I de demokratiske lande, herunder Danmark, er det domstolene og/eller offentlige myndigheder, der behandler sager om børn og forældre ved parforholdsbrud. Hvis der er påstande om vold i den forbindelse, anmeldes disse til politiet.

Når det er tilfældet, skyldes det hensynet til borgernes retssikkerhed. I et trygt samfund skal borgerne kunne føle at afgørelser om børn træffes på baggrund af ensartede regler for alle, og under et vist tilsyn af folkevalgte politikere.

FN's børnekonvention

Endvidere betyder offentlige regler om dokumentation og aktindsigt, samt domstolenes krav til bevisvurdering og muligheder for vidne- eller ekspertinddragelse, at løsninger lettere accepteres af borgerne.

Begge konventioner markerer tydeligt retten til familie som en vigtig menneskeret.

Endelig spiller det en rolle i forbindelse med børn og forældre, at Danmark har tilsluttet sig FN’s børnekonvention og reelt gjort den europæiske menneskerettighedskonvention til lov i Danmark.

Begge konventioner markerer tydeligt retten til familie som en vigtig menneskeret.

Krisecentre mangler kompetencer

Det har ofte været kritiseret, at statsinstitutionen Familieretshuset savner tilstrækkelige psykologiske kompetencer samt procedurer, der kan skabe et begrænset, men godt samarbejde mellem uenige forældre, der vil gå fra hinanden.

Det går ud over børn, der unødigt, og ofte med store skadevirkninger, afskæres fra kontakten med den ene forælder. Det mener vi og mange andre.

det problematiske er, at krisecentrene er private organisationer,

Men nu er der desværre den 6. oktober 2022, foreslået lovændringer, der vil betyde, at et krisecenter ved en erklæring alene kan afskære kontakten mellem et barn og en af forældrene.

Ifølge de foreslåede ændringer skal der ganske vist være tale om vold (herunder psykisk vold) eller trusler om vold. Men det problematiske er, at krisecentrene er private organisationer, der ikke har samme ekspertise som det offentlige, og som ikke giver de samme muligheder for aktindsigt, dokumentation, høring, vidner og bevisførelse som de offentlige systemer.

Krisecentrene er også gearet til at modtage andre end voldsofre, for eksempel personer med familiemæssige problemer.

Det er specielt problematisk, fordi kvindekrisecentrene kun taler med kvinder, og derfor automatisk ”tager kvindernes parti”.

Vi foreslår i stedet følgende lovgivning

De begrænsede muligheder for ”kontaktbevarende samvær” som forældreansvarsloven i sin nuværende form kan give nogle forældre, vil blive annulleret af mindre kompetente medarbejdere i kvindekrisecentre, der måske automatisk modsætter sig det samvær, der kunne sikre børns og begge forældres ret til familie efter et parforholdsbrud. Det frygter vi.

Vold skal politianmeldes

Vi foreslår i stedet følgende lovgivning, der skal gælde, hvis en ny beboer på et krisecenter medtager et eller flere børn:

1. Krisecentrene skal senest en uge efter modtagelsen af en beboer anmelde til politiet, hvis beboeren eller dennes børn har været udsat for vold. Anmeldelsen skal være ledsaget af beviser. F.eks. sms’er, fotos eller erklæring fra en læge.

2. Politiet skal inden en uge undersøge om anmeldelsen giver bestyrket mistanke om vold.

3. Såfremt der ikke er bestyrket mistanke om vold, skal barnet opholde sig lige meget hos hver af forældrene. Det vil sikre, at mange børn bevarer kontakten med begge forældre, selv om den ene har forladt hjemmet. Det vil også virke voldsforebyggende. Som det er sket i de spanske regioner, der har indført regler om ligedelt samvær med børnene efter et parforholdsbrud.