Det er ikke noget særsyn at se et USA splittet og sammenbrudt. Dens kulturindustri bugner med dystopier og visioner, hvor alt er brudt sammen.

I den fiktive verden angribes USA af aliens, af naturkatastrofer, af fremmede magter og antidemokratiske, våbenføre despoter.

Derfor er Alex Garlands nye storfilm, ’Civil War’, heller ikke original i den forstand.

Det er en klassisk dystopisk fortælling om USA i en nær fremtid, hvor forskellige stater har løsrevet sig, og hvor krigen er brudt ud.

Det særlige ved ’Civil War’ er mest af alt timingen, idet amerikanerne i år skal til valg, hvor Donald Trump står til at blive genvalgt.

Fascister har overtaget magten,

Samtidig står ”Stormen på Capitol” i 2022 klart i erindringen. Det er forestillingen om en lurende borgerkrig, der har gjort forventningerne til denne film helt særlig.

Og Alex Garland, der blandt andet er kendt for filmene ’Ex Machina’ (2014) og ‘Annihilation’ (2018) indleder da også filmen med noget, der godt kunne være rigtige filmklip fra angrebet på Capitol og andre konfrontationer af nyere tid, men ret hurtigt bliver filmen mere abstrakt.

Borgerkrigen er i fuld gang, da filmen begynder, og grundene til landets opløsning bliver kun delvist afsløret.

Den tågede krig

Fascister har overtaget magten, og man har anvendt droner til at angribe civilbefolkningen. Stat kæmper imod stat, og begge fronter har militært udstyr.

Vi følger en gruppe, bestående af nogle journalister, der mødes i New York, hvor de dækker konfrontationer mellem militær og borgere, der mangler vand og mad.

Borgerkrigens egentlige kulmination befinder sig selvfølgelig i The Capitol, Washington, hvor præsidenten residerer.

Vores journalister begiver sig derfor ind i borgerkrigens nat mod dens mørke hjerte, hvor ”den eneste historie, der er tilbage at fortælle”, befinder sig.

‘Civil War’ handler om disse fotografer og journalister, der er drevet af adrenalin

Alex Garland har helt tydeligt ladet sig inspirere af en anden film, der tilsyneladende ikke har noget at gøre med denne films tematik.

Det er Steven Silvers ‘The Bang-Bang Club’ fra 2010, en sandfærdig historie, der handler om fire pressefotografer, der dækkede Apartheidstyrets fald i Sydafrika, i årene 1990-1994.

The Bang-Bang Club er legendariske, og bestemt ikke for det bedste, idet de var iskolde, i deres jagt efter at få historien først, og de mest dramatiske billeder i hus.

Deres personlige historie handler om en jagt efter spænding, en rus, der hele tiden er drevet af at være lige der, hvor det hele udfolder sig.

‘Civil War’ handler om disse fotografer og journalister, der er drevet af adrenalin, og som først og fremmest fokuserer på at få historien først.

Særdeles effektfuld

Det er et godt greb, fordi Alex Garland på den måde kan slippe udenom de mange spørgsmål omkring borgerkrigens dybere mening, der nemlig ikke bliver ekspliciteret i udstrakt grad i filmen.

Journalisterne skal ikke stille spørgsmål om ”hvorfor”. De skal bare være der, dække begivenhederne og turde at sætte deres liv på spil.

De skal, sådan set, bare mærke hvor intenst det er. Og for at overleve skal de også afholde sig fra at forstå, hvad der driver aktørerne.

Mange af scenerne er både spektakulære og kuldegysende

Filmen er i sig selv meget underlig og stærkt urealistisk. Det kan man godt bekymre sig om, mens man ser filmen, men samtidig er det noget andet, der er på spil, og som på en underlig måde virker særdeles effektfuld.

Det er en meget stærk dramatisk film, og mange af scenerne er både spektakulære og kuldegysende.

Journalisten skal holde hovedet koldt selv under de værste former for konfrontationer. Men det er selvfølgelig umuligt.

Derfor er det denne balance mellem et køligt blik på det gruopvækkende hændelsesforløb, kombineret med denne kølige accept af tingenes tilstand, der gør, at filmen faktisk rammer en på et endnu dybere plan, som en slags overordnet allegori.

Blockbuster og Art House

A24, der har stået bag produktionen, og som blandt andet også har stået for distribution af filmene ’Everything Everywhere All At once’ og ’The Zone of Interest’, har smidt rigtig mange penge efter denne film.

Samtidig er selskabet kendt for at fremme Art House-film, hvilket denne blockbuster også bærer præg af. Valget af musik til ’Civil War’ er ekstremt kreativt, og virkningen er overvældende.

Kirsten Dunst spiller rollen som den erfarne fotojournalist helt ekstremt godt

Overordnet set, er filmen helt igennem stærk og rå. Dens underlige fravær af virkeligheden, samtidig med, at man bare ikke kan lade være med at forbinde den med nutidens amerikanske krise, giver friktioner, der vækker tankerne og følelserne.

Dens iskolde fokus, samtidig med, at dens fotojournalistiske indgang spiller på det gribende, det effektfulde, på Bang-Bang effekten gør, at man er underholdt og fanget gennem hele filmen.

Gode præstationer

Og så er rollebesætningen bare langt ud over det sædvanlige. Kirsten Dunst spiller rollen som den erfarne fotojournalist helt ekstremt godt.

Det gør hendes journalistmakker, Wagner Moura, som adrenalinjunkien, også.

’Civil War’ var på ingen måder, hvad undertegnede havde forventet,

Cailee Spaeny, der spiller den helt unge fotografaspirant, har nok den mest udfordrende rolle, fordi vi gennem hende skal opleve, hvordan virkeligheden reelt ser ud, og netop det gør hun også virkelig godt.

’Civil War’ var på ingen måder, hvad undertegnede havde forventet, og det var i grunden vederkvægende, fordi den alligevel formåede at gøre noget helt andet, der faktisk også fungerer ganske fremragende.

 

Alex Garland: ’Civil War’. 109 minutter. A24 og Intertainment Film Distributors. Filmen får premiere i Danmark den 18. april.