Nutidens dokumentarister ved, at deres arbejde griber ind i virkeligheden, og derfor er de mere bevidste om de virkemidler, de anvender.
’Den sorte svane’ havde en muldvarp, der arbejdede under dække af at være en del af det kriminelle miljø, som hovedperson.
Heraf fulgte, at serien i høj grad var optaget med skjult kamera.
’Velkommen til frontlinjen’ skildrede den danske krigsindsats på Balkan, i Irak og Afghanistan. Danske udsendte fortalte om deres oplevelser på slagmarker, der ikke var blevet foreviget på kamera.
Derfor valgte tilrettelæggerne at rekonstruere seriens centrale scener. Det skete nænsomt og smagfuldt, men det var rekonstruktion.
I ’Underdanmark’ dokumenteres det, at illegale migrantarbejdere i Danmark udfører livsfarligt arbejde med asbest, uden at vide, at de arbejder med det livsfarlige stof, og uden at være uddannet til at omgås det.
Til syvende og sidst har flugten til Danmark bragt dem i livsfare, da man efter få ugers arbejde med asbest kan få lungehindekræft, hvis ikke man bærer maske og beskyttelsesdragt. Og det gør de ikke.
Dokumentationen i ’Underdanmark’ gennemføres ved, at migrantarbejdere medbringer skjult kamera på arbejdspladser, hvor der arbejdes med asbest.
Det er vigtigt at tage kritisk stilling til tilrettelæggelse og iscenesættelse, når man ser dokumentarer
De går under cover, som det hedder i agent-verdenen, når man udgiver sig for en anden, end man er.
En af disse muldvarpe får betaling for sit farlige arbejde, en anden gør ikke.
Det er vigtigt at tage kritisk stilling til tilrettelæggelse og iscenesættelse, når man ser dokumentarer.
Der er nemlig tale om bevidste valg fra tilrettelæggernes side, der på den måde påvirker vores måde at se en sag på.´
Er der eksempelvis ved at gå mode i muldvarpe på dansk tv?
Er skjult kamera og undercover-agenter ved at blive en dårlig vane for tv-tilrettelæggere, der vil peppe deres stof lidt op?
Selve afsløringen og dokumentationen ligger i optagelserne med det skjulte kamera
Har historien samfundsrelevans og kunne den være fortalt uden brug af muldvarp og skjult kamera?
I tilfældet ’Underdanmark’ kunne afsløringen af en kriminel økonomisk parallelverden, der tjener på at udleje illegale migrantarbejdere til danske byggeprojekter, ikke være foregået uden skjult kamera ude på byggepladserne.
Selve afsløringen og dokumentationen ligger i optagelserne med det skjulte kamera.
Her handler det jo langt fra om handlinger, gerningsmændene er stolte af at vise frem for den undrende offentlighed.
Det er også relevant at spørge, om optagelserne har den fornødne samfundsrelevans?
De afslører en illegal underklasse, der lever i Danmark uden hverken cpr-nummer eller bankbog.
En underklasse, der underbetales, hvis de overhovedet får betaling for deres arbejde.
Samtidig skitserer dokumentaren et netværk af bagmænd, hvor entreprenøren fralægger sig ansvaret for, hvordan underleverandøren behandler migrantarbejderne.
En verden hvor kædeansvar er fraværende.
Dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved, om maskerne er for store i vores velfærdssamfund
’Underdanmark’ viser de migrantarbejdere, der befinder sig på bunden af et samfund, der alt for ofte lukker øjnene og bare hjemsender den migrantarbejder, der er så uheldig at blive afsløret.
Det er stærk kost og menneskeligt dybt bevægende.
’Underdanmark’ er i allerhøjeste grad samfundsrelevant. Dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved, om maskerne er for store i vores velfærdssamfund, og spørger, hvor solidariske vi egentlig er med dem, der befinder sig på bunden af samfundet?
'Underdanmark'. Impact TV for DR. To afsnit á 45 minutter. 2024. Kan ses på DR 1 eller dr.dk.
Kommentarer
"flugten til Danmark"
Øh, nu er Argentina ikke et krigshærget område, men en fredelig turistattraktion med noget af verdens bedste oksekød og vin.
Asbest er farligt, men man skal heller ikke overdrive, jeg har arbejdet med asbest i helt ren form fra jeg var 15 år, den gang var alt isoleret med asbest, det blev brugt i fyrrum på skibe og i land, det var alle steder og jeg er 78 nu og selv om jeg sveder af at gå op på tredje sal, med en rygsæk med varer + en taske, så er jeg ikke død endnu.
Helt korrekt. Det er langt farligere at ryge cigaretter end at arbejde med asbest, og det er heller ikke alle rygere, der får lungekræft og KOL. Alligevel er der ingen, der har problemer med at unge ryger.
Et gammelt mundheld siger: Overdrivelse fremmer forståelsen, og det må i høj grad siges
om asbestsagen. Når man bruger værnemidler efter forskrifterne ved omgang med asbest
må sikkerhedskravene være opfyldt ,også sundhedsmæssigt.
Lidt viden om asbest
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/arbejdsmedicin/arbejdsre...
I Sorø var der 195 beboere der næsten blev tvunget til at fraflytte deres bolig i Smedeparken med dags varsel fordi et firma, der havde undersøgt boligerne for asbestfibre, var kommet til det resultat at omfanget af asbestfibre i boligerne var sundhedsskadelige. Det medførte at kommunen udstak et straks påbud om flytning. Senere har et andet firmaer foretaget målinger, der viste at indholdet af asbestfibre i boligerne var minimale og underhvad der blev betragtet som sundhedsskadeligt, man da var beboerne fraflyttet. det viste sig at de målinger firma 1 havde foretaget indeholdt andre fibre end asbest og derfor ikke var troværdige, man da havde "hysteriet" fået overtaget hos myndighederne. Nu skal boligerne renoveres incl. udskiftning af asbesttaget, som var problemet, det vil efter sidste melding koste min. 65 millioner, som der kun er lejerne til at betale.
Der er årligt ca. 300 asbestrelaterede dødsfald i Danmark, hvorimod der er ca. 15000 rygerrelaterede dødsfald om året i henhold til TV-læge Peter Quottrup Geisling oplysning, så hvorfor forbyder myndighederne ikke rygning samt fremstilling og salg af tobak i Danmark?? Her var der mulighed for at redde livet for flere tusinde danskere, hvad holder befolkningen og myndighederne tilbage for at vedtage et forbud mod fremstilling og rygning af tobak? er det fordi der er mange "venstreorienterede" politikere og dele af befolkningen som er modstander af et forbud?
Så længe vi har danskere arbejdere, der ikke vil udføre jobbene, ja så vil der komme anden arbejdskraft udefra, til at udføre opgaverne...
Om man vælger at ødelægge sin tarmflora med pesticidfyldte fødevarer, spiritus, fredagsslik eller rygning er stadig en privat sag. Hvad der foregår på arbejdsmarkedet har vi derimod love og regler for. Når man opholder sig i DK og ikke kan skaffe sig arbejde på lovlig vis, må man være indstillet på at blive udnyttet og evt arbejde gratis for skruppelløse folk - med eller uden dansk statsborgerskab. Det ændrer bare ikke ved manglen på kontrol og opsyn, og at frivillige indberetninger kun fungerer i en vis udstrækning.
Vi har nogle systemer, der er sat i verden i den bedste hensigt og ud fra den tese, at de fleste mennesker er ansvarsbevidste og overholder det, de skal. Måske forholder det sig også sådan? Og der er grænser for, hvor meget vi skal sætte i værk for at få fat på nogle få svindlere. Men NÅR de afsløres, skal der ikke herske nåde!
Migrantarbejdere findes overalt. Man løber den risiko, man finder nødvendigt. Er man utilfreds med forholdene, rejser man videre i en fri verden.
Bygherre og hovedentreprenør skal gøres ansvarlige for det enkelte projekt/byggeplads og evt forhåndsgodkende de folk, der kommer til at arbejde på projektet for diverse underleverandører. De har også tilsynspligten, så hvorfor er det så svært at kontrollere, hvem der reelt opholder sig på pladsen?
Ret enig i dine betragtninger.
Personligt vil jeg have det fint med, hvis Danmark genindfører dødsstraf - for de "sorte får" blandt bygherrer og entreprenører OG bandemedlemmer.
Dertil også gerne dødsstraf til de gæstearbejdere og indvandrere, som ikke overholder dansk lovgivning. Kan palæstinensere og somaliere m.fl. ikke finde ud af, at opfordring til vold, kriminalitet og æresvold ikke ønskes i Danmark, så skal de idømmes dødsstraf. Helst første gang.
Den første argentiner i serien. Ham der havde kameraet, har en arbejdstilladelse med CPR-nummer og ret til at melde sig ind i en fagforening. Jeg synes i høj grad vi i fagbevægelsen skal gøre noget for at få alle på byggepladsen organiseret i en rød fagforening. Dem der ikke har en arbejdstilladelse skal selvfølgelig ikke arbejde under deres ophold i landet.
Jeg er nødt til at sige, at når det i del 2 af serien afsløres, at kontant betaling til migrantarbejdere er et element i hvidvaskning og skatteunddragelse af store beløb og dermed muliggør karrusellen med fakturafabrikker og de kriminelle (firma-)miljøer, er det altså ikke så uskyldigt endda, selvom man ser bort fra det skadelige og ulovlige asbestarbejde.
Derfor bliver vi nødt til at slå hårdt ned på disse kriminelle bagmænd med store bøder, nedlæggelse af virksomheder og ikke mindst at forhindre, at de bare erklæres konkurs og åbner et nyt firma.
Det her er jo organiseret svindel på alle måder. Der er langt til tidligere tiders unge på sabbatår, med jordbærplukning i Danmark og druehøst i Frankrig på programmet.
- og så er det i øvrigt ulovligt at modtage sort betaling, hvad enten man er dansker eller udlænding uden arbejdstilladelse.