☰
☰
Annonce
Debat: Hvor er respekten for magtens tredeling?
Politikernes kritik af byretsdommen mod 30-årig corona-demonstrant, underminerer respekten for magtens tredeling, mener studerende.
Igennem den seneste uge har der været debat om hvorvidt en dom i Københavns Byret, mod en kvinde, som blev anholdt i forbindelse med optøjer ved demonstration arrangeret af den coronarestriktionsskeptiske gruppe “Men in Black”, har været for hård.
På baggrund af dommen har vi set folkevalgte politikere gå ud og kommentere på domstolens domsafsigelse, fordi de enten har været uenige med domsafsigelsen eller fordi de har været enige i domsafsigelsen.
En af frontfigurerne i kritikken, er Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard.
Han har flere gange politiseret domsafsigelsen ved at fremstille domsafsigelsen som værende en der er faldet, fordi personen har deltaget i en demonstration der kritiserer regeringens coronahåndtering.
Den direkte kritik af domsafsigelsen ses blandt andet i et opslag lavet på Facebook d. 12.marts 2021, hvor Kristian Hegaard skriver ”Helt vanvittigt at få dobbeltstraf, fordi de ulovlige optøjer indeholder coronakritik”.
Læser man derimod dommen, kan se at det skyldtes andre forhold end at den nu dømte person deltog i en demonstration mod regeringens coronahåndtering.
Politikere stod i kø
På den anden side har vi set Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, være fremme og forsvare rettens brug af den omtalte ”coronabestemmelse”, eller paragraf 81d, som den hedder i straffeloven.
Også Pernille Vermund fra Ny Borgerlige, Karina Lortenzen Dehnhardt fra SF og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, gå ud og kommentere på domsafsigelsen.
Når vi ser folkevalgte politikere begynde at kommentere og politisere en domsafsigelse, så bevæger vi os ind på et rigtig farligt territorium. I en retsstat, som vi er i Danmark, så arbejder vi efter princippet om magtens tredeling, som står beskrevet i grundloven.
Når vi så er vidne til, at den lovgivende magt begynder at kommentere på en konklusion, som er truffet af den dømmende magt, så bliver jeg bekymret.
Kompromitterer princippet om magtens tredeling
Jeg bliver bekymret, fordi vi lige nu er vidne til at folkevalgte politikere ikke respekterer magtens tredeling.
Domstolen har udelukkende dømt efter den lovgivning, som folketinget har vedtaget, men når politikerne så går ind og kritiserer den dømmende magt for at anvende den lovgivning der er gældende i Danmark, så har vi et stort problem, da en politisering af en domsafsigelse går på kompromis med den respekt der normalvis har været for at sikre politisk neutralitet i domstolenes domsafsigelser.
Efter den seneste uges debat, sidder jeg tilbage med spørgsmålet: ”Hvor er respekten for magtens tredeling?”
Vores folkevalgte politikere skal ikke blande sig i en domsafsigelse, uanset om de er enige eller uenige med den, men lade retssystemet gøre sit arbejde, uden at den lovgivende magt blander sig i den dømmende magts arbejde.
Alt andet kompromitterer princippet om magtens tredeling samt garantien for at en sag behandles ud fra et politisk neutralt standpunkt.
Kommentarer
Så længe jeg kan huske har domstolene altid leflet for den lovgivende magt.
Det er da et tåbeligt postulat at komme med. Jeg har mange års erfaring som domsmand og nævning og jeg kan forsikre dig om at det politiske aspekt aldrig har været på bane, når der voteres. Der er helt klart en deling her mellem den lovgivende og den dømmende ret.
Sonja Harder, jeg kan oplyse dig om, at jeg som domsmand i Københavns Byret har oplevet, at den juridiske dommer overfor os domsmænd brugte den argumentation for højere straf, at signalerne Christiansborg trak i den retning.
Domstolssystemet er ikke perfekt. Og nogle gange er magtens tredeling mere teori end realitet. Et yderst godt og illustrativt eksempel, var den gang Anders Fogh Rasmussen for at få et job, skulle have Erdogans opbakning. Det sørgede By- og Landsret for.
Lefler man for den lovgivende magt, fordi man retter sig efter de regler den udsteder? Sikke dog en gang vrøvl. Jonas Søndergaard rammer plet med sit indlæg.
Jeg kan altså ikke få ondt i r.... af at en straf under visse omstændigheder kan fordobles.
Det blive bøder for hastighedsoverskridelser hvor der er skiltet med vejarbejde.
Hvorfor udtaler Kristian Hegaard sig om en dom han ikke har læst, eller måske ikke forstået.
Og han er cand.jur. Men alle får jo ikke 13.
Jeg kan ikke helt se, hvad den fremførte kritik har med magtens tredeling at gøre. Det er den vedtagne lovgivning om mærkværdige strafudmålinger for nøjagtigt den samme forbrydelse, alt efter om man står på en flise inden for grænsen til et gettoområde, om en person i nærheden i tummelen råbte Corona, eller om man i nogen sammenhæng kan råbe terrorrelateret i forbindelse med handlingens udførelse, der er det egentlige angrebspunkt.
Og den kritik burde også politikerne i socialdemokratiet nok lige med mere ydmyghed tage alvorligt.
Det må da være gerningens karakter man bør tåle en straf for, og ikke helt uvedkommende og vilkårlige kriterier, der både kan lede til racediskrimination og hold kæft aktioner mod politiske modstandere, der bare gør brug af deres ytringsfrihed.
Disse kriterier for alternativ stafudmåling er en kedelig tendens, der afspejler myndighedernes lidt for udtalte trang til at opdrage befolkningen efter politisk motiverede præferencer, og det er virkeligt et skråplan ned mod en geleagtig justits, hvor der slet ikke er lighed for loven.
Folketingets rolle er ikke at opdrage vælgerne, men at tjene folket i respekt for forskellige holdninger, forskellig etnisk oprindelse, og forskellig opfattelse af, hvad der er den rigtige retning for landets udvikling og borgernes frihedsrettigheder-
Dette er utrolig godt skrevet og rammer lige i plet. Der findes altså politikere, der har skrevet under på at overholde Grundloven, som ikke har forstået den.
Og så skal vi igen-igen høre om den med ytringsfriheden. Den er der også mange, der ikke har forstået, men skamløst misbruger til egen fordel.