Den sang får gerne ny næring, når vi nærmer os et kommunal- eller regionsrådsvalg. I år er ingen undtagelse. For også her forud for valget den 16. november, hvor vi går til stemmeurnerne for at vælge politikere til kommuner og regioner, er der stadig politiske røster, der skyder på de administrative funktioner.
Administrationen beskrives af visse politikere som et unødvendigt fedtlag og en pengesluger, der ikke bidrager med værdi for hverken borgere eller samfund. ’Spar på administrationen og frigør penge til velfærd’ lyder det fra flere håbefulde kandidater, der taler om kolde og varme hænder.
Bortset fra at det næppe fører til forbedringer for borgerne, når halvlunkne politikere stiller isnende forslag baseret på lumre antagelser om de ansattes kropstemperaturer, ja så har sådanne synspunkter ingen som helst bund i virkelighedens verden.
Jeg vil gerne advare alle vælgere om at købe myten om den overflødige administration. For både den kommunale og den regionale administration består af en masse dybt professionelle medarbejdere, uden hvem intet ville fungere.
Det, vi kalder administration, udgør nemlig en helt uadskillelig del af vores velfærd. Den er en væsentlig del af velfærdssamfundets maskinrum. Der skal være styr på ydelser. Der skal være retssikkerhed i sagsbehandlingen, og den ene hånd skal vide, hvad den anden gør. På plejehjemmet, i jobcentret, på hospitalet og i borgerservice.
At den omstilling blev succesfuld skyldes i allerhøjeste grad, at vi har en velfungerende og effektiv offentlig administration
En af grundene til, at vi har et samfund med så meget tillid, er, at der er orden i sagerne og styr på tingene. Korrekt kommunal administration sikrer nemlig også, at det ansvar, der følger af at være offentlig myndighed i et demokrati og en retsstat, kan varetages på bedste vis. Administrationen er hele fundamentet for det åbne og tillidsfulde samfund, vi har.
Det blev også illustreret til fulde under sidste års corona-nedlukning. Her gennemgik det offentlige Danmark en enorm omstilling, hvor det ikke desto mindre med kort aftræk lykkedes at opretholde et velfungerende velfærdssamfund for både borgere og virksomheder.
At den omstilling blev succesfuld skyldes i allerhøjeste grad, at vi har en velfungerende og effektiv offentlig administration. Det var aldrig gået så relativt godt uden! Den helt særlige og vanskelige tilstand, vi langt om længe er på vej ud af, har understreget, at en velfungerende offentlig forvaltning er en forudsætning for et velfungerende samfund.
Læg dertil, at de, vi kalder administrative medarbejdere, jo også har nogle meget synlige borgernære funktioner, der blandt andet tager hånd om patienterne på vores sygehuse, de ledige på jobcentrene og de af vores medborgere, der er mest udsatte.
En rigtig dårlig ide at vælte administrative opgaver over på andre faggruppe
Endelig sikrer de administrative medarbejdere jo også, at andre faggrupper får mere tid til deres kerneopgave. Det er nemlig en rigtig dårlig ide at vælte administrative opgaver over på andre faggrupper.
Al erfaring viser, at pædagoger, lærere, læger og mange andre har fået så meget administrativt arbejde, at det er gået ud over deres tid til børn, ældre eller patienter. Hvis vi skal sikre en velfærd, hvor vi får mest muligt for skattekronerne, skal opgaver som løn, bogholderi, it og journaler naturligvis varetages af dem, der er uddannede i og har erfaring med effektiv administration. Det betaler sig!
Jeg vil gerne appellere til alle vælgere om grundigt at overveje, hvad der er op og ned, når virkelighedsfjerne byråds- og regionsrådskandidater kræver besparelser på "administrationen".
En professionel administration er en væsentlig del af et velfungerende velfærdssamfund.
Kommentarer
Spark nu DJØF'erne ud! De meler kun deres egen kage.
Ja og de værste af dem endte som topfigurer i Venstre som Anders Fogh Rasmussen der var cand oecon og Lars Løkke Rasmussen der er jurist.
Efter kommune sammenlægningen i 2007 var et af Venstres argumenter, at der var store besparelser at hente på administrationen. Sådan gik det ikke. For nu var der med et meget mere at administrerer og opgaverne langt mere komplekse. Så komplekse, må det forstås, at HK'er blev sendt på gaden og akademikerne lukket ind på de kommunale kontorer i stor stil - Opgaver var og er de samme, men altså bare mere komplekse som kræver en akademisk tilgang. Og i et administrativt miljø bygget på akademikere vil flere og flere stillinger blive opgraderet fra HK stillinger til akademiske stillinger. For opgaverne er jo så komplekse. For en 10 år siden kunne man læse, at DJØF opfordrede deres offentligt ansatte medlemmer at gøre alt hvad de kan for at få stillinger opgraderet til akademiker stillinger ved netop at beskrive stillinger som så komplekse, at de kræver en akademisk uddannelse for at bestride. Thjaaa. Og sådan gik det så.
Vi skal jo også have plads til alle de, særligt kvindelige, akademikere der uddannes i overflod. Kvinder er stærkt overrepræsenteret i offentlige stillinger og en søster hjælper jo gerne en søster.
Lige nu søger Skatteforvaltningen f.eks. nye kollegaer med en cand. merc. jur. eller cand.jur. baggrund til Borgervejledning i Ribe/Esbjerg til vejledning af private borgere omkring forskuds- og årsopgørelse. En opgave, som en HK'er sagtens kan klare.
Men så kan der spares på administrationen ved at om klassificere akademiske stillinger til HK stillinger. Der bør sættes mål for %forholdet i mellem HK'er og akademikere i den offentlige administration. Eller aflønne akademiker generelt på et lavere niveau da udbudet er så stor.