Annonce

HPX? – Ja tak!

Reformkommissionens forslag om en ny ungdomsuddannelse målrettet erhvervsuddannelserne kan modvirke uddannelessnobberiet og modne de kommende erhvervsskoleelever. Det skriver ung socialdemokrat.
Foto: Colourbox
"Reformkommissionens forslag om en ny HPX-ungdomsuddannelse rettet til erhvervsuddannelser er ikke bare en god ide til at få flere unge i en erhvervsuddannelse. Det er en god ide til at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse"

Den nye reform kommission har lige præsenteret et nyt uddannelsesudspil, som handler om lave en erhvervsskole, hvor studiemiljøet ligner gymnasiemiljøet, og hvor undervisningen er praksisfaglig.

Kommission har hentet meget inspiration fra gymnasier, og det synes jeg er en god ting, fordi det kan være med til at stoppe uddannelsessnobberiet, fordi man får de samme oplevelser såsom, vognkørsel og en hue.

HPX er smart, fordi mange lige vil få år ekstra inden man starter på en erhvervsskole, og i den periode får man mere livserfaring, og det betyder noget, inden man skal tage en uddannelse.

Flere skal gennemføre

Det er faktisk ikke et problem at få unge til at starte på en faguddannelse, problemet er faktisk, at der ikke er nok, der gennemfører deres uddannelse.

I 2022 startede 64.000 mennesker på en faguddannelse, det vil sige, at hvis der var to årgange, som startede og gennemførte en faguddannelse, ville vi i 2030 ikke have et problem med mangel på faglærte.

Jeg tror, at hvis man investerede i HPX, ville vi ikke have et problem med at få faglært arbejdskraft, og så ville vi nå vores 2030-målsætninger  

Lidt ældre

I dag er gennemsnitsalderen på 23,9 år på erhvervsskoler. Det betyder, at når man 16 år gammel og starter på en faglig uddannelse, så har man ikke ret meget til fælles med sine klassekammerater.

Og det kan være med til at folk dropper ud og bliver en del af potentialegruppen, eller de starter på en boglig uddannelse.

HPX kan være med til, at man bliver lidt ældre, og så når man er 18 år, kan man starte på en faglig uddannelse. Man har måske ikke helt de samme interesser som de andre, men man har alligevel lidt mere til fælles med dem, end hvis man var 16 år.

Rasmus Haagensen er afdelingsformand i DSU Kalundborg, som er en lokalafdeling i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).


Flere artikler om emnet