Den debat har præget en række debatindlæg og de sociale medier igennem den seneste tid.

Netavisen Pio giver dig et overblik over de forskellige synspunkter – og sågar konspirationsteorier – der finder sted i debatten.

SU er ikke den sociale løftestang, som vi går og tror

Det startede med et debatindlæg i Berlingske under overskriften ”SU på kandidatuddannelser bør være et rentefrit lån – ikke en gave”.

Indlægget var skrevet af to unge socialdemokrater, Mia Fallentin og Carl Emil Christensen, begge distriktsformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

De mener, det er på tide at tage en diskussion om, ”hvorvidt SU’en i dens nuværende form er den sociale løftestang, som vi tror, den er.”

Danmark bruger hvert år – alene på universitetsstuderende – 7,5 milliarder kroner på SU. De penge kan bruges både bedre og bredere, mener de. Derfor skal SU på kandidaten gøres til et rentefrit lån.

I indlægget henviser de bl.a. til en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser, at det er erhvervsuddannelserne, som er bedst til at bryde den sociale arv.

”Allerede inden faglærte er færdige med deres uddannelse, er de en økonomisk gevinst for samfundet. På den måde er det betonarbejderen, der betaler for advokatens uddannelse. Det er omfordeling fra bund til top,” skriver de.

Det er omfordeling fra bund til top

De penge, som staten sparer ved en omlægning af SU på kandidaten, skal investeres i folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Dermed er det ikke studerende på de lange videregående uddannelser, der står forrest i køen, når midlerne i uddannelsessystemet skal prioriteres, mener de.

Venstre gav op – nu tør unge socialdemokrater

Indlægget fra de to DSU-medlemmer kom tilsyneladende Dagbladet Børsens politiske kommentator, Helle Ib, for øje.

I et indlæg fra den 16. oktober roser Helle Ib de to DSU’ere for ”at rejse en vigtig debat”, ligesom hun også roser en klumme i Netavisen Pio med overskriften ”SU-systemet er løbet løbsk”, skrevet af Henrik Andersen, kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Et par dage efter Helle Ibs indlæg havde et andet DSU-medlem så et debatindlæg i Børsen under overskriften ”Lånebaseret SU vil løfte niveauet”.

Lånebaseret SU på kandidatuddannelsen er ”en måde, hvorpå vi kan gøre op med den nuværende tendens, hvor der gives penge til dem øverst i systemet og spares på dem, der ligger på gulvet,” skriver Signe Fejerskov, formand for DSU Odense.

De sække af guld, der går til SU på kandidaten, kan omprioriteres

Et sådant system vil give mulighed for, at vi som samfund kan tage ansvar for at løfte uddannelsessystemet fra bunden og op, skriver hun og tilføjer:

”Dette alt imens de sække af guld, der på nuværende tidspunkt går til SU på kandidaten, kan omprioriteres. Derefter kan de uddeles til folkeskoler, erhvervsuddannelser og andre, som de seneste år er blevet overset, da de lå i ruiner.”

SU-krig på Twitter

DSU-medlem Signe Fejerskovs indlæg satte for alvor gang i debatten på det sociale medie Twitter.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM), efterlyste et klart svar fra DSU.

Det fik DSU’s forbundsformand, Frederik Vad, til at slå DSU’s position fast.

Det er ikke DSU’s politik at fjerne SU’en på kandidaten i det nuværende uddannelsessystem

”Det er ikke DSU’s politik at fjerne SU’en på kandidaten i det nuværende uddannelsessystem. Men jeg er stolt over at have medlemmer, som bidrager til den politiske debat. Mere af det. Især når intentionerne er gode. Så derfor: Ro på,” skrev han i et opslag på Twitter.

Bl.a. DM-formand Camilla Gregersen og Jakob Ruggaard, ledelseskonsulent i it-fagforeningen PROSA, hæfter sig ved de kun få dages mellemrum mellem den socialdemokratiske kredsformand Henrik Andersens indlæg i Netavisen Pio og DSU’er Signe Fejerskovs indlæg i Børsen.

I en kommentar til sit eget Twitter-opslag skriver Camilla Gregersen, at det er påfaldende, at de to indlæg har samme budskab og spørger retorisk, om det kan være et tilfælde. Andre mistænker moderpartiet, Socialdemokratiet, for at have sendt sin ungdomsorganisation i byen med en ”prøveballon”.

Jakob Ruggaard, som i øvrigt er forhenværende formand for paraplyorganisationen Danske Studerendes Fællesråd (DSF), følger op på den mistanke i et tweet, hvor han bl.a. skriver, at ”Det ligner, at Socialdemokratiet blæser til angreb på velfærden.”

Derfor skrev DSU’s forbundsformand dette tweet som svar på tiltale:

Akademikerne afviser omlægning af SU

Formand for fagforeningen Djøf, Henning Thiesen, afviser i et indlæg i Børsen forslaget om at gøre SU på kandidaten lånebaseret.

Dermed afviser to af de store akademikerforbund, Dansk Magisterforening og Djøf, at åbne op for en debat om omfordeling af midlerne i uddannelsessystemet, herunder en omlægning SU’en til et rentefrit lån.

Også Fie Hækkerup, formand for Frit Forum, som er en socialdemokratisk studenterorganisation for universitetsstuderende, afviser både i et indlæg i Finans og en klumme i Netavisen Pio tanken om at omlægge SU’en for kandidatstuderende til et rentefrit lån.

SU på finansloven

I kølvandet på den seneste tids debat om SU på kandidatuddannelsen har Enhedslisten bragt det med ind til finanslovsforhandlingerne.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, vil have en garanti for, at der ikke bliver pillet ved SU’en – hverken på den kommende finanslov eller i denne valgperiode. Også Skipper mistænker forslaget om en omlægning af SU’en for at være en ”prøveballon”.

Hverken regeringen eller nogen af de andre partier har dog lagt op til SU-besparelser eller -omlægninger.

I en såkaldt vismandsrapport fra 2018 anbefalede Det Økonomiske Råd – hvis formandskab ofte omtales som de økonomiske vismænd – at omlægge dele af SU’en fra stipendier til lån.

I det perspektiv giver en omlægning fra direkte støtte til lån for eksempelvis kandidatdelen ikke anledning til de store fordelingsmæssige bekymringer

”Set i et livsperspektiv er de, der modtager studiestøtte på de lange videregående uddannelser, typisk blandt de bedst lønnede. I det perspektiv giver en omlægning fra direkte støtte til lån for eksempelvis kandidatdelen ikke anledning til de store fordelingsmæssige bekymringer,” sagde overvismand Michael Svarrer til Altinget i 2018.