Sverige og andre lande taler med større bogstaver om et muligt udbrud af krig, og det bliver udtalt i kraftigere vendinger.

Men i stigende grad hører man snakken om, hvad der bør foretages af foranstaltninger, så man kan imødegå et muligt udbrud af krig.

Vi taler om preppere, der for ikke så længe siden blev gjort grin med, fordi disse mennesker har hamstret konserves, etableret beskyttelsesrum og sørget for at have transistorradio og batterier klar, hvis uheldet skulle være ude.

Der er vi slet ikke endnu herhjemme, men som sagt er man allerede der i Sverige, hvor politikere taler om, at befolkningen bør sikre sig, så de kan klare sig nogle dage, hvis krigen bryder ud.

Stigende trussel

Men tilbage i 1962, da den kolde krig var nær ved at blive glohed, med Cubakrisen som epicentret for verdens bevågenhed, der sendte den danske stat en pjece ud, hvor de opfordrede befolkningen til at etablere beskyttelsesrum, indkøbe konserves og lære om moderne krigsførelse, herunder farerne ved en mulig stråling fra atomvåben.

Pjecen var udfærdiget efter en opfordring fra NATO, men Danmark var tilsyneladende ikke helt så forberedt på den stigende trussel, og derfor tyede de til Sveriges lignende pjece, som de tidligere havde sendt ud til deres borgere.

Pjecen, der bar overskriften ‘Hvis krigen kommer’ er på mange måder et interessant historisk dokument

Den danske regering kopierede stort set svenskernes pjece. På 17 sider blev borgerne informeret om en lang række praktiske tiltag, og statsminister Viggo Kampmann skrev i indledning følgende: 

“Befolkningens og nationens mulighed for at overleve er i høj grad afhængig af, hver enkelt i fredstid har forberedt at ville gøre i en krigssituation.”

Selvom statsminister Mette Frederiksen i dag taler med en højere grad af alvor om truslen fra Vladimir Putins Rusland, så er det slet, slet ikke på samme niveau som dengang.  

Totalforsvar

Pjecen, der bar overskriften ‘Hvis krigen kommer’ er på mange måder et interessant historisk dokument.

Den skabte selvfølgelig angst og frygt i befolkningen, omend det nok var de færreste, der rent faktisk fik etableret et beskyttelsesrum, men ikke desto mindre var det anstødsstenen til en udbygning af Civilforsvaret samt en lang række andre statslige og borgerlige tiltag, der skulle afhjælpe et muligt totalt kaos, hvis en krig brød ud.

Man talte om ”Totalforsvar” og udfærdigede programmer, hvor man forklarede hvorledes militær, politi, redningspersonale, civilforsvaret og borgerne skulle samarbejde.

I dag står REGAN Vest åben for publikum

Alt dette kan man læse om i bogen ‘Hvis (atom)krigen kommer’, der er skrevet af Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen, i anledning af åbningen af koldkrigsmuseet, REGAN Vest i 2023.

Den centrerer sig om museets omfattende samling af artefakter, der tilsammen giver et spændende billede af datidens koldkrigsstemning, folkets forskellige reaktioner samt statens egen ageren i den sammenhæng.

Kommandocentral

Bogen beskæftiger sig ikke helt så meget med den eksplicitte politik, for eksempel "fodnotepolitikken", hvor Danmark hele tiden forsøgte sig med forbehold over for NATO, men derimod en hel del mere med opbyggelsen af beredskabet samt statens hemmeligholdte opbyggelse af sikkerhedsrum og kommunikationskanaler i tilfældet af krig.

I dag står REGAN Vest åben for publikum, hvor man kan besigtige denne omfattende kommandocentral, der blev etableret i al hemmelighed, og opbygget med henblik på, at regenten og statens øverste, centrale personale samt Danmarks Radio og Ritzaus Bureau derfra kunne operere under et angreb.

Dens tekst er skarp og informativ

Alene hemmelighedsholdelsen og det omfattende bygningsarbejde, med sirlige og komplekse forsøg på at forsvare sig imod stråling, er interessant i sig selv.

Men især statens eksplicitte udtalelser til befolkningen, samt dens opfordring til denne om at forberede sig og sikre sig, er interessant at læse om i disse tider.

Bogens illustrationer af artefakterne, i form af pjecer, valgplakater, værgemateriale samt fotos fra beskyttelsesrum og kommandocentraler gør, at bogen er uhyre interessant at bladre igennem.

Dens tekst er skarp og informativ, uden at begå for mange ekskurser, så man taber fokus. Det er smart og rigtigt gjort, synes jeg.

Minder om nutiden

Man får indblik i den generelle stemning under opbyggelsen af de to blokke, og man får et lettere overfladisk indblik i nogle af de kriser, der var mest betydelige, nemlig indlemmelsen i NATO, Cubakrisen, Sovjets nedslagtning af den ungarske opposition samt etableringen af Berlinmuren.

Det er især underligt, og måske også foruroligende, at læse bogen i dag, fordi så meget minder om nutiden, her især disse pjecer samt statens ønske om at udbygge et civilt beredskab.

Gad vide om man også i dag bygger komplekser i al hemmelighed, og generelt forbereder sig på et muligt angreb? 

Det er tankevækkende, at man dengang endte med så eksplicit at kommunikere med befolkningen om den mulige fare, samtidig med, at man i al hemmelighed byggede så store komplekser op.

Gad vide om man også i dag bygger komplekser i al hemmelighed, og generelt forbereder sig på et muligt angreb? 

Det står hen i det uvisse, men det er i hvert fald ikke utænkeligt, at vi igen vil modtage instrukser og opfordringer til forberedelse af et angreb fra øst, og at et sådant informationsarbejde allerede er ved at blive udfærdiget.

'Hvis (atom)krigen kommer'. Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen. Rigt illustreret med fotos i farver og sort/hvid. 147 sider. Gads Forlag og Nordjyske Museer, 2024.