Ét er det fysiske overgreb, men følgerne herefter viser sig i mange tilfælde psykisk hos ofrene.

Og spørger du arbejdsgiverne, så beskriver arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv pligten til at forebygge og bearbejde dårligt psykisk arbejdsmiljø således:

”Du har som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at dine medarbejdere ikke bliver syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø.”

Men når undersøgelser viser, at hver femte elev inden for hotel- og restaurationsbranchen har oplevet sexchikane, så bliver jeg nødt til at konkludere, at arbejdsgiverne ganske enkelt ikke lever op til det ansvar, som det kræver at sikre, at de ansatte ikke blive syge.

Dansk Arbejdsgiverforening har anerkendt, at vi står med et markant problem med sexchikane, men når det kommer til løsninger, så er der bemærkelsesværdig stille fra deres kontorer i Vester Voldgade.

Sæt bødeniveuet op

Arbejdsgiverne har i forhold til det fysisk arbejdsmiljø en pligt til at instruerer deres ansatte i sikkerhed f.eks. ved arbejde farlige maskiner.

Den samme pligt gælder også i forhold til psykisk arbejdsmiljø, og dermed også, hvordan deres ansatte skal agere ved sexchikane.

Dansk Arbejdsgiverforening har tidligere nævnt, at de mener økonomiske incitamenter virker hos de arbejdsløse, så jeg forestiller mig, at de har samme holdning til deres egne medlemmer. Derfor vil jeg foreslå følgende:

1) Bøderne ved passivitet skal gøres afhængige af lønsummen i firmaet. Således skal et firma betale en erstatning til den offeret på 10 % af lønsummen i firmaet ved passivitet.

2) I arbejdspladsvurderingen skal der være obligatorisk at tage stilling til sexchikane. Gør firmaet ikke det skal de betale en bøde til Arbejdstilsynet på 10 % af lønsummen i virksomheden.

3) Ved sag om sexchikane skal arbejdsgiveren afholde alle udgifter til advokathjælp og lignende som offeret måtte have. En form for arbejdsgiverfinansieret friproces.

4) Det skal være offentlig tilgængeligt, hvis firmaet tidligere er dømt for passivitet i sexchikanesager. En form for firmastraffeattest.

I alt for mange sager oplever vi, at arbejdsgiverne er bekendt med krænkende adfærd i firmaet, men aktivt fravælger at handle, og det gør de så tydeligvis også i debatten om sexchikane.