Ligestilling bliver tit til et abstrakt koncept, der er båret af polariserede opfattelser og en kamp mellem yderpoler; en splittende kønskamp. Hvordan er vi havnet her?
Udviklingen kan tilskrives en radikalisering af synspunkter og de sociale medier. For allerede nu ser vi desværre, at unge mænd og kvinder bevæger sig længere og længere væk fra hinanden.
Radikaliseringen og sociale medier er blevet en selvforstærkende spiral, hvor techgiganternes ekkokamre og algoritmer forvalter flere problemer end substans. Og medierne fremhæver ekstreme synspunkter, fordi de skaber større opmærksomhed, konflikt og engagement.
Det tavse flertal, der ikke ser ligestilling som et nulsumsspil, drukner i nyhedsstrømmen. At vi kun bliver eksponeret for yderpolerne, giver også ligestilling et skævt og utilsigtet ry. Hvor grundlaget for at indgå i dialog med ønsket om det fælles bedste synes mere og mere fjernt.
Selv mener vi, at vi er bedst tjent med en ligestilling, hvor vi kæmper for lige rettigheder og muligheder, ikke lige resultater. Hvor vi samtidig gør en dyd ud af at løfte de mænd og kvinder, der har det sværest i vores samfund.
Vi skal være vores ansvar voksne
Mens lovgivning, der forfordeler det ene køn, er ude af proportioner, fordi det rammer skævt og gør ligestilling til en kønskamp, hvor det ene køn vinder på det andets bekostning.
Tiden er inde til, at vi taler samarbejdet op og danner grundlaget for en diskurs, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde. Vi skal være vores ansvar voksne og sætte ligestillingen på rette kurs.
En kurs hvor vi alle vel og mærke vinder. Hvad end det er i spørgsmål om løn, forskning, ledelse og politik eller sundhed, kriminalitet, hjemløshed og uddannelse.
Vi skal hylde hinandens sejre
Det kræver et opgør med den fejlagtige opfattelse af, at det ene køns sejr er det andet køns nederlag. Ligestilling er ikke en kamp, hvor der kun kan være én vinder.
Vi skal hylde hinandens sejre og arbejde for et samfund, hvor køn ikke dikterer vores muligheder. For når vi skaber plads til alle, vinder vi alle.
Kommentarer
I skal først og fremmest kæmpe for kvinders ret til kvindekønnet!
Hvorfor skal en 14-årig pige stå og forklare, hvor tosset og uretfærdigt det føles at tabe til en ung mand i en kategori kun for kvinder?
Hvorfor støtter nogen det? Og mest besynderligt, hvorfor støtter vi voksne mænd det? Hør den hjerteskærende youtube video:
"Adults have attacked my family and me for speaking up for fairness and protection of biological girls in sports,' Wilson claimed."
https://www.google.com/amp/s/www.dailymail.co.uk/news/article-13948231/a...
Heldigvis er de begyndt at boykotte kvindehold med mandlige deltagere https://www.nbcnews.com/nbc-out/out-news/four-college-volleyball-teams-f...
Mænd og drenge klarer sig væsentligt dårlingere end kvinder og piger.
Så enige med disse unge venstre folk. Der er lige muligheder og personens meritter der bestemmer valget af personer til et job.
I følge Rockwoolfonden rapport om livsbegivenheder "fra fødsel til døden" konkluderer den at " mænd og drenge klarer sig væsentligt dårligere end kvinder og piger.
I stedet for at høre på Dan Petersen og mændenes "klynkeri" over deres påståede manglende lighed med kvinder, kunne de jo bare havde passet deres skolegang, hvor svært skulle det være?
Der er en biologisk dimension vedr. ligestilling, som mange foretrækker at overse. Drenge/mænd skejer simpelthen mere ud både i toppen og i bunden. Der er således flere hjemløse mænd end kvinder, flere institutionsanbragte mænd end kvinder, og omvendt er der flere professorer af hankøn og flere superskakspillere af hankøn. Sådan er biologien bare, det kan du ikke lave om på.