Ligestillingsminister Trine Bramsen (S) har i dag fremlagt et forslag til en handlingsplan, der skal bekæmpe såkaldt partnervold og partnerdrab.

Partnervold er et samfundsproblem, lyder det fra ministeren.

Vi har alt for længe lukket øjnene

Udspillet indeholder i alt 22 tiltag, som blandt andet skærpet underretningspligt for eksempelvis jordemødre, sundhedsplejersker og socialrådgivere, hvis der er mistanke om, at børn overværer vold i hjemmet, bedre hjælp til børn, der overværer vold i familien og behandling af voldelige partnere både før og efter de eventuelt bliver anklaget og dømt.

”Vi har alt for længe lukket øjnene over for partnervold. Det er et kæmpe svigt af voldsofrene og deres børn. Partnervold er et samfundsansvar. Alle - myndigheder, familie, venner og naboer - har et ansvar for at sige fra, spørge ind og reagere.” 

“Derfor skal vi kræve, at enhver mistanke om, at børn overværer vold i familien bliver indberettet. Vi har et fælles ansvar for at trække volden ud i lyset, så vi kan stoppe den,” siger Trine Bramsen ifølge en pressemeddelelse.

Strammere kurs mod voldsdømte

Op mod 82.000 kvinder og 43.000 mænd er udsat for ”fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold” fra en nuværende eller tidligere partner, anslår Ligestillingsministeriet.

Lægger op til at skærpe reglerne for prøveløsladelse af voldsdømte

I gennemsnit bliver 12 kvinder årligt dræbt af deres partner eller ekspartner.

Handlingsplanen sætter desuden fokus på tidlig opsporing af vold i forbindelse med graviditet og familieforøgelse og bedre hjælp til børn, der vokser op med vold i familien.

Handlingsplanen har også været en tur rundt om Justitsministeriet, hvor minister Mattias Tesfaye (S) lægger op til at skærpe reglerne for prøveløsladelse af voldsdømte, som nægter at gå i behandling.

Skræmmende mange eksempler på mænd, der tæsker kvinder

”Straffeloven gælder også inden for hjemmets fire vægge. Alligevel ser vi skræmmende mange eksempler på mænd, der tæsker kvinder. Volden påvirker også de mange børn, som ikke engang kan føle sig trygge i deres eget hjem. Alligevel nægter mange gerningsmænd at erkende, at de har et alvorligt problem,” lyder det blandt andet fra Mattias Tesfaye.

Skærpet pligt til underretning

Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening, siger til Netavisen Pio, at han er især glad for, at regeringen vil have det til at fremgå direkte af Serviceloven, at fagprofessionelle, nære relationer og naboer har skærpet underretningspligt, hvis der er mistanke om,at børn overværer vold i hjemmet.

”I udspillet slås det fast, at alle fagprofessionelle og nære relationer og naboer har en forpligtelse til at reagere, og at det er et fælles samfundsanliggende at forhindre, at der sker partnervold og partnerdrab I Danmark,” siger Mads Bilstrup til Netavisen Pio.

Her er noget, vi skal være opmærksom på

”Den skærpede underretningspligt for pædagoger, sygeplejersker, skolelærere socialrådgivere og andre fagprofessionelle er i dag ikke skrevet direkte ind i loven, men fremgår kun af vejledningen til Serviceloven,” siger Mads Bilstrup.

”Det sender et signal til os, der arbejder omkring børn og unge, at her er noget, vi skal være opmærksom på, på linie med hvis et barn er i mistrivsel og vi ser et barn med blå mærker eller betror sig om, at barnet er udsat for seksuelle overgreb. Det kommer ifølge regeringens udspil også til at gælde, når det drejer sig om partnervold,” siger han.

Også Foreningen Lev Uden Vold hilser i et opslag på Twitter regeringens udspil velkommen, men efterlyser et stærkere tværfaglig og systematisk indsats.

”Positivt med fokus på tidlig opsporing blandt gravide og nybagte familier. I Lev Uden Vold savner vi dog et overblik over, hvordan man kan arbejde mere systematisk med vold i nære relationer på tværs af sektorer, siger chefkonsulent i Lev Uden Vold, Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Regeringen skal til efteråret forhandle med de øvrige partier i Folketinget om udspillet.