Vi spiser for meget, vi drikker for meget og vi motionerer for lidt. Antallet af folk med kroniske sygdomme vokser.

Vi bliver også ældre og ældre og rammes af alle de sygdomme og skavanker, der følger med en højere alder.

Det kræver behandling, så sundhedsvæsenet presses. Det er i forvejen plaget af stigende udgifter og mangel på personale, så det knager i fugerne, men der er håb forude.

Det har Andreas Pihl og Michael Skov Hejmadi skrevet en god og letlæselig bog om. Den er værd at anbefale.

Bogen tager udgangspunkt i en fiktiv læge og hendes praksis nu og i fremtiden. For at overkomme de stigende krav har denne læge måttet ansætte en assistent, der har store faglige kompetencer.

Lægen en glad for sin assistent, der aldrig sover og som aldrig skal have ferie

Assistenten har en meget stor viden om alverdens sygdomme og om den nyeste medicin. Assistenten følger patienterne tæt, registrerer deres blodtryk, vejrtrækning, søvn, fordøjelse, vægt, afføring og hjerterytme.

Ud fra sin viden om patienternes sundhedstilstand, giver assistenten også gode råd om kost og motion og laver aftaler om konsultation, hvis det skønnes nødvendigt.

Kunstig intelligens

Lægen en glad for sin assistent, der aldrig sover og som aldrig skal have ferie, for assistenten er ikke et menneske men det seneste skud på kunstig intelligens.

Den styres af algoritmer og har adgang til et enormt lager af viden om sundhed, sygdomme og medicin.

Patienterne kan føle sig trygge. Det har de også grund til. Hele samfundet kan have gavn og glæde af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.

For at det skal fungere optimalt, kræves der imidlertid, at patienterne skal være aktive medspillere, så vidt det er dem muligt. Den kunstige intelligens gør det nemlig ikke alene.

Ja, selv indlæggelse på et hospital vil i visse tilfælde blive erstattet af et teknologisk overvåget ophold i hjemmet

Den skal fodres med oplysninger, og de patienter der kan håndtere teknologien, skal selv udføre mange af de opgaver som hidtil har krævet et besøg hos lægen.

Ja, selv indlæggelse på et hospital vil i visse tilfælde blive erstattet af et teknologisk overvåget ophold i hjemmet. Fremtidens patienter skal måle deres eget blodtryk, registrere hjerteslag, puls, blodsukkerprocent, måle mængden af protein i deres urin og meget mere.

Oplysningerne sendes til lægens app, som derefter foretager sig det videre fornødne.

Kritik behøver ikke fylde hele billedet

Det er allerede noget der sker: Der findes i dag over trehundrede tusinde sundheds-apps med hjælp til vægttab, rygestop, alkoholafvænning, forbedring af søvn og behandling af angst og meget mere.

Nogle af dem fungerer i samvirke med en smartphone, andre ved hjælp af måleenheder der er så små, at de kan sidde i en fingerring, i et ur eller i et par briller.

Mange af dem er imidlertid af svingende kvalitet, og der findes endnu ikke et internationalt anerkendt system der måler kvaliteten af de enkelte app.

Andreas Pihl og Michael Skov Hejmadi skriver, at det danske sundhedsvæsen bør arbejde på at udvikle en kunstig intelligens, der bygger på det danske sprog og som har en høj kvalitet med hensyn til troværdighed og sikkerhed, og de tror, at det nok skal komme, for de er optimister.

Surhed fører ingen vegne

Det er med til at gøre bogen til en fornøjelse at læse. Mange indlæg i debatten om sundhedsvæsenet er jo præget af kritik og beskrivelser af det, der ikke fungerer, så der er krise, hvorhen man end vender sig.

Kritikken kan være gavnlig, men den behøver ikke at fylde hele billedet. Surhed fører ingen vegne.

Bogen om doktor Hansens nye praksis er et positivt bidrag til debatten om det danske sundhedsvæsen. Man bliver glad ved læsningen af den.   

Andreas Pihl og Michael Skov Hejmadi: ’Doktor Hansens nye praksis’. Forlaget Grønningen 1. 2024.