommentar fra 3F's formand, Henning Overgaard - opdateret kl. 16.25 med oplysningen om manglende tilbagemelding fra Statsministeriet inden for fastsat tidsfrist
Kommentarer
Et helt unødvendigt selvmål for S. Og hvorfor? Fordi de står sammen med to liberale partier.
Det siger noget om, hvad SVM egentlig er for et besynderligt sammenrend.
Lad nu den stakkels Adam Price i fred. Han er gået i en honningfælde, som det ikke er let at slippe ud af.
Brdr. Price driver en forretning ,for at tjene penge-, nøjagtig ligesom så mange andre erhvervsdrivende gør, her at man lige går på kanten og gerne har uorganiseret (billig) arbejdskraft. Det er en god og sund Venstre holdning.
Kigger man rundt i landbrug ol. vil det være en spejling mange steder, af ovenstående.
At DR så iscenesætter og sender, igen og igen Brdr Price programmer og, måske lidt overfortolket, giver fingeren til overenskomster ol, det burde der graves i med hvem, hvorfor osv., men for Pricerne et guldæg fra himmelen ( DR er jo større end Gud, så derfor.)
Hadet mod Price er ved at ligne at man går efter manden og ikke bolden, at James Price og Lisbeth Dahl underholder har vel ikke så frygtelig meget med den verserende polemik at gøre. I mit lokale supermarked har de også "Best Price" produkter, men dem køber jeg da gladeligt.
Den regering vi har nu er et resultat af hvordan vælgerne har stemt. Det er tilsyneladende et problem for mange, at de ikke lige kan få "livret" på tallerkenen hver dag, men må nøjes med en vis procentdel.
Der er ikke mange lande hvor kagen bliver så ligelig fordelt, jeg mener det er et sjældent fænomen med der er nok der brokker sig alligevel.
Se ud i verden, udover lige i turistområderne, vi har det faktisk ikke så ringe herhjemme.
Der er ting nok der bør ændres men det kan være svært at klare det hele, i begge retninger, på kort tid.
Endnu , flere år efter, har ingen interesseret sig for den hemmeligholdte minister rejse , bestående af Hr. Pape, Fr. Støjberg og Fr. Mercado rejse og ministermøder i Den Dominikanske Republik( uden referater , dokumentation eller andet, så vidt vides) Var det stunt udført af 3 socialdemokratiske ministre så brød helvede løs.
Sådan - så ved vi nu, hvor Mette står!.
Skal vi til at kalde hende en "blå socialist", hvad det så måtte være for en besynderlig skabning.
ET SELVMÅL AF RANG!
Men måske en orden værd!
Det var vel ikke andet end vi kunne forvente når man gik i regering med Lars Lykke, så blev der ført borgerligt politik, men at Socialdemokratiet fører borgerlig politik styret af L.L.R. kan dog ikke få mig til at melde mig ud af partiet, men at Mette Frederiksen går ud i dagspressen for at melde ud at hun meget gerne vil have tildelt en medalje nu da hun er blevet royalist det er toppen.
Mette Frederiksens såkaldte Socialdemokrati er blåt helt ind i knoglemarven. Det afsløres jo gang på gang,bså der er ikke noget at overraskes over længere.
Jeg tænker Price skal lovprise yderligere udhuling of pensionerne, generelle nedskæringer, privatisering og egenbetaling.
Og således bliver ældreplejen sat fri.
Ih hvor bliver det sjovt!
Skal jeg så også droppe Tivolirevyen 2024 hvor James Price står for musikken ? Nej vel -det ville sgu da også være for tosset - Hold nu tingene adskilt - Som 3 F manden siger - han er bare glad for at Price ikke skal levere maden til arrangementet om de ældre-
Naturligvis!
Med “Rigeligt smør” er der jo ingen grund til at “spise brød til”!
Lurpakket smør er jo for længst skiftet ud med alverdens flydende smørtyper!
Brødflove bliver rigtige mænd med alderen. Måske især kokke!
Men at få brød på bordet, er en gammel arbejderklasse rettighed!
Giv os i dag vort daglige brød!
Det nordiske køkken i god gammeldags skikkelse!
Price: Dagens ret Humørbomben! Jeg har lavet romkugler med rigelig smørcreme, som blev rullet i det mere neutrale kokosmel! Rullet i rigelige mængder alt-for-farverigt-og-e-numre-proppet kagekrymmel, for det var lige, hvad jeg havde lyst til.
Lisbeth: Ih, hvor ser de skønne og festlige ud. De kunne også være lækre med et sprødt lag mørkschokolade omkring. Mums!
Price: Det er jeg helt sikker på, at du har ret i, Lisbeth! Sikke en luksusmundfuld ; men rigeligt med smør er det vigtigste! Det står i regeringsprogrammet! Rigeligt med smør!
Lisbeth: Humørbomber! Juhuuu hvor er de farverige og glade. Lige til at blive i godt humør af!
Price: Tak for i dag! Og husk at surdejsbrød kræver en hel dags arbejder!
Lisbeth: Godt vi gamle er mest til søde sager! Og sikke et overflødighedshorn regeringen præsenterede i dag!
Price: Kransekage har nu aldrig været min store livret! Marcipan, sukker og æggehvide. Nej, så hellere rigeligt med smør i humørbomber.
Lisbeth: Tak for i dag allesammen! "det er ikke ovre, førend den tykke dame har sunget"? Humørbomben!
Så synger hun teksten fra Cirkusrevuen om den lille tykke dame, alt imens Price spiser humørbomber med afbrydelser uden klaver.
Så må der laves en demo uden for så selv Mette forstå at det er en kæmpe fejl st bruge ham !!
Det viser tydeligt, hvilke værdier, der ligger bag ved SVM regeringen. De er alt andet end Socialdemokratiske, men nærmere tilhørende Venstre eller Liberal Alliance.
hvad laver den lille svindler ved pressemødet om ældre reformen er han ikke udenrigsminister men mænger sig alle steder så folk kan se det er ham som bestemmer. Alt det dårlige som forgår i skat syghus ældreplejen kan man takke den lille svindler og Anders fogh fra venstre i nullerne hvor blev de super sygehuse af det der forgår på syghusene er at folk dør.