Jo flere kvinder i et fag, desto lavere løn.

Så simpelt kan det siges, ifølge en ny undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kønsfordelingen sætter sine spor på lønniveauet, og en højere andel af kvinder i et fag er simpelthen med til at trække lønnen ned, selv når man renser for forskel i uddannelse og det generelle løngab mellem mænd og kvinder.

Det bekymrer mig, at vi fortsat må konstatere, at kvindedominerede fag også er lavtlønsfag

Det viser undersøgelsen, der er foretaget for de fire faglige organisationer BUPL, FOA, Socialpædagogernes Landsforbund og Sundhedskartellet.

Undersøgelsens konklusion overrasker desværre ikke formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.  

“Det bekymrer mig, at vi fortsat må konstatere, at kvindedominerede fag også er lavtlønsfag. Undersøgelsen dokumenterer det, som vi har vidst hele tiden,” siger hun til Netavisen Pio.
 

Kvinder trækker lønnen ned

Sammenligner man på tværs af fag inden for det offentlige, så viser undersøgelsen, at lønnen ligger 3,9 procent lavere, hvis andelen af kvinder er ti procentpoint højere.

Har et fag 50 procent kvinder, mens et andet har en andel på 60 procent, så ligger lønnen altså næsten fire procent lavere i det kvindedominerede fag.  

Ud af de 3,9 procent kan de 1,9 procent tilskrives kortere uddannelse, mens 0,2 procent kan tilskrives det generelle løngab mellem kvinder og mænd. De resterende 1,8 procent skyldes alene den højere andel af kvinder i faget. I den private sektor er billedet tilsvarende.

Det er mildt sagt deprimerende

Den lavere løn i kvindefag rammer alle de ansatte i de klassiske kvindefag, så både mandlige og kvindelig ansatte får lavere løn.

I de seneste syv år har billedet ikke rykket sig nævneværdigt.

FOA kræver pulje fra Christiansborg

Hos fagforbundet FOA mener næstformand, Thomas Enghausen, at kvindernes lønefterslæb kalder på politisk handling fra Christiansborg.

“Det er mildt sagt deprimerende, at det historiske syn på kvinden og kvindens rolle i samfundet stadig slår igennem på lønnen her i 2019. Der er brug for, at politikerne på Christiansborg en gang for alle får rettet op på det her,” siger næstformanden i FOA til Netavisen Pio.

Skal løngabet mellem mande- og kvindefag lukkes, så kræver det pengepulje øremærket til formål, mener BUPL-formand Elisa Rimpler.

"Men vi kan ikke klare det her alene i overenskomstsystemet. Det vil tage alt for mange år. Derfor må politikerne tage ansvar og finde penge til en ligelønspulje, så vi for alvor kan gøre noget ved den urimelige skævhed, som vores medlemmer og andre fag med mange kvinder har lidt under i 50 år," siger Elisa Rimpler til Netavisen Pio.

Det er et spørgsmål om, at nogen er af den opfattelse, at alle lønforhandlinger skal klares af parterne selv

Grete Christensen er enig i, at kvindernes lønefterslæb er historisk og ikke kan indhentes gennem overenskomstforhandlingerne alene.

“Det er et spørgsmål om, at nogen er af den opfattelse, at alle lønforhandlinger skal klares af parterne selv, og at man som kvindefag selv skal lykkedes med at få løftet lønniveauet. Det kan man ikke - det er helt tydeligt. Det har vi vidst i mange år,” siger hun.

FOA mener, at politikerne bør afsætter en større pulje, der kan få lønnen for SOSU’er, pædagoger og sygeplejersker på niveau med mændenes.

Prisen for en sådan opjustering af kvindernes løn, kender Thomas Enghausen ikke præcist, men han anerkender, at det er en politisk prioritering, som vil koste statskassen.
 

50 år gammel reform spøger

Den væsentligste forklaringerne på, at kvindefag halter efter mandefag på lønnen, skal findes i tjenestemandsreformen fra 1969, hvor kvindedominerede fag i det offentlige blev indplaceret lavere end mandsdominerede fag, mener både næstformand i FOA, Thomas Enghausen.

Det er ret deprimerende

“Det helt store problem stammer tilbage fra tjenestemandsreformen og det kulturelle syn på kvindernes indtægt. Det er ret deprimerende, at den blev vedtaget før jeg blev født i 1976, men stadig spøger. Min opfordring til Christiansborg er helt klar: Lad os engang for alle at få gjort op med det her. Det begynder at blive pinligt,” siger han.

I perioder har nogle kvindefag i højere grad forhandlet sig til goder frem for løn

Ifølge seniorforsker hos VIVE, Mona Larsen, har kvindernes prioriteringer af andre goder på arbejdspladsen, eksempel som barselsrettigheder, også været med til at forstærke lønforskellene mellem mande- og kvindefag.

“I perioder har nogle kvindefag i højere grad forhandlet sig til goder frem for løn. Og så kan en forklaring også være, at nogle kvindefag stort set kun findes på det offentlige arbejdsmarked, hvilket kan være en fordel for den offentlige arbejdsgiver i lønforhandlingerne,” siger hun ifølge en pressemeddelelse.
 

Rekrutteringsproblemer? Prøv med højere løn

I flere af de store kvindedominerede faggrupper inden for den offentlige velfærd - pædagoger, sygeplejersker og SOSU’er - står man overfor store udfordringer med at skaffe medarbejdere nok. Samtidig stiger behovet for omsorg og pasning i takt med, at der kommer flere børn og ældre.

“Det ville være dejligt, hvis behovet og lønnen faktisk fulgtes ad - sådan så vi i Danmark faktisk værdisatte arbejdet med mennesker lige så højt som arbejdet med penge, IT og andet,” siger Grete Christensen.

Der kunne det meget vel tænkes, at højere løn kunne være en af vejene

Er timingen ikke lidt svær i forhold til at hæve lønniveauet for pædagoger og sygeplejersker, fordi regeringen og dens støttepartier lige nu forsøger at finde penge til minimumsnormeringer og 1000 ekstra sygeplejersker?

“Den største opgave for arbejdsgiverne lige i øjeblikket er, hvordan man overhovedet skal finde alle de mennesker, der skal passe på os i fremtiden. Der kunne det meget vel tænkes, at højere løn kunne være en af vejene. Der er et håndtag, man ikke har prøvet at dreje på før - og her skulle man måske prøvet noget nyt,” lyder opfordringen fra Grete Christensen.