TV 2’s modekommentatorer betonede optimismen og festhungeren i kjolevalget og de lave udskæringer blandt kvinderne til 93. udgave af The Academy Awards, som Oscar-showet egentlig hedder.

Det var som om også Hollywood-eliten har trængt til at komme ud af joggingbukserne i hjemmeisolationen og se glamourøse ud igen. Optakten foregik i udendørs arealer og kendisserne så fantastiske ud i udendørs omgivelser, der i nogen grad ledte tanken hen på foyeren i et spa-hotel.  

Men noget stivnede, da de egentlige festligheder begyndte. Banegården Union Station havde erstattet ikoniske Kodak Theatre og noget var gået tabt.

Ingen tør være vært på The Oscars længere.

Fornemmelsen af perlende champagne manglede i et show, der i lange stræk var berøvet humor, gnist og kemi. I stedet fik vi taler, taler, taler.

Det reducerede publikum og den café-agtige opstilling fik den centrale filmbegivenhed til at ligne The Golden Globes, lillebroren til The Oscars, men uden de rituelle tilsvininger fra komikeren Ricky Gervais.

Ingen tør være vært på The Oscars længere. Showet lider under det og er blevet en mærkelig stedmoderlig affære, hvor f.eks. fantastiske Laura Dern virker alt for overdrevet Hollywood-sødladen, når hun gennemgår feltet for Bedste Mandlige Skuespillere.

Danske triumfer

Laura Dern – iført Oscar-årets måske vildeste fjerkjole – fik også lov at udråbe Thomas Vinterberg som vinderen af Årets Internationale Film for ’Druk’, en tragikomisk skildring af den danske alkoholkultur.

Indrømmet: Jeg er altid blevet vældigt irriteret, når eksempelvis danske TV 2-værter overdriver den danske vinkel på en international filmfest som The Oscars. Ikke desto mindre sad jeg med hjertet oppe i halsen, da Thomas Vinterberg steg op på podiet og holdt sin rørende tale.

Det var smukt og lige som man havde håbet.

Ekstra grund til at vippe med klaphatten leverede filmklipperen Mikkel E.G. Nielsen, der har flikket dramaet ’Sound of Metal’ voldsomt effektivt sammen.

Den talentfulde filmklipper kan sandsynligvis fingerplukke sine næste mange film i samme grad som Thomas Vinterberg.

Tillykke til begge d’herrer, og et lige så dybfølt øv-og-kom-igen til Elvira Lind, der var nomineret for sin kortfilm ’The Letter Room’, med sin husbond Oscar Issac i hovedrollen. I år var en dansk vinkel faktisk på sin plads.

Flere farver på paletten

Oscar-showet havde muligvis sit første woke øjeblik tilbage i 1973.

Det var dengang, Marlon Brando sendte en sørgmodig apache-kvinde ved navn Sacheen Littlefeather ind for at afvise hans statuette for The Godfather grundet filmindustriens skildring af de oprindelige amerikanere.

Måske Brando nikker anerkendende fra det hinsides til Oscar-showet 50 år senere. Oscar-statuetten er i intrografikken malet over med spraglede farver og graffiti for at signalere diversitet og inklusion og en åbning ud mod andre kulturer end hvide mænd i stive smokinger.

Anthony Hopkins gad ikke møde op

Det nominerede felt er som aldrig før præget af en bredere palet: halvdelen af de vindende skuespillere havde en anden hudfarve end hvid.

En muslim, britiske Riz Ahmed fra ’Sound of Metal’, var muligvis aftenens hotteste herre. De tektoniske plader flytter sig under den 34 cm høje statuette.
Alligevel manglede der noget i 2021. Og det var ikke kun coronaens skyld.

Anthony Hopkins gad ikke møde op på trods af at der var en ny statuette til at have stående ved kaminen (han vandt for sin skildring af en demensramt mand i ’The Father’).

Det blev en maveplasker af en afslutning for den arme overrækker Joaquin Phoenix, der således stod tilbage den statuette i hånden, som han skulle have stukket i næven på den store brite.

Et affortryllet show

Og sådan virker det som om, magien siver væk fra showet, mens også seerne i stigende grad udebliver.

Mange taler lyder som ekkoer af fortiden uden særlig stor relevans for andre end de nærmeste medproducenter og familiemedlemmer. Samtidig indføres der snart nye inklusionskrav for at tækkes tidsånden.

Æraen for de store blockbusters er måske ikke slut, men de er ikke akademiets anliggende længere.

De gode grin, parodierne og glimtet fra Jack Nicholsons ulvesmil hører til i historiebøgerne.

Oscar er blevet mere for DR2-segmentet end TV 2-segmentet. Blockbusteren ’Tenet’ fik en enkelt Oscar for sine effekter og måtte ellers se sig forbigået.

’Nomadland’ vandt de centrale priser. Filmen om et kriseramt USA kan snart ses - på Disney + af alle steder. Var den kommet i biffen, var den blevet set af dem, der går i Grand Teatret i København og Øst for Paradis i Århus, ikke dem der går i Cinemaxx eller Palads.

Tiderne skifter, og det er spændende at overvære, men showet behøver humoren, glamouren og festligheden som tidligere værter som Billy Crystal, David Letterman og Whoopi Goldberg arbejde så hårdt for. Men de gode grin, parodierne og glimtet fra Jack Nicholsons ulvesmil hører til i historiebøgerne.

Paletten er udvidet, nu skal platformen gentænkes

Instruktør og producent Steven Soderbergh var medproducent på årets show.

Der var for lidt af den høje cigarføring, overlegenhed og coolness

Han havde samarbejdet med de samme videnskabsmænd, der var tilknyttet hans epidemi-thriller ’Contagion’, for at få de celebre fremmødte sikkert gennem aftenen.

Der var løbende tests, afstand og maskepligt, når kameraet ikke rullede. Men der var for lidt af den høje cigarføring, overlegenhed og coolness, der prægede kupfilmene ’Ocean’s Eleven’ og ’Ocean’s Twelve’, som Steven Soderbergh OGSÅ har signeret.

 

Det var den form for klassisk Hollywood-magi og Gucci-glamour, der engang gjorde, at man accepterede en mandag med søvnunderskud for at se et liveshow udspille sig 9.000 km fra København.

 

For at få begejstringen og humoren tilbage skal de finde en anden platform end den nuværende, der står og vipper gevaldigt.  

 

93. udgave af The Academy Awards fandt sted søndag nat og kan genses på TV2 Play