Han var ”meget ærgerlig”, som det lød, da daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) i 2016 måtte fortælle Folketinget, at der i overgangen fra de gamle F-16-kampfly til de nye F-35-kampfly vil være en treårig periode fra 2022 til 2024, hvor Danmark ikke kan løse internationale flyopgaver.

Men nu oplyser forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Folketingets forsvarsudvalg, at pausen må forskydes med et år, fordi leveringen af F-35-kampflyene trækker ud på grund af coronakrisen.

De første F-35-kampfly, som skulle have været modtaget i april 2023, kommer i stedet først til landet i oktober samme år, hvilket betyder, at F-16-kampflyene må blive længere tid på vingerne end forudsat. Slutdatoen for det sidste F-16-kampfly skulle således have været 2025.

Betydningen for de planlagte operative milepæle

 

"Ændringerne vil således påvirke de operative milepæle og dermed forventeligt også den planlagt pause fra dansk deltagelse i internationale kampflyoperationer i 2022-24,” skriver Trine Bramsen. ”Forsvaret har på nuværende tidspunkt ikke det fulde overblik over betydningen for de planlagte operative milepæle, men estimerer, at pausen vil blive forskudt med ca. et år.”

Usikkerhed om prisen

Ifølge Trine Bramsen er det endnu for tidligt at sige, hvad forsinkelsen kommer til at betyde for prisen for købet af de i alt 27 F-35-kampfly fra amerikanske Lockheed Martin.

De samlede omkostninger til F-35-kampflyet i hele deres levetid er sat til at blive på 56,4 milliarder kroner.

"Det vurderes dog indledende, at udgiftsjusteringerne tilnærmelsesvis vil udligne hinanden,” skriver forsvarsministeren.

På værksted

Den uafhængige forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Hans Peter Michaelsen, advarer dog om, at forskydelsen risikerer at betyde, at Danmark løber tør for kampfly, før F-35-kampflyene kommer. Men andre ord risikerer pausen derfor reelt at blive forlænget med et år.

”Spørgsmålet er jo, hvor meget man egentlig kan flyve med F-16-kampflyene, når de er ved at være færdige,” siger Hans Peter Michaelsen til Netmediet Pio.

”F-16-kampflyenes flyvetid kan i teorien forlænges, men det vil blive dyrt. Hvis du har en gammel bil, som du gerne vil køre et år eller to ekstra med, så risikerer du at skulle bruge rigtig mange penge på værkstedet. Hvis F-16-kampflyene skal deltage i en international operation, vil de også skulle flyve flere timer end normalt med det resultat, at de slides op endnu hurtigere."

I de seneste år har Danmark flere gange sendt F-16-kampfly på missioner i udlandet og Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på forsvarsnetmediet OLFI, mener, at forsinkelsen kan svække forsvaret samt ikke mindst dansk sikkerheds– og udenrigspolitik. I dag er de såkaldte hardcore flymissioner dog afløst af, hvad der kaldes air policing. Hvilket ikke mindst er tilfældet i Baltikum, hvor NATO’s lande på skift varetager medlandenes luftforsvar, ligesom danske F-16-kampfly har været udstationeret på Island, som heller ikke har noget luftforsvar.

”For Danmark har den aktivistiske udenrigspolitik i det seneste kvarte århundrede handlet om at være med i internationale operationer,” siger Peter Ernstved Rasmussen til Netmediet Pio.

Et fantastisk kort at kunne spille kampfly på bordet

”Det er en måde, hvorpå et lille land kan vise, at det bakker op om det internationale samfund. Vi har haft fly i Afghanistan, vi har haft fly i Irak, vi har haft fly i Libyen – og senest også Syrien. Politisk er det et fantastisk kort at kunne spille kampfly på bordet i en given situation. En flymission er både billigere, og langt mere sikkert, end 200 mand på jorden i en krigszone, og effekten kan være ekstrem stor ved anvendelsen af præcisionsbomber.”

Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet, understreger, at der stadig er tale om et skøn. Forsinkelsen kan blive kortere. Eller selvfølgelig også længere.

”Men det giver sig selv, at i forhold til, hvad Danmark gerne vil udrette udenrigspolitisk, så er der et værktøj mindre i værktøjskassen i den periode, vi ikke kan udsende kampfly,” siger Karsten Marrup til Netavisen Pio.

”Sådan er det jo. Og det betyder, at der i perioden kan være tilfælde, hvor vi normalt har sagt, at den tager vi, hvor vi bliver nødt til at sige, at det kan vi ikke være med til. Men det er selvfølgelig ikke til af vide på forhånd.”