☰
☰
Annonce
Når så mange forældre vælger folkeskolen fra, så er det på tide at tænke anderledes
Andelen af forældre, der sender deres børn på privatskole, ligger historisk højt på knap 20 procent. Det kan ikke tolkes som andet end et udtryk for, at der er noget galt
Den danske folkeskole udgør fundamentet i vores velfærdssamfund. Det er i hvert fald sådan vi helst vil tænke på vores folkeskole i Danmark. Spørgsmålet er bare, om de flotte ord står mål med de politiske prioriteringer?
Det korte svar er nej.
Som to socialdemokrater, der om noget brænder for vores folkeskole, er vi ikke blege for at medgive at vores eget parti har et stort medansvar.
Samtidig ser vi også Socialdemokratiet som helt afgørende for at vi i samarbejde med skolens parter, igen kan gørefolkeskolen til en politisk første prioritet.
Lad os slå helt fast, at der er rigtig meget, der går godt i den danske folkeskole. Det er her undervisningspligten bliver opfyldt for langt størstedelen af danske børn – og hvor langt de fleste af dem er glade for at gå.
Samtidig ved de fleste også godt, at vores folkeskoler står over for nogle strukturelle udfordringer.
Under pres
Lad os nævne tre af de helt store:
For det første er der stadigvæk for mange børn, der ikke trives og får den undervisning de har fortjent.
Her må vi konstatere at de seneste mere end 10 års inklusionspolitik ikke har været den rette medicin for at skabe en mere rummelig folkeskole – måske snarere tværtimod.
For det andet er opbakningen til folkeskolen fra forældrene under pres. Andelen af forældre, der sender deres børn på privatskole, ligger historisk højt på knap 20 procent.
Der er for mange børn, der møder den ene vikar efter den anden
Det kan ikke tolkes som andet end et udtryk for, at der er noget galt.
For det tredje har vi en alt for stor lærermangel og personaleudskiftning. Der er for mange børn, der møder den ene vikar efter den anden.
Samtidig er næsten hver femte lærerjob i folkeskolen besat af en medarbejder uden en læreruddannelse. Det er simpelthen ikke godt nok.
Miraklerne opstår i relationer
De tre udfordringer hænger uløseligt sammen og vil kræve, at vi tager grundlæggende fat om det vigtigste for kvaliteten i folkeskolen. Nemlig relationen mellem lærer og elev.
Det er her alle miraklerne, som folkeskolen hver eneste dag leverer, opstår. Og det er her vi skal investere for at løfte endnu flere børn.
Derfor bør vi også satse massivt på, at der bliver færre elever pr. lærer. Så der bliver bedre tid og mere overskud til både det enkelte barn og klassen som helhed.
Man kan ikke fortænke nyuddannede lærere i at se sig om efter andre muligheder, hvis de bliver overladt til sig selv uden sparring eller opbakning
Hvis vi skal lykkes med både at ansætte, tiltrække og fastholde flere lærere, bliver vi nødt til at gøre folkeskolen til en langt mere attraktiv arbejdsplads. Hvor lærerprofessionen og den faglige stolthed er i højsædet.
En fælles prioritet
Man kan ikke fortænke nyuddannede lærere i at se sig om efter andre muligheder, hvis de bliver overladt til sig selv uden sparring eller opbakning.
Og man kan godt forstå, hvis erfarne lærere giver op, hvis deres faglighed gang på gang bliver tilsidesat på grund af økonomi eller detailstyring oppefra.
Og så skal vi have vendt styringen af vores folkeskoler på hovedet
Det handler selvfølgelig om den økonomiske ramme fra Christiansborg, men vi kan også gøre en stor forskel lokalt. Derfor har vi også en ambition om at gå foran i vores kommune, København.
Vi skal blive ved med at investere i vores folkeskole, budget efter budget. Og så skal vi have vendt styringen af vores folkeskoler på hovedet.
Så det i langt højere grad bliver et samarbejde mellem politikere og skolens medarbejdere, ledere, forældre og elever.
Fordi kun hvis vi gør det til en fælles prioritet, kan vi lykkes med igen at få flere - både lærere, elever og forældre - til at vælge folkeskolen til.
Kommentarer
Muslimer vil gå i skole med muslimer og danskere vil gå i skole med danskere. Derfor fejler Folkeskolen, når vi nu har fået to folk i et land.
I mange år har Socialdemokratiet overladt skolepolitik til Det radikale Venstre. Socialdemokrater gik åbenbart kun eller mest i skole i frikvartererne, fik øretæver og eftersidninger.
Den tid er for længst forbi, og partiet må forholde sig til fakta - flugten fra folkeskolen og den ene dårlige dagligdagshistorie efter den anden i medierne.
Knappe økonomiske midler, dårlig og utilstrækkelig ledelse - bundet i forkerte kriterier for udnævnelse til leder. Ingen eller ringe dialog og opbakning mellem den enkelte skoleledelse og kommunen mmm.
Giv f eks tid til lærerrådsmøder, hvor man diskuterer sig frem til nogle fælles principper for undervisning, opførsel, relationer lærer-ledelse, relationer lærere-forældre oma
Tiden er knap, men frigiv folkeskolen og dens lærere og ledere og se fremtiden i møde med respekt for elev og forældre, som til gengæld både bør, skal og må fremvise samme respekt til dem, de har betroet deres barn og dets fremtid.
Hallo...
De fleste privat skoler er faktisk små folkeskoler som kommunerne lukkede efter kommunesammenlægningen i 2007 og som forældre siden overtog og genåbnede som privat skoler.
Mærkeligt, at alt skal overdrives i det her land.
Du har så evigt ret, sådan er det. Først skolen, så bussen og siden bukker dagligvarebutikken under. Derefter peges der fingre af udkantsdanmark osv.
En del forældre stiller vist også så store krav til systemet at de , fordi de har muligheden, får guld-klumpen i privat skole.
Engang var flertallet af danskere socialdemokrater.
I dag er de så meget andet!
Forældre og børn trives ligefrem bedst ved at udfordre sig selv på et hav af andre parametre end de som folketingspolitikerne og kommunal politikerne havde forestillet sig.
Krage søger mage og hvilken mageløs folkeskole som vi har fået!
Og flere og flere bliver private!
De sociale mediers lukkede kasser bliver til nye virkelighedsnære skoler!
Og med kunstig intelligens kommer det til at gå endnu hurtigere!
Krage søger mage som aldrig før!
I USA stormer de Capitol!
I Danmark stormer børn og forældre ind på nye skoler, der passer til klientellet!
Og lærere flytter med!
At kunne realisere egne pædagogiske drømme!
Ledere, politikere, lærere, forældre og elever udfordrer hinanden!
Og det enhver socialdemokrat tidligere drømte om, ja, det realiserer nutidens generationer!
Længere er den vel ikke!
Så er der alle skolevægere:
Definitionen på vægring er ”modvilligheden over at udføre en bestemt handling eller at kæmpe imod en specifik hændelse”. Der er ikke en defineret diagnose på skolevægring, men betegnelsen skolevægring beskriver, når et barn over længere tid ikke ønsker at tage i skole, og derved opnår stort fravær fra undervisningen.
Hvor mange børn har skolevægring? Der er forskellige tal for, hvor mange børn og unge, der oplever skolevægring. Anne Vibeke Fleischer og Dansk Psykologisk Forlag skriver: “Man regner med, at omkring 5 % af alle børn rammes af skolevægring.”
Skolevægring kan sommetider opstå efter, at barnet eller den unge har været hjemme i en periode fx. i forbindelse med ferie eller sygdom. Det kan også optræde efter en stressende begivenhed; eksempelvis ved skolestart, efter en flytning eller ved alvorlig sygdom/død i familien.
Det præcise tal for, hvor mange børn der ikke kommer i skole, er svært at angive, for der findes mange mørketal på området. Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet havde 25,2 procent af de danske folkeskoleelever over 10 procents fravær i skoleåret 2021/2022, hvor det året forinden var 11,4 procent.
”Børns mistrivsel er jo ikke noget fuldstændig nyt. I 1970’erne talte man især om ’skoletræthed’ og lavede tiltag, der skulle afhjælpe den. I 1990’erne talte man meget om ’mobning’ som det, der skulle sættes ind over for. I 2010’erne tog diagnoserne over, og børn, der mistrivedes, blev sendt til psykiatrisk udredning. I dag taler vi så om ’skolevægring’, hvor man i tråd med diagnosetænkningen især peger på det enkelte barn som der, hvor forklaringen på fænomenet skal findes,”.
”Skolen har som institution bevæget sig i en retning med større og større fokus på tests, præstationer og vurderinger. Forældrene er derimod blevet mere optagede af at lytte til deres børn, tage dem alvorligt og møde dem som ligeværdige, også når det gælder børnenes følelser. Når barnet så siger, at det har det rigtig dårligt og ikke trives i skolen, lytter forældrene til dem,”
”Historisk set er der blevet skruet op for at måle og veje børnene i forhold til deres faglige evner. Og selv de helt små børn afkoder lynhurtigt vurderingen af, hvem der er de ’gode’ og de ’dårlige’ i klassen.
Mangen forældre “når i tide at skifte barnet til en klasse, en skole, nogle lærere, hvor barnet føler sig set og hørt og værdsat”
Udbud og efterspørgsel har aldrig været større!
De frie og private skoler er kommet for at blive!
De dækker et stigende behov! Selv for socialdemokrater!
Krage søger mage!
Og nutidens små børn lærer sig selv at kende tidligere end nogen anden generation!
Verden bliver derefter! Skolevægring er en eksistentiel meget alvorlig sag!
Andelen af forældre, der sender deres børn på privatskole, ligger historisk højt på knap 20 procent. Det kan ikke tolkes som andet end et udtryk for, at nutidens forældre tager deres opgave som forældre alvorligt og sammen med barnet træffer “holdbare løsninger”.